Hestes evolution har formentlig været drevet af andre kræfter, end forskerne hidtil har troet. Det fortæller spanske og argentinske palæonotologer i et nyt studie ifølge phys.org.
Den herskende teori har hidtil været, at hestene udviklede sig til forskellige arter, fordi de forskellige populationer af heste fik hver deres niche i fødekæden.
Men ny forskning på fossiler tyder på, at hestene grundlæggende havde samme niche i økosystemerne, da de delte sig i forskellige arter, og at deres evolution snarere har været drevet af, at de levede i meget forskellige miljøer, viser studiet i tidsskriftet Science.
LÆS OGSÅ: Heste kan bruge symboler til at kommunikere
Hvis hestenes artsdeling var styret af, at de for eksempel begyndte at spise forskellig kost, burde det have ændret både deres tænder og deres kropsstørrelser, argumenterer forskerne.
Men ved hjælp af computermodeller har de nu opdaget, at de 7 nulevende hestearters kroppe og tænder minder bemærkelsesværdig meget om dem hos 131 uddøde hestearter, der strækker sig hele 18 millioner år tilbage i tiden.
Dermed kan hestenes evolution ikke være styret af, at de har haft forskellige roller i økosystemet, mener forskerne. I stedet peger de på, at meget alsidige miljøer kan være årsagen til, at hestene har udviklet sig i forskellige retninger.
LÆS OGSÅ: Vilde heste kan være på vej til Danmark
»Miljømæssige forandringer vil have produceret mange flere fragmenterede, mosaik-agtige økosystemer, hvor populationer af heste med lignende behov og tilpasninger kunne have udviklet sig isoleret fra hinanden, hvilket har resulteret i forskellige arter med samme fremtoning,« siger lektor Manuel Hernández Fernández fra Complutenes University i Madrid til phys.org.
Det går stik imod den klassiske opfattelse, der siger, at hestene blev til forskellige arter ved gradvis at tilpasse sig forskellige roller i et mere ensartet økosystem på de nordamerikanske græsmarker.
»Ifølge den klassiske opfattelse, ville hestene have udviklet sig hurtigere, da græsmarkerne kom til, og have udviklet tænder, der var mere modstandsdygtige over for det hårdere slid, som følger med en kost, der er domineret af græs,« forklarer ph.d. Juan Cantalapiedra fra National Museum of National History i Madrid til phys.org.
LÆS OGSÅ: Derfor blev zebraen aldrig tæmmet
LÆS OGSÅ: Danske vikinger opfandt gakkede gangarter til heste
on
