Ungarsk mudder ætser ligesom afløbs-rens

Den 4. oktober klokken 12.35 brød en dæmning sammen omkring et spillevandsreservoir ved aluminiumsfabrikken Ajkai Timföldgyár i den ungarske by Ajka.

Circa én million kubikmeter rødt slam fossede ud i nabolaget og har oversvømmet et areal af størrelsesordenen 40 kvadratkilometer.

Ungarns regering har nu erklæret tre amter i området i undtagelsestilstand. Mindst syv landsbyer er berørte af ulykken, deriblandt byen Devescer, hvor spildevandet mange steder står to meter højt. Den kraftige spildevandsstrøm er skyllet igennem byerne med så voldsom kraft, at biler er fejet af gaderne, mens huse og broer er kollapset.

Ifølge fabrikkens ledelse er slammet ikke synderligt giftigt, men faktum er, at et stort antal indbyggere er blevet kørt på hospitalet med forbrændinger på kroppen efter at have været i berøring med slammet.

Det har ført til mange gisninger i medierne om, hvad slammet egentlig indeholder af stoffer, og hvor farligt, det er for kroppen.

‘En grim omgang’

Videnskab.dk har været vidt omkring i det danske forskermiljø for at finde forskere, der ved noget om spildevand fra aluminiumsfabrikker.

En af de forskere, som har vist sig at være ekspert på området, er professor emeritus Jens Christian Tjell fra DTU Miljø, der i årtier har arbejdet med mineraludvinding i u-lande. Han fortæller, at det røde mudder, der har forårsaget ulykken er spildevand, som stammer fra kogning af aluminiumsholdig ler, kaldet bauxit.

Aluminiumsfabrikker, som den i Ajka, udvinder aluminium ved at blande bauxit sammen med stærkt basiske stoffer, som f.eks. natriumhydroxid. Det kaldes i daglig tale for kaustisk soda og bruges til at opløse maling på møbler og vinduer.

»Udslippet er en rigtig grim omgang, for mudderet har en meget høj ph-værdi og er stærkt ætsende. De basiske stoffer optræder i en koncentration, der gør, at de ødelægger huden. Derfor kan mudderet give svære forbrændinger på kroppen,« forklarer Jens Christian Tjell.

Men selv om mudderet er ætsende og derfor sundhedsskadeligt, er det ikke særligt giftigt, understreger han.

Den udmelding er kollegaen Rasmus Jakobsen, der er lektor i geokemi ved DTU Miljø, enig i.

»Mudderets basiske virkning er primært det, der er farligt. Man kan sammenligne dets ætsende virkning med afløbsrens. Men mudderet er i sig selv ikke giftigt,« siger han.

Svagt radioaktiv

Rasmus Jakobsen afviser rygter i medierne om, at mudderet også skulle være farligt, fordi det er radioaktivt.

»Mudderet indeholder formentlig nogle radioaktive isotoper som f.eks. uran og kalium 40, men den stråling, der kommer derfra, er ikke kraftigere end den kosmiske stråling, som vi bliver udsat for hver dag. Så det i sig selv er ikke noget problem,« siger Rasmus Jakobsen.

Han understreger, at ulykken i Ungarn selvfølgelig er alvorlig for de mennesker, der bor i nærheden af udslippet.

Men han påpeger, at der er et lille antal dræbte og sårede i forhold til andre store kemiske ulykker, som f.eks. cyanidulykken ved Rhinen for nogle år siden, hvor alle levende organismer i floden blev slået ihjel.

Ulykken i Ungarn er voldsom, men kan trods alt begrænses, siger han og henviser til, at man kan komme langt med at forsøge at stoppe slammet i at flyde ud i omkringliggende floder ved at fylde gips ned i slammet.

Vand og sæbe er det bedste våben

Ungarn skal nu i gang med et stort oprydningsarbejde, som ifølge Jens Christian Tjell kommer til at vare måneder.

Slammet optræder i så store mængder, at det ikke er nok at suge det op og køre det væk.

Det kan heller ikke lade sig gøre at forsøge at neutralisere det stærkt basiske mudder ved at hælde syre over det.

Mængden af syre skulle i så fald svare nogenlunde til mængden af base for at gøre mudderet neutralt, men det indgreb er samtlige af de forskere, som videnskab.dk har talt med, meget betænkelige ved.

Det mest oplagte er at bruge mudderet i cement. Det er en god måde at komme af med det på.

Jens Christian Tjell

»Der skulle i så fald enorme mængder syre til, da hydroxiderne er meget kraftige baser,« siger Jens Christian Tjell.

Lektor i geokemi Rasmus Jakobsen mener, at den strategi ville gøre problemet endnu værre.

»Man kan godt hælde syre hen over mudderet for at neutralisere det, men det mener jeg, vil være meget risikabelt. Hvis du f.eks. giver dig til at vande mudderet med saltsyre, så vil en del af syren fordampe og havne i atmosfæren, hvilket vil være meget usundt for lokalområdet. Et alternativ er salpetersyre, men det vil i stedet generere en masse nitrat, som vil forurene jorden og skade vandmiljøet,« siger han.

Den eneste vej frem er ifølge Jens Christian Tjell at tage arbejdshandskerne på og så skylle mudderet væk med masser af vand og sæbe.

»Det bliver et meget stort oprydningsarbejde, fordi den røde farve er trængt ind gennem vægge og ned i jorden. Det vil komme til at tage måneder at få det renset op,« slutter han.