Danske forskeres forslag til smartere produktion af vanskelige metaldele kan bane vej for et samarbejde med de tyske bilgiganter BMW og Daimler. Den tyske industri-interesse skyldes håbet om enorme besparelser på materialer og arbejdstid, skriver Aalborg Universitet.
Det er civilingeniør Søren Tommerup fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion, som i et nyligt afsluttet ph.d.-forskningsprojekt har vakt tyskernes interesse.
Søren Tommerup prøver at forbedre og automatisere den meget udbredte industrielle proces, hvor der fremstilles såkaldte dybtrukne emner.
Metoden anvendes til så forskellige produkter som øldåser og håndvaske, men der er særlige udfordringer i at benytte den til produktion af dele til biler, fordi kravene på det marked er under hastig forandring.
Søren Tommerup har fokuseret på, hvordan man opnår en mere robust proces og et øget spillerum, når man dybtrækker pladeemner. Konkrete eksperimenter i hans forskningsprojekt har vist, at det også kan gøre en stor positiv forskel for et andet problem på området:
»Når man indstiller maskinerne i forbindelse med opstart af en ny produktion, bruger man i dag lang tid på at tilpasse sine værktøjer og procesindstillinger, fordi man ikke har mulighed for at computersimulere sin proces ned på mindste detaljeniveau med tilstrækkelig succes.«
»Derfor bruges der endog meget lang opstillingstid i forbindelse med nye produkter, og det kræver højt kvalificeret og erfaren teknisk arbejdskraft. Der går også mange ressourcer til materialer, da man selvfølgeligt skal anvende det rigtige og dyre materiale til afprøvningerne,« forklarer Søren Tommerup.
Som eksempel nævner han en plade, der skal blive til en dobbelt køkkenvask. Udgangsmaterialet koster cirka 100 kroner per styk, men hvis man ødelægger 500 af dem, før man er tilfreds med proceskvaliteten, har man brændt 50.000 kroner af alene på det ene produkt.
Søren Tommerup og forskerkollegernes computerassisterede system mindsker både materiale- og tidsspildet under indkøringen ved at gøre den mere automatiseret. Samtidig giver det komponentdesigneren mulighed for at gå tættere på grænserne, fordi systemet løbende kan kompensere for variationer i materialet undervejs i processen.
Læs også på Videnskab.dk
