De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning.
Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre.
Det kan få os til at undervurdere, hvor meget klimaet belaster forskellige økosystemer, viser den nye forskning. Men samtidig giver det os også tid til at flytte planterne, inden det er for set.
Studiet er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
»Et af vores væsentligste resultater i det nye studie er, at plantearternes uddøen kan trække ud i årevis. Derfor kan man om eksempelvis 50 år ledes til at tro, at planterne ikke er truet af klimaforandringerne, da der stadig vil være masser af dem. Men planternes miljø vil være ændret, og de vil stadigvæk være på vej til at uddø,« advarer professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning, der står bag studiets danske bidrag.
Naturen er under forandring
Effekten af global opvarmning på miljøet har været et internationalt fokusområde i mange år.
Masser af forskere i hele verden har det sidste årti lavet forskellige modeller over det skiftende klimas sandsynlige påvirkning af Jordens dyre- og plantearter.
En stor del af disse klimabaserede modeller har beregnet, at i år 2100 vil op til 20-30 procent eller endnu flere af plantearterne komme til at miste 80-100 procent af deres udbredelse på grund af den globale opvarmning.
De mest vidtgående af de tidligere klimamodeller forudser en endnu mere dyster fremtid, hvor flere arter bliver udryddet.
»Men de tidligere modeller repræsenterer ikke på samme måde som vores nye model de præcise økologiske processer. Derfor overser de vigtige aspekter i klimaforandringernes indflydelse på plantelivet,« fortæller Jens-Christian Svenning.
Studiet frembringer tre pointer
Ifølge Jens-Christian Svenning, kan der udtrækkes tre pointer af den internationale forskningsgruppes nye arbejde:
- De har udviklet den hidtil mest realistiske analyse af klimaforandringernes indflydelse på planternes artdiversitet. Derved har de skabt en model, som langt bedre kan forudsige, hvordan naturen kommer til at se ud i fremtiden. Og den nye model bekræfter, at den globale opvarmning udgør en stor trussel mod biodiversiteten.
- Et af de væsentligste resultater af den nye analysemodel er, at planternes uddøen kan komme til at trække ud i årtier eller sågar århundreder. Det vil sige, at vi ikke udelukkende kan bruge observationer af ændringer i plantearternes udbredelser til at vurdere, om de er truet af klimaforandringerne eller ej. Mange planter vil være truet, selvom deres udbredelse kun i mindre grad er blevet reduceret frem mod år 2100.
- Studiet peger også på, at fremtidens planteliv i langt højere grad kommer til at være i uligevægt med klimaet. Hvis et områdes plantearter er under påvirkning af klimaforandringer, vil der i fremtiden ske en løbende, men forsinket udskiftning af arter i langt højere grad, end vi ser i dag. Ofte vil dominerende arter på et givent tidspunkt allerede opleve klimatisk upassende forhold og være på vej ud. Andre vil være bedre tilpasset til det ny klima og derfor komme ind og gradvist overtage den dominerende rolle. Tit vil held og uheld afgøre, for hvem det lykkes at sprede sig til et nyt område, og ofte vil indvandringen også være forsinket i forhold til klimaet.
Det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget
Selvom det er uhensigtsmæssigt, at plantearterne uddør langsomt i forhold til at vurdere, om de er truet af klimaforandringerne eller ej, så er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.
»Den langsomme uddøen giver nemlig naturbevaringsfolk tid til at reagere. Ved at kende til den reelle trussel, har vi tiden til om nødvendigt at flytte på planterne og bringe dem til områder, der er mere egnet til deres behov. På den måde kan vi bedre undgå, at nogle plantearter forsvinder helt,« siger Jens-Christian Svenning.
Forskere har kigget på 150 planter
Studiet er lavet ved at modellere effekten af klimaforandringerne på 150 plantearter i Alperne. Her har forskerne indsamlet data fra planter i over 14.000 vegetationsplot (se billede og -tekst) og brugt informationerne sammen med data vedrørende arternes økologi til at fastslå, hvad klimaforandringerne betyder for den enkelte art.
Vores modeller giver de hidtil mest økologisk realistiske forudsigelser omkring fremtidens natur
Jens-Christian Svenning
Forskerne har i modellen sat tal på effekten af klimaforandringer på blandt andet planternes vækstrate, dødelighed og spiring. Forskerne har i modellen også taget hensyn til arternes spredningsmåde og dermed, hvor hurtigt de kan flytte sig i landskabet. Analyserne er udført med uhørt fin geografisk præcision, nemlig i felter af 100 gange 100 meter for hele det store alpeområde.
»Samlet set har vi lavet den mest sofistikerede analysemodel over indvirkningen af klimaet på plantearters bestande og udbredelser. Det gør, at vores modeller giver de hidtil mest økologisk realistiske forudsigelser omkring fremtidens natur,« fortæller Jens-Christian Svenning.
Alperne fortæller noget om hele Jordens natur
Valget af Alpernes planter giver god mening i en forskningssammenhæng, men skaber også grobund for panderynker i lande med mindre bjergrigt landskab.
I Alperne skal planterne ikke sprede sig langt for at komme til et område med en højere eller lavere gennemsnitstemperatur. De skal blot sprede sig et par hundrede meter op eller ned ad bjerget. Temperaturer skifter nemlig hurtigt vertikalt, og 200 meter i højden giver en temperaturforskel på én grad.
Derimod er det straks sværere at finde mere optimale temperaturer, hvis man er en plante i eksempelvis flade Danmark. Bliver temperaturerne ugunstige, skal planterne sprede sig langt mod nord til Norge eller Sverige for at finde temperaturer, der er lavere end dem i Danmark.
»Når vi kigger på Alperne, kigger vi samtidig på et sted, hvor klimaforandringer har de mindste konsekvenser. Her kan planterne let sprede sig til mere optimale temperaturer. Derfor er det også meget bekymrende, at vi estimerer, at 30-50 procent af planterne her vil komme til at lide alvorligt under klimaforandringerne. Hvordan ser det så ikke ud for planterne i fladere dele af verden?« spørger Jens-Christian Svenning.
