KORT NYT FRA UDLANDET:
Overalt i verden demonstrer militæret magt ved storslået marcherende optog. Et nyt amerikansk studie viser, at denne øvelse ikke kun intimiderer fjenden, men også har en gavnede effekt på soldaternes moral, skriver Sciencemag.
»Overalt i verden praktiserer moderne hære øvelser, hvor de marcher rundt, uden at det har noget som helst med kamp at gøre,« siger forskeren David Fessler til Live Science.
Efter en god, synkroniseret march opfatter soldaterne deres fjender som mindre farlige, derfor er det ikke nytteløst at marchere.
Tidligere studier har vist, at kollektiv bevægelse gør mænd mere glade og venlige overfor deres med-marcherende. For eksempel når vi laver ‘bølgen’ til en fodboldkamp.
Forskerne lavede et forsøg, hvor de lod forsøgspersonerne gå 240 meter. De måtte selv vælge, om de ville gå i takt med en anden mand eller alene.
En efterfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de mænd, som valgte at gå i takt, følte sig mindre intimiderede af billeder af ellers frygtindgydende kriminelle. De opfattede dem som mindre og svagere, end de faktisk var.
Det nye studie viser, at ikke nok med at soldaterne er mere opløftede, så frygter de i mindre grad deres fjender, hvis de først har marcheret sammen.
Undersøgelsen er udgivet i Biology Letters.
Læs også:
Sådan forsker militæret i mindfulness
Intens træning booster indlæring
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lf