Forskere fra Carnegie Mellon University i USA har fundet frem til, hvilken del af immunsystemet, der forklarer, hvorfor nogen ofte bliver forkølede, mens andre slipper nemmere.
Ny forskning publiceret i tidsskriftet Journal of American Medical Association viser, hvilken biologisk markør der afgør, om man har hang til forkølelse. Det drejer sig om længden på små ’telomerer’, som er små komplekse protein-forbindelser, der sidder for enden af kromosomerne. Jo kortere de er, jo større risiko har man for at blive forkølet.
Telomererne afslører også din alder, da de langsomt bliver kortere igennem livet. Korte telomerer er forbundet med diagnoser som hjertekarsygdomme og kræft hos ældre. Men det har været ukendt indtil nu, at telomerernes længde også kan have betydning for unges helbred.
Forskerne udsatte en gruppe mennesker for en almindelig forkølelsesvirus, og satte dem derefter i karantæne. Resultaterne viste, at forsøgspersonerne med korte telomerer havde større sandsynlighed for at blive forkølede. Selvom der ingen forskel var hos de alleryngste deltagere, på 18-21 år, kunne forskerne begynde at se et mønster fra alderen 22 år og opefter. Jo ældre personerne var, jo mere betød længden af telomererne.
»At vigtigheden af telomererne stiger med alderen er højst sandsynligt fordi, de yngre havde færre meget korte telomerer, eller at deres immunsystem var i stand til at kompensere,« siger forskningslederen Robert E. Cohen til Carnegie Mellon University, Dietrich College of Humanities and Social Sciences.
Bliver man forkølet af at være kold?
