Et nyt amerikansk studie når frem til, at chokolade låser rotters hjerner i en cyklus af afhængighed, glæde og fortvivlelse ligesom andre vanedannende stoffer, skriver DailyTech.
Undersøgelsen er lavet af neurovidenskab-studerende Alexandra DiFeliceantonio fra University of Michigan. Hun har opdaget, at når rotter spiser M&M’s frembringer det et naturligt forekommende stof i hjernen kaldet enkephalin.
Stoffet enkephalin binder til samme belønningsystemer som hårde vanedannende stoffer som heroin og morfin.
Hvorfor er dette vigtigt for os mennesker? Ifølge Alexandra DiFeliceantonio er denne del af hjernen også forbundet med afhængighed hos mennesker.
»Det testede område i hjernen, er det samme, som er aktivt, når fede mennesker ser fødevarer, og når narkomaner ser en pusher. Det virker sandsynligt, at vores enkephalin fund hos rotter betyder, at denne neurotransmitter kan drive visse former for overforbrug og afhængighed i mennesker,« forklarer Alexandra DiFeliceantonio.
Undersøgelsen konkluderer desuden, at naturlig genetisk variation fører nogle mennesker til at blive mere afhængige af chokolade end andre. Når doseret med ekstra enkephalin – svarende til en naturlig genetisk overproduktion – spiste rotterne dobbelt så mange M&M’s.
Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Current Biology.
Læs også på Videnskab.dk