Neandertalerne er nogle af vores allernærmeste slægtning blandt uddøde fortidsmennesker. Forskere ville have svar på, hvor langt tilbage i tiden vi skal gå for at finde det sidste fælles ophav til os og dem.
De brugte data fra mere end tusind kindtænder og andre tænder fra fortidsmennesker.
Svaret blev, at udviklingen, som skulle ende med to arter, kan være begyndt for allerede én million år siden.
Det er mindst dobbelt så langt tilbage, som tidligere antaget.
Vi ved i dag ikke, hvilken art der var det fælles udgangspunkt, men det nye studie giver nogle hints om, hvor man skal lede.
Leder efter fællestræk hos os og dem
Neandertalerne er en mennesketype, der levede i Europa og Asien. Den uddøde for mellem 30.000 og 40.000 år siden.
Vores egen art, med det videnskabelige navn Homo sapiens, opstod i Afrika. Da Homo sapiens vandrede til Asien og Europa for mindre end 60.000 år siden, stødte vi på neandertalerne. Vi kan også have haft en finger med i spillet, da de forsvandt.
Siden neandertalerne lignede vores egen art meget, antager man, at vi og neandertalerne har et fælles ophav.
Spørgsmålet er, hvornår denne fælles stamform levede.
Det nye studie, som er publiceret i tidsskriftet PNAS, er et såkaldt kvantitativt studie. Det vil sige, at man leder efter fællestræk i et stort antal fund.
Forskerne har set efter regelsæt for, hvordan vores forgængere har forandret sig gennem evolution i tusinder af år.
Kindtænder er den mest pålidelige kilde
Forskerne har taget udgangspunkt i kindtænder, hvilket ikke er et tilfældigt valg.
Tand-emaljen er nemlig det hårdeste materiale på kroppen og tåler tidens hærgen godt.
Tænder er derfor meget vigtige for forskere, der studerer rester af fortidsmennesker. Der er desuden fundet mange af dem og hver art har sine egne varianter.
I det nye studie indgår 1.200 kindtænder og andre tænder fra mere end 13 forskellige arter af uddøde fortidsmennesker.
Tidligere estimater er helt anderledes
Det nye PNAS-studie er ledet af Aida Gómez-Robles ved Center for the Advanced Study of Hominid Paleobiology ved George Washington University og professor P. David Polly ved Indiana University, begge i USA.
Tidligere estimater for, hvornår Homo sapiens og neandertalerne blev skilt ad har taget udgangspunkt i andre metoder, blandt andet forventet gennemsnitlig hyppighed af mutationer i arvematerialet DNA. Dette kaldes også den molekylære klokke.
Disse estimater, der kræver gode tal for antal mutationer per generation, har konkluderet, at Homo sapiens og neandertalerne højst sandsynligt blev skilt ad for mindre end en halv million år siden.
Usikkerhedsmarginen er imidlertid stor, og nogle DNA-studier kan være forenelige med en adskillelse så stor som 800.000 år tilbage.
Mener, at tænder er mere objektive
Uanset fejlmargin eller ej, er der et stort hul mellem de to metoder, når det handler om tidspunkt for sidste fælles stamform. Det påpeger Aida Gómez-Robles I en pressemeddelelse fra Indiana University:
»Disse modsætninger kan ikke bare overses, man må på en eller anden måde prøve at forene dem,« siger hun.
Det er ikke kun DNA, der laver skellet mellem Homo sapiens og neandertalerne, som jo ligger ganske tæt på os i tid. Også studier af fossilt materiale, som kranier, har peget på, at de to arter havde fælles ophav indtil for cirka 500.000 år siden.
Aida Gómez-Robles og hendes kolleger mener imidlertid, at deres metode, baseret på tænder, giver et mere objektivt billede.
Fælles ophav svært at fastslå
Spørgsmålet, om hvornår Homo sapiens og neandertalerne blev adskilt, hænger nøje sammen med hvilken art, det fælles ophav var.
Der er fundet fossiler af flere forskellige uddøde fortidsmennesker, som kan have haft rollen som en sidste fælles stamform mellem Homo sapiens og neandertalerne.
Blandt dem er en type fortidsmenneske kaldet Homo antecessor og en anden art kaldet Homo heidelbergensis.
Men baseret på det nye studie er der grundlag for at antage, at disse to mennesketyper i stedet kan have været på neandertalernes gren af stamtræet og dermed ikke passer som fælles ophav.
Ældre fossiler giver mere usikkerhed
Søgningen efter gode kandidater har koncentreret sig om fossile fund fra en halv million år tilbage. Det hele bliver mere usikkert, hvis tidspunktet forskydes, og ældre fossiler skal vurderes på ny.
En ny kandidat, Homo ergaster, som levede i Afrika, kan nu være på banen som en mulig kandidat. Den har tænder, som kan passe, men er antageligt for gammel. Den levede for halvanden til to millioner år tilbage.
Forskerne bag det nye studie foreslår, at man leder endnu mere i fossilmateriale af fortidsmennesker i Afrika.
Afrikanske fossiler fra denne periode er i øjeblikket den mest lovende kandidat til at være den sidste fælles stamform mellem neandertalere og Homo sapiens, skriver forskerne i deres artikel.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
