KORT NYT FRA UDLANDET:
Det har længe været en af videnskabens største myter, at alle dinosaurer uddøde for 65 millioner år siden. Men takket være fossile fund ved vi nu, at det kun var nogle dinosaurer, der uddøde, mens andre overlevede og blev til de fugle, vi kender i dag.
For at finde ud af, hvordan dinosaurerne udviklede sig, har forskere i Chile manipuleret generne i almindelige kyllinger, så de kunne udvikle de samme rørformede knogler lægben, på latin – fibula, som dinosaurerne. Det skriver ScienceAlert.com.
Hos de fuglelignende dinosaurer, såsom Archaeopteryx, var fibula en rørformet knogle, som gik hele vejen ned til anklen. Som evolutionen skred frem, udviklede en gruppe sig henimod en kort hale, som vi også kender fra de fleste fugle i dag.
Her blev fibula-knoglen kortere og skarpere, og den nåede ikke længere helt ned til anklen.
Mens moderne fuglefostre stadig viser tegn på at udvikle lange, dinosaurlignende fibula, så bliver de kortere og tyndere, efterhånden som fuglen udvikler sig.
Joâo Botelho og hans forskerhold ved University of Chile har nu undersøgt, hvordan denne udvikling sker, ved at undertrykke et gen kaldet IHH hos kyllingefostre, og det fik kyllingerne til at udvikle de lange, dinosaurlignende fibula-knogler, som deres forfædre havde.
Forskningen er netop udgivet i tidsskriftet Evolution.
Læs også:
Dansk forsker: Nyt fund viser, at dinoerne glemte, hvordan man fløj
Forsker: Kinesisk dinosaur var verdens første fugl
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams