Du gik måske og troede, at varmere temperaturer alene var nok til at smelte isen på Grønland. I så fald var du ikke alene. Indtil nu troede mange glaciologer det samme.
For første gang viser et nyt studie nu, at isen på Grønland smelter hurtigt, ikke bare på grund af højere temperaturer, men også på grund af megen sensommerregn.
Studiet viser, at tilfælde af store mængder regn er forekommet hyppigt som følge af varmere og våde vejr gennem de seneste 20 år. Det får vandet til at trænge gennem isen, hvilket får den til at smelte og bevæge sig hurtigere.
»Vi fandt ud af, at 10 til 15 procent af afsmeltningen af isens overflade i 2011 fandt sted i én uge med usædvanligt varmt og vådt vejr i sensommeren. Når regnvandet nåede isens bund, løftede den sig og begyndte at bevæge sig hurtigere,« siger Sam Doyle fra Aberystwyth University i Wales. Han er hovedforfatter på det nye studie.
Studiet er netop blevet publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience.
Ifølge Doyles kollega og medforfatter til studiet, professor Jason Box fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), giver undersøgelserne fornyet vægt til forskernes bekymring for Grønlands følsomme iskappe.
»Vi kan se, at det varme og våde vejr, som bliver stadigt hyppigere med klimaforandringerne, har større indflydelse på afsmeltningen af Grønlands is, end vi hidtil har troet. Og endnu mere bekymrende er det, at afsmeltningen foregår dybt i iskappen,« siger han via en satellittelefon fra Grønland, hvor han i øjeblikket arbejder tæt sammen med Sam Doyle.
Kollega: Interessant, grundigt og opsigtsvækkende studie
Edward Hanna, professor i klimaforandringer hos University of Sheffield, som ikke har været involveret i studiet, er imponeret.
»Det er et interessant, grundigt og opsigtsvækkende studie, som er baseret på solide meteorologiske og glaciologiske dataset. Samtidig er det baseret på meteorologiske modeller såvel som observationer,« siger han.
»Studiet bidrager til en allerede kompleks fortælling om, hvordan Grønlands is’ dynamikker ser ud til at være influereret af ændringer i vejrforhold – nogle gange helt ned til de daglige ændringer,« uddyber han.
Store mængder regn får isen til at flytte sig
Studiet tog sit udspring efter observationer af usædvanligt varmt vejr i sensommeren 2011, hvilket var skyld i, at store mængder is fra iskappens overflade smeltede. På denne tid af året var der ingen sne, der ellers kunne fungere som en slags ’buffer’ for regnen og smeltevandet, på isen. Regnen kunne derfor hurtigt trænge gennem iskappen.
»I starten blev vores undersøgelser af den sene august-regn og den efterfølgende smeltning mødt med en attitude a la ’det er sommer, isen smelter - og hvad så?’,« siger professor Alun Hubbard fra the Center for Arctic Gas Hydrate, Environment and Climate at The Arctic University of Norway. Han har stået i spidsen for undersøgelserne.
»Men den nye data viser, at disse perioder med hurtige bevægeler i isen faktisk har at gøre med en bestemt slags nedbør, nemlig den slags, som man ellers vil forvente at se på andre breddegrader, såsom i Storbritannien eller Skandinavien, og ikke så ofte på Grønland, hvor højtrykssystemer er mest almindelige.«
»Nu må vi se på disse store sensommer-smeltninger på en ny måde og forsøge bedre at forstå, hvad der foregår. Hvad har effekt på iskappen, og hvordan reagerer den?« siger han.
Forestil dig et kæmpe kloaksystem
For at forklare, hvordan vandet så hurtigt trænger gennem iskappen, sammenligner Hubbard mekanismen med et stort kloaksystem.
»Forestil dig en masse nedbør i en storby. Der falder så meget regn på den uigennemtrængelige cementoverflade, at vandet med det samme ledes til byens kloaksystem, som, på grund af den store mængde vands volumen, ikke kan følge med. Det vil så skabe oversvømmelser. Dybest set er det det samme, der sker på iskappen, som også har huller, rør og dræn,« siger han.
Ifølge Hubbard løfter regn- og smeltevandet isen, som var det et kæmpe isbjerg. Det giver mindre friktion i bunden af iskappen, og derfor bevæger den sig hurtigere.
Afsmeltningen sker selv langt inde på Indlandsisen
Observationen af én hændelse (sensommeren 2011) var dog ikke nok til at overbevise alle glaciologer om, at disse mekanismer er afgørende i et større tidsmæssigt perspektiv, eller om at regnen forårsager afsmeltning over et stort areal.
Forskerne målte derfor isens bevægelser ved hjælp af GPS, de etablerede nye vejrstationer på isen, og de målte, hvor meget vand der løb fra iskappen.
Ifølge Alun Hubbard faldt nedbøren på et kæmpemæssigt areal, og afsmeltningen strakte sig 140 kilometer ind i Indlandsisen – her ville man normalt forvente, at iskappen var frossen, og at nedbøren faldt som sne.
Forskerne indsamlede også nedbørsdata fra de seneste 20 år og sammenlignede med andre observerede afsmeltninger i Grønland.
»Vi kunne se, at disse tilfælde af store mængder nedbør i august faktisk var ret hyppige. Der kommer et stort et af slagsen cirka hvert andet år. Det kunne forklare nogle af de andre målte accelerationer,« siger Hubbard.
Forskerne forventer flere hurtige smeltninger i fremtiden
Ifølge Sam Doyle er det ikke bare mængden af regn, der er afgørende, men også den timing den sene sommerregn kommer med – altså efter den normale smelteperiode er slut. I denne periode er iskappen nemlig mest sårbar over for store mængder regn.
Alun Hubbard mener, at som klimaet bliver varmere, vil en fortsættelse af disse regnmængder have stor indflydelse på iskappen i fremtiden. Ifølge ham vil den både smelte og bevæge sig hurtigere.
»Ved at skrue op for iskappens hastighed skruer vi på hanen. Vi åbner for sluserne og øger den hastighed, som isen bevæger sig og smelter ud i havene med. Men vi ved stadig ikke, hvor ofte disse store mængder sensommeregn vil forekomme, eller hvor intense de vil være i fremtiden,« siger han.
