KORT NYT FRA DANSKE FORSKNINGSINSTITUTIONER:
På en række fora på internettet kan man læse, at der er mistanke om, at en HPV-vaccination kan føre til udvikling af multibel sklerose.
Men nu viser en ny, stor dansk-svensk undersøgelse, at der ikke er nogen øget risiko for udvikling af multibel sklerose blandt piger og kvinder, som har fået en HPV-vaccination.
I det nye studie indgår 789.082 danske og svenske kvinder, som har fået en HPV-vaccination, der beskytter mod fire forskellige typer af HPV-virus. Kvinderne er ifølge en pressemeddelelse blevet fulgt i perioden 2006-2013 via oplysninger i nationale registre.
»Efter analyse af deres data, fandt forskerne ingen øget risiko for multipel sklerose eller andre demyeliniserende sygdomme (sygdomme, hvor en særlig del af nervecellerne nedbrydes, red.),« lyder det i pressemeddelelsen fra det videnskabelige tidsskrift JAMA.
HPV-vaccination af kvinder blev indført i 2006 i det danske sundhedssystem som beskyttelse mod udvikling af livmoderhalskræft.
Den nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA, og Nikolai Madrid Scheller fra Statens Serum Institut er hovedforfatter på studiet.
Læs også:
Professor: Kritik mod HPV-vaccine er uvidenskabelig
HPV-vaccinen virker effektivt på danske kvinder
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb