Spektakulær opdagelse: Verdens ældste fossil af svamp fundet i Canada
Kilde: 
23 maj 2019

I den utæmmede natur i det arktiske Canada har en række forskere netop fundet det ældste fossil af en svamp nogensinde – kaldet Ourasphaira giraldae

Den britiske avis The Guardian beskriver, hvordan den lille organisme blev fundet i noget skifer, en form for meget finkornet og oftest lagdelt bjergart, i den sydlige region af Victoria Island på kanten af det Arktiske Ocean. 

Efterfølgende har en test af skiferen vist, at den formede sig for omkring en milliard år siden.

The Guardian skriver på baggrund af et studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvordan processen er forløbet.

I studiet beskriver forskerne nemlig, at det har været en blanding af kemiske- og strukturelle analyser, som var med til at klarlægge, at der er tale om svampen og organismen Ourasphaira giraldae.

LÆS OGSÅ: Utroligt kæmpefund: 500 millioner år gamle fossiler er fundet i Kina

Svampens sporer er under en tiendedel af en millimeter lange og er forbundne via slanke fiberagtige 'tråde', skriver The guardian. 

svamp_aeldste_fossil_nogensinde_canada

Det mikroskopiske svamp Ourasphaira giraldae. (Foto: C.C Loron, University of Liège.)

Og fossilet er utrolig velbevaret. Da forskerne fik det under mikroskopet, kunne de se en række nøglefunktioner, blandt andet flere lag og sporer. 

Svampen er endvidere så godt bevaret, at den stadig bærer spor af kitin; en organisk forbindelse, der anvendes til fremstilling af svampecellevægge.

Svampen blev nemlig fanget i størknet mudder, som forhindrede ilt i at sive ind og nedbryde den. 

Det nye fund spiller en utroligt central rolle, når det kommer til at klarlægge livet på Jorden, og det tyder på, at organismerne lagde fundamentet for de første planter.

»Hvis det virkelig er en svamp, så burde der også have været dyr omkring den tid, og her snakker vi ikke dyr som dinosaurer, men mere simple ting som måske en havsvamp,« fortæller ledende forfatter på studiet Corentin Loron fra universitet i Liège i Belgien. 

Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature.

LÆS OGSÅ: Ældgammelt fossil går igen: Forhistorisk landdyr er nu en robot

LÆS OGSÅ: »Fantastisk« denisova-fossil fundet: Menneskets forhistoriske fætter boede i et af verdens mest ekstreme miljøer

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.