Næste gang du møder en alien, behøver du ikke at være bange og løbe skrigende væk. For selv om væsnet stammer fra en planet mange lysår herfra, så er de opbygget af de selvsamme aminosyrer og har i det store og hele den samme genetiske kode, som os selv.
Det mener de to canadiske professorer i biofysik fra Institute for Astrophysics, McMaster University i Hamilton, Ontario, der netop har fremsat påstanden i tidsskriftet Physics ArXiv Preprint.
Samtlige livsformer på Jorden er opbygget af præcis de samme 20 aminosyrer, som er komplekse molekyler, der kobler sig sammen på forskellig vis og danner de proteiner, der udgør levende organismers genetiske arvemateriale i form af RNA og DNA.
10 af disse aminosyrer er fundet i meteoritter, ved såkaldte 'black smokers' på havets bund samt i eksperimenter, der simulerede Jordens barndom, og nu har de to forskere fundet ud af, at disse aminosyrer overraskende danner samme mønstre. Disse mønstre kan skabes med meget lidt energi og dannelsesprocessen følger tilsyneladende de samme termodynamiske love, der gælder overalt i Universet.
»Dette tyder på at de første genetiske koder for liv havde en universel struktur, der i princippet kan opstå alle steder,« konkluderer professor Ralph Pudritz fra McMaster University in Hamilton, Ontario.
Aminosyrer skabt kunstigt
I 1953 havde biokemikere held med at skabe de ti aminosyrer i de berømte Miller-Urey eksperimenter, der simulerer livløse prebiologiske miljøer, som eksempelvis det, der eksisterede i Jordens barndom inden de første encellede organismer opstod for ca. fire milliarder år siden.
Ved at lade kunstige lynnedslag regne ned over et kar fyldt med vand, metan, brint og ammoniak, fremprovokerede forskerne dengang dannelsen af de ti aminosyrer i de kunstige omgivelser. Fænomener frigav ganske enkelt den energi, der skulle til for at kunne danne netop disse byggesten.
Eksperimenterne viste, at disse 10 aminosyrer kunne skabes af almindelige fænomener, der findes på kloder overalt i verdensrummet, og som ikke frigiver særligt meget energi. Det gjorde det klar, at disse aminosyrer må være meget udbredt.
Den nye analyse Paul Higgs og Ralph Pudritz viser nu, at disse ti aminosyrer ikke bare er almindelige, men også ordner sig i universelle mønstre, som eksempelvis de genetiske koder, der karakteriserer livet på Jorden. Derfor må eventuelle rumvæsner som minimum have disse aminosyrer til fælles med os, slutter de. Da mønstrene følger termodynamikkens love, må de genetiske koder, som vi kender dem på Jorden, være udbredt i hele universet.
Mødt med skepsis
De to biofysikere mener altså, at de ti aminosyrer er fundamentet for alt liv på Jorden, og foreslår af de resterende ti aminosyrer må være lagt til aminosyre-familien én efter en, i takt med, at små encellede organismer udviklede sig og blev til avancerede væsner med krop og hjerne. De simple aminosyrer, der har skabt de første genetiske koder, har krævet et minimum af energi, mens de mere komplekse aminosyrer, der har krævet lidt mere, har udviklet sig sidenhen.
Den kontroversielle udmelding får selvfølgelig ikke lov til at gå ubemærket hen, men har vækket et hav af kritiske røster på et internationalt plan. Det gælder ikke mindst professor i genetik Darren Griffin fra University of Kent i England, der ikke lægger skjul på, at han synes de to canadiske herrer er langt ude.
»Fysikkens love styrer Universets udvikling og man kan sagtens forestille sig, at der også er molekylærbiologiske love, som også er universelle. Men det skulle altså være mærkeligt om præcis de samme genetiske koder skulle opstå på en anden planet, selv om der er et stort sammenfald i de fundamentale molekyler såsom aminosyrer,« pointerer han.
