Styrelse kritiserer juraforskere: I forstår ikke systemet

Når en firkantet klods ikke passer ned i et trekantet hul – er det så firkanten eller hullet, den er gal med?

Eller med andre ord: Når særlige forskningstyper ikke passer til statens pointsystem, BFI, er det så forskningen eller systemet, der skal laves om?

Ifølge Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU) er det førstnævnte; i hvert fald når det kommer til jura. Det fremgår af en intern mail fra styrelsen, som Videnskab.dk har fået aktindsigt i.

I mailen skriver styrelsen blandt andet:

»Vi ved fra tidligere undersøgelser og diverse møder med faggruppen for retsvidenskab, at de (juristerne, red.) har store problemer med begrebet videnskabelighed. Tilsyneladende er det meget svært for jurister at vurdere, hvad der er videnskabeligt og hvad der er formidlende i karakter.«

I artiklen ’Jura-formands svar til styrelse: Vi har ikke problemer med videnskabelighed’ kan du læse en reaktion på ovenstående udmelding fra lektor og jurist Janne Rothmar Herrmann.

Jurist: Systemet er ravende vanvittigt

Et ’formidlende’ forskningsbidrag er som udgangspunkt ikke berettiget til at udløse BFI-point. Det betyder på almindeligt dansk, at det ikke må henvende sig til studerende eller til udeforstående. Indholdet skal rette sig mod andre forskere, og hvis det ikke gør det, er det i store træk ikke videnskabeligt i BFI-forstand.

Og det er netop et af de krav, som har gjort ægteskabet mellem jura og BFI til et særdeles konfliktfyldt et af slagsen, siden systemet blev indført i Danmark i 2009. Spørger man en af landets førende jurister, er det dog ikke forskerne, men myndighederne der skal til at tage et kritisk blik indad.

\ Læs mere

Aktindsigt afslører: BFI's egne folk forstår ikke selv systemet

BFIs regler giver ikke mening for jura

Flere af BFIs regler giver slet ikke mening for juristerne, lyder det fra flere af slagsen, Videnskab.dk har talt med. Kravet om, at forskningen skal være henvendt til andre forskere, går eksempelvis imod en mangeårig tradition inden for jura, forklarer Jane Bolander, som er professor i skatteret på Copenhagen Business School.

Det samme gælder en anden del af BFI, som går på, at bøger – i forskerkredse kaldet monografier eller antologier – ikke i tilstrækkelig grad tæller som forskning, mener hun.

»BFI-pointtildelingen giver ikke altid mening inden for vores felt. For at kunne behandle et juridisk emne udførligt, er man nødt til at lave et større projekt, hvor man sammenholder forskellige kilder, og derved er der behov for et større værk, og derfor laver man tit monografier. Det bliver betragtet som værende af højt videnskabeligt niveau inden for vores område. Tilsvarende gælder for juridiske lærebøger, der som oftest har et meget højt niveau og ofte citeres af kollegaer og anvendes af domstolene.«

Flere jurister, som ikke ønsker at stå frem ved navn, erklærer sig over for Videnskab.dk enige og refererer blandt andet til BFI, som noget man »bare trækker på skuldrene af«.

\ Læs mere

»Mistænkeliggørelse«: Styrelse kræver redegørelse for forskning

»Hvem siger, at BFI har ret?«

Måske husker du, at Apple i 2010 havde en uheldig sag med iPhone 4, som tabte forbindelsen, hver gang man samlede den op? Steve Jobs, Apples direktør, svar på kritikken lød, at der ikke var noget galt med telefonen – men derimod folks måde at holde telefonen på.

Det kom der en række underholdende internet-memes ud af. Lektor i videnskabsteori Mikkel Willum Johansen ser en vis lighed mellem iPhone-sagen og ministeriets forsøg på at trække BFI ned over alle forskningsfelter.

»Forskerne har hidtil haft en praksis, hvor de har haft lokale forestillinger om, hvad forskning er. Så laver man en liste, og så opstår der pludselig et behov for, at data er ens, og at der er en fælles og ensartet opfattelse af, hvad videnskab er. Men det er listens behov, ikke forskningens,« siger Mikkel Willum Johansen, som arbejder ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

»Hvem siger, at det er BFI-systemet, der har ret i sin definition af forskning, og forskerne der tager fejl?« tilføjer han.

\ Læs mere

Hvad er videnskab?

\ Læs mere

UVVU: Ingen ved, hvad god videnskab er

BFI-udvalg: Jura er i en »særlig situation«

BFI-systemet er sådan bygget op, at der for hvert forskningsfelt er nedsat en faggruppe, i alt 67 stk. Over faggrupperne sidder Fagligt Udvalg, som er en gruppe på syv forskere, der skal repræsentere de videnskabelige hovedområder og rådgive højeste instans, styregruppen, for BFI.

Videnskab.dk har rettet henvendelse til den af de syv, der er tættest på jura, hvilket er professor Søren Askegaard, som er ansat på Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet.

Han medgiver, at jura på nogle punkter er i »en lidt særlig situation«, eksempelvis når det kommer til spørgsmålet om ’formidlende’ forskning. Læs mere om dette i boksen under artiklen.

Ifølge Søren Askegaard er det dog svært at komme med et konkret bud på, hvad man kan gøre for at imødekomme forskellene imellem fagfelterne.

»Problemet er selvfølgelig, at hvis systemet skal fungere på sammenligneligt grundlag, er vi sommetider nødt til at sige, at 5 og 7 er lige. Og det ved vi jo godt, at de ikke er. Derfor handler det om at fremhæve, at de kriterier, der er gældende, skal fortolkes og forvaltes på en sådan måde, så det er så fair som muligt.«

Så kriterierne kan godt fortolkes forskelligt fra område til område – eksempelvis for jura?

»Man er jo sat til at forvalte elastik i metermål, så ja, ligesom jura i øvrigt er et spørgsmål om fortolkning. Der findes ingen objektive sandheder i det her system, og der er gråzoner, som vi ikke helt kan afskaffe. Der må det også handle om noget selvjustits i de faggrupper, der sidder og vurderer kanalerne for forskningen.«

Giver det så overhovedet mening at have et system, som går på tværs af alle fagfelter?

»Ja, det mener jeg, at det gør. Men selvfølgelig giver det ikke mere mening, end at hvis der er nogle systematiske skævheder, må vi adressere dem.«

Problemer med over halvdelen af udvalgte bidrag

I en tidligere artikel har Videnskab.dk beskrevet, hvordan universiteterne tidligere på året modtog en henvendelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som ligger under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Her blev de bedt om at redegøre for en række forskningsbidrag, som ifølge en gennemgang af udvalgte dele af den såkaldte ’BFI-høst’ muligvis havde udløst point, de ikke skulle. Nogle forskere blev som Peter Pagh kontaktet af deres ledelse, men de fleste universiteter og institutter valgte ikke at dykke ned i de enkelte bidrag.

Gennemgangen viste, at der var problemer med registreringen af op mod 51 procent af de knap 2.500 forskningsbidrag, som var blevet gennemgået. De udvalgte bidrag stammede primært fra samfundsvidenskab og humaniora, og det fremgår af et notat om undersøgelsen, at de var udvalgt, fordi det var på de områder, man forventede at finde eventuelle problemer med ’datakvaliteten’ – det, Søren Askegaard refererer til som ’systematiske skævheder’.

’Kvalitet’ afhang i denne sammenhæng af, om forskningen levede op til BFIs kriterier.

\ Læs mere

Hvad er videnskabelig metode?

Videnskabsteoretiker: En kritik af systemet

Videnskab.dk har fået aktindsigt i korrespondancen omkring undersøgelsens tilblivelse, og det er der, mailen fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse først i artiklen stammer fra. I korrespondancen er jura fremhævet som et område, hvor styrelsen mener, at der »helt klart er problemer med datakvaliteten«.

Men ifølge Mikkel Willum Johansen er BFI-systemet i udgangspunktet slet ikke designet til de såkaldte ’tørre’ videnskaber – det vil sige humaniora og samfundsfag, som eksempelvis jura. Systemet stammer fra Norge og giver i praksis bedst mening for den naturvidenskabelige forskning, mener han.

Undersøgelsens resultater afslører dermed ikke problemer med forskningen, men derimod med systemet selv, lyder det fra lektoren.

»Man skal se undersøgelsen som en kritik af BFI-systemet, for det viser jo bare, at praksis har været noget helt andet, end det BFI lægger op til. De facto har man taget noget fra naturvidenskaben og pløret det ud over hele feltet, i stedet for at tage en diskussion om, at vi burde have forskellige kriterier for forskellige områder.«

\ Læs mere

Ministerium har fuptidsskrifter på blåstemplet liste

CFA: »Denne udfordring bør adresseres«

Center for Forskningsanalyse (CFA), som gennemførte undersøgelsen, påpegede samme problemstilling over for styrelsen i forbindelse med deres gennemgang af de udvalgte BFI-bidrag.

»Hvis man analyserer indikatorens grundlag og ideer (det norske udgangspunkt), finder man, at den i høj grad baserer sig på vidensproduktionspraksis inden for de ’våde’ områder,« skriver professor Jesper Schneider fra Center for Forskningsanalyse, som ligger under Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, i et internt dokument til styrelsen.

»Udfordringen er naturligvis, at indikatoren ikke omfatter alle typer af videnskabelige publikationer, eller rettere at nogle typer i princippet udelukkes, fordi de ikke passer ind i en snæver formel. Denne udfordring bør adresseres,« skriver professoren videre.

Ifølge Styrelsen for Forskning og Uddannelse er BFI dog ikke oprindeligt udarbejdet til at vurdere de våde områder, men netop til at favne alle fagområder.

\ Læs mere

Forskere advarer: Grundforskningsboblen er på bristepunktet

Kan 'god forskning' defineres på tværs?

I kølvandet på undersøgelsen præciserede det faglige udvalg reglerne for BFI. De skulle dog hellere have inviteret fagmiljøerne til dialog, hvis det stod til Mikkel Willum Johansen.

»Hvis BFI-systemet skal have legitimitet som styringsredskab, er det afgørende, at den definition af forskning, der ligger til grund for systemet, har genklang i forskningsmiljøerne,« siger han.

Den definition af forskning, der ligger til grund for BFI-systemet, har aldrig været til direkte høring hos universiteterne eller i fagmiljøerne, og det er meget problematisk, mener lektoren.

»Vi er nødt til åbent at adressere det grundlæggende spørgsmål: ’Giver det overhovedet mening at have en definition af god forskning på tværs af alle felter?« slutter han.

BFI-styregruppe: Formålet med BFI er BFI

Styrelsen for Forskning og Uddannelse skriver i en kommentar til denne artikel, at BFI ikke har en definition af ’god forskning’, men derimod en definition af en forskningspublikation i BFI-sammenhæng.

Videnskab.dk har derfor spurgt formanden for styregruppen for BFI, Niels Christian Beier, hvad formålet med BFI er, hvis ikke at definere, hvad der er god og dårlig forskning.

»Formålet er at have en model, som kan fordele midler på basis af forskningsproduktion og at have en model til at opgøre den produktion. Det er der et politisk ønske om, og det skal man have en model for at gøre,« lyder det fra formanden.

»Det er ikke det værste system, der findes«

Niels Christian Beier mener, at der i forvejen ér et stort fokus på dialog med forskerne i forhold til at udvikle BFI. Den finder sted gennem drøftelser med faggrupperne for BFI og Fagligt Udvalg, fortæller han.

»Vi har en løbende dialog med forskerne på tværs af hovedområderne, hvor vi drøfter retningslinjerne. Hvordan ser det ud, og hvad er der brug for? Hvad er det, der rører sig? Vi støtter os op ad den faglige rådgivning og drøfter, hvordan vi vil følge op på det,« siger Niels Christian Beier.

»Det er vigtigt, at det er et system med retvisende indberetninger, og at det er et system, som forskerne har tillid til. Det er derfor, vi har lagt det ud til forskerne selv at udtænke retningslinjerne. Jeg er embedsmand, så jeg kan ikke sidde og sige, om kriterierne er rimelige. Jeg tror, det vigtige er, at det er forskerne, der bestemmer, hvorfor vi har valgt at bede Fagligt Udvalg om at stå for udarbejdelsen. Men retningslinjerne er i sidste ende styregruppens ansvar,« fortsætter han.

Professor Søren Askegaard fra Fagligt Udvalg supplerer:

»Det er ikke et problemfrit system, men i forhold til så mange andre mere konservative pointsystemer er det forholdsvis inkluderende. Hvis der skal være et system, er det langt fra det værste, der findes.«