Forskningen har vist, at der er mange grunde til at være vild med havets skove – selv havgræsset der vikler sig om dine fødder, når du sopper i havet.

I en tidligere artikel har vi beskrevet, hvordan havets skove såsom tangskove og ålegræs bekæmper klimaforandringerne ved både at absorbere CO₂ fra atmosfæren og ved at lagre det i havbunden, hvor det bliver til såkaldt 'blåt kulstof'.

Vi beskrev også, hvordan de er med til at modvirke havstigninger og havforsuring.

En række regeringer rundt omkring i verden har allerede taget de første skridt i retning af at mindske og tilpasse sig klimaforandringer ved at beskytte og genskabe havets skove.

Overraskende nok er der i Norden – på trods af regionens mangfoldighed af havets skove – ikke blevet gjort meget for at udforske 'blåt kulstof'-strategier til at bekæmpe klimaforandringerne.

Heldigvis er det så småt ved at ændre sig, men vi har stadig lang vej endnu. Skal vi hurtigst muligt i mål – og det skal vi – beskriver vi her, hvordan vi kommer derhen.

Norden er fuld af 'blåt kulstof'

Selvom vi ved, at der er en enorm forekomst af havskove i Norden, har vi endnu ikke kvantificeret deres fulde potentiale som blåt kulstof. For at gøre det skal vi kortlægge skovenes areal, biomasse og kapacitet til at lagre kuldioxid, hvilket vi stadig er langt fra at have gjort.

Det bedste estimat for 'blåt kulstof'-depoter i Norden er for ålegræs, som er blevet kvantificeret i Danmark, Finland og Grønland.

Mængden af kulstof under ålegræsset i Danmark anslås til at være omkring 5,868 megatons, mens det i Finland blot er 0,019 megatons.

Modellering antyder, at tangskovene i Norge har en biomasse på næsten 80 megatons og dermed kan lagre op mod 30 megatons CO₂ fra atmosfæren hvert år – men vi ved det ikke med sikkerhed.

Til gengæld er én ting sikkert: Selv hvis kun 10 procent bliver lagret som 'blåt kulstof', repræsenterer det et enormt 'kulstofdepot' uanset hvad.

Gå på udforskning i en verden af blåt kulstof i vores interaktive grafik. Her kan du blandt andet se, hvordan tangskove og enge af søgræs kan opsuge, transportere og opbevare CO₂. Grafikken er på engelsk. Problemer med at se den? Prøv at rotére din mobil eller klik her for at se den i et nyt browservindue. (Grafik: ForskerZonen og ScienceNordic)

Vi skal kende omfanget af de undersøiske skove

Det bør stå klart, at vi har brug for mere information omkring det fulde omfang af undersøiske skove og deres bidrag til at lagre kulstof. Ikke mindst fordi det er et nødvendigt skridt i retning af at etablere en standardmetode til at inkludere 'blåt kulstof' i nationale regnskaber for drivhusgasudledning.

For at nå det, har vi behov for:

1. At kende det fulde omfang af undersøiske skove i Norden og resten af verden.

2. Præcis og detaljeret dokumentation af skovenes 'kulstofdepot'-effekt.

3. At demonstrere at skovene kan forvaltes, så vi kan styre mængden af lagret kulstof.

Først da vil vi være i stand til at kontrollere havets skove og inkludere 'blåt kulstof' i de nationale kulstofregnskaber.

Tangskove og makroalger bliver svære at kvantificere, da de typisk lagrer kulstoffet langt fra dem selv – det vil altså kræve nye sporingsteknikker til at følge og måle mængden af 'blåt kulstof', som de bidrager med.

'Blåt kulstof' er allerede en del af Paris-aftalen

Det første skridt blev allerede taget, da FN's klimapanel i 2013 vedtog retningslinjer for, hvordan dette kunne gøres for vådområder samt havgræs, marsk og mangrover.

Men klimapanelet inkluderede ikke tangskove og andre makroalger, for det er først for nylig, at vi er blevet opmærksomme på, at de er en vigtig kilde til kulstoflagring.

Indtil videre har 29 lande – blandt andet Island og en række tropiske lande – inkluderet 'blåt kulstof' i deres nationale regnskaber for at begrænse klimaforandringerne i overensstemmelse med Parisaftalen. Omkring 60 lande har inkluderet 'blåt kulstof' i deres handleplaner.

Initiativet bakkes op af 'Blue Carbon Partnership', som støtter lande i at udvikle nationale mål for at bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af 'blåt kulstof'-strategier samt 'Blue Carbon Initiative', som koordinerer to internationale arbejdsgrupper, der rådgiver om forskning, implementering og policy-prioriteter.

Pan-nordiske projekter er på vej

I mellemtiden er de første nordiske initiativer allerede i gang med at fylde hullerne i vores viden om Nordens 'blå kulstof'-depoter.

I Danmark har Villum Fonden støttet projektet 'Havets Skove', som er et etårigt samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, GEUS og DTU Aqua. Projektet skal udmunde i en indledningsvis kvantificering af Danmarks havskove og de tilhørende økosystemtjenester – herunder 'blåt kulstof'.

Derudover har det frie forskningsråd bevilliget projektet CARMA – et tre-årigt projekt, der starter 1. december 2018 med det formål at undersøge arktiske tangskoves betydning for kulstoftilbageholdelse (CARMA står for: (CARbon sequestration by Greenlands MArine forests in a warming Arctic). Projektet er ledet af Institut for Bioscience og Arktisk Center under Aarhus Universitet.

I Norge er det treårige projekt 'Blått karbon' blevet støttet af Miljødirektoratet i Norge gennem Nordisk Ministerråd. Projektet udføres i samarbejde mellem Norsk Institut for Vannforskning, Havforskningsinstituttet (Norge), GRID-Arendal, Aarhus Universitet, Åbo Akademi (Finland) og Göteborgs Universitet.

Projektet skal give et opdateret overblik over kulstofkredsløbet i tangskove, ålegræs, og blæretang i de nordiske lande. Det skal også supplere os med viden om, hvordan vi kan evaluere tangskovenes potentiale for at blive medregnet i kulstofregnskabet.

Forhåbentlig er det de første af mange initiativer i et omfattende forsøg på at kvantificere Nordens undersøiske skoves rolle i kampen mod klimaforandringer.

Bæredygtig forvaltning af disse vigtige økosystemer kan være et vigtigt skridt i retning af at tilpasse os – og mindske – klimaforandringerne.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic. Oversat af Kristian Secher.