Arkæologer har gjort en række spændende fund på Sydsjælland i nye udgravninger.
Det ældste arkæologiske spor er blevet gjort i Kalby Ris skoven, hvor der er fundet en økse fra jægerstenalderen, som er ca. 10.000 år gammel. Øksen er en såkaldt kerneøkse, og er meget groft tilhugget.
Baggrunden for de nye udgravninger er etableringen af den kommende østlige omfartsvej omkring Næstved. På grund af dette arbejde er arkæologer fra Næstved Museum i gang med udgravningen af 10 lokaliteter med spor fra fortidens mennesker, skriver Historie-online.