Forleden, 4. oktober 2017, var det nøjagtigt 60 år siden, at Sputnik blev sendt ud i rummet. Det var starten på det rumeventyr, som vi stadig ser i dag, senest med rumsonden Cassini, der endte sin årelange rejse omkring Saturn.
Men hvor langt er vi egentlig nået på 60 år?
Og hvor langt kommer vi til at være med rumfarten om 60 år?
I en podcast har vi fået rumeksperterne Henrik og Helle Stub, som har fulgt udviklingen de seneste 40 år, til at fortælle, hvad, de mener, har været de tre største højdepunkter i rumfartens historie, og hvordan disse højdepunkter har ændret rumfarten.
Men inden vi falder baglæns i vores iver over at afsløre det absolut største højdepunkt i rumfartens historie, skal vi lige have anden- og tredjepladsen slået fast.
\ Læs mere
Højdepunkt nr. 3: Rumsstationernes betydning
I dag har vi den internationale rumstation, ISS, som bliver set som et fredsprojekt, fordi den er et samarbejde mellem nogle af de største rummagter i verden – foruden Kina.
Men inden da stod hver nation for deres egen rumstation, hvis de altså havde råd. Én af dem, der var allerlængst fremme, var russerne, dengang Sovjetunionen, som havde adskillige rumstationer, herunder Saljut og Mir.
Især den viden, man fik fra Mir, har ændret den måde, hvorpå vi ser rumfart i dag.
Inden da så forskerne ikke de store problemer ved at sende mennesker ud i rummet, men det skulle vise sig at have store konsekvenser for menneskekroppen.
»Det var jo en stor overraskelse, fordi man troede, at det ikke var særlig farligt eller ubehageligt at være i rummet. Nu ved vi, at vægtløsheden giver store problemer med svækkede knogler,« fortæller Henrik Stub i podcasten på Videnskab.dk.
Mennesket er slet ikke egnet til at flyve lange ture i rummet, og det har ført til, at man har skåret ned på den bemandede rumfart.
Det har dog ikke været helt uden nytte at sende mennesker af sted, fordi det har givet viden om menneskets fysiologi.
\ Læs mere
»Man planlægger rent faktisk eksperimenter, hvor man undersøger, om man kan lave livsforlængende behandlinger i vægtløshed. Det ville også kunne forbedre forholdene for folk, der er blevet opereret for kredsløbssygdomme, og øge deres overlevelseschancer,« fortæller John Leif Jørgensen.
Højdepunkt nr. 2: Udforskningen af solsystemet
Rumsondernes udforskning af solsystemet er ifølge Henrik og Helle Stub den næststørste begivenhed i rumfartens historie.
Det skyldes blandt andet, at meget af den viden, som rumsonderne har givet os, har ændret hele vores forståelse af solsystemet.
Førhen anså man Venus og Mars som beboelige planeter, for de lå jo lige ved siden af Jorden. Måske der var lidt varmt på Venus, men det ville jo bare være tropisk.
Denne tropiske varme skulle takket være rumsonderne vise sig at være 500 grader varm.
Også Mars viste sig at være ganske menneskefjendsk. Med hjælp fra rumsonderne opdagede man, at planeten var en iskold, støvfuld ørken, som samtidig var overdynget med ioniserende stråler, som gør den ganske ubeboelig.
Er der liv i rummet?
Rumsonderne har dog ikke kun givet os skuffelser om potentieller beboelige planeter. De har nemlig også givet os håb om at finde liv i rummet.
Ifølge John Leif Jørgensen har Mars nemlig ikke altid været så ubeboelig. Faktisk var der hele 1,5 milliarder år, hvor planeten kan have været hjemsted for liv.
Om der har været liv på Mars skal forhåbentlig vise sig, når NASA i 2020 starter en mission til vores røde naboplanet.
Vi skal bo under havet på Jupiters måne
NASA's næste mål derefter er at besøge Jupiters måne Europa i 2025.
Her er John Leif Jørgensen også overbevist om, at vi vil finde spor af liv. Det skyldes, at NASA tidligere har fundet molekyler, som tyder på at være aminosyrer (organiske forbindelser, som har central betydning i alle levende organismer), på Månen. Altså, aminosyrer, som vi alle sammen består af.
»Fordi Mars er udsat for et højt niveau af ioniserende stråling, er det faktisk nemmere at flyve til Europa, bore et hul i isen og så leve under vandet. Hvis du altså kan holde vejret, er det teknisk muligt nu, men det handler om penge,« fortæller John Leif Jørgensen.
Højdepunkt nr 1: Månelandingen
Og så er vi fremme ved det absolutte højdepunkt: Månelandingen.
Men siden mennesket for første gang landede på Månen i 1969, har der været ganske øde på vores Måne. Det til trods for, at teknologien har udviklet sig eksplosivt siden dengang.
For mange virker det underligt, at der ikke har været nogle mennesker på Månen siden dengang, men John Leif Jørgensen forklarer, at det skyldes, at vi i dag ikke længere har teknologien til det.
\ Vidste du?
Selvom vi i dag har meget bedre computere, teknologi, materiale og sågar brændstoffer end ved rumfartens spæde fødsel, er der mange ting, der stadig er som før. Nemlig de løfteraketter, som i dag bruges til at transportere astronauter til ISS.
Det er faktisk de ganske samme løfteraketter, som blev designet og bygget i Sovjetunionen, dengang rumkapløbet startede.
Dengang var løfteraketterne nemlig så dyre, at man stadig i dag malker på den investering. På den måde sparer rumagenturene også penge på at skulle udvikle nye løfteraketter.
»Saturn 5-raketten, som landede på Månen, var så voldsomt dyr, fordi den skulle kunne det hele. Den skulle kunne løftes op igennem atmosfæren, flyve til månen, sende en sonde ned, samle folk op og så flyve igennem atmosfæren igen. Det er en virkelig dyr måde at gøre det på,« fortæller John Leif Jørgensen i podcasten.
Tre-trins-raketter til Månen
I dag ville man gribe situationen an på en anden måde for at gøre det billigere, forudser han. Det skulle altså fungere som en tre-trins-tur, hvor man skiftede rumfartøj undervejs:
- Først ville man med en løfteraket fra Jorden flyve 400 kilometer ud i rummet til en rumstation.
- Her ville man så skifte til et langsommere, men mere effektivt rumfartøj, som ville flyve 360.000 kilometer til den næste rumstation, som man ville placere tæt på Månen.
- På grund af det relativt lave tyngdefelt på Månen ville man skulle flyve i et lille rumfartøj fra den sidste rumstation, inden man landede på Månen, forklarer John Leif Jørgensen.
Her kan du høre John Leif Jørgensen forklare, hvordan man får to rumfartøjer til at mødes, hvis man for eksempel skal skifte rumfartøj ved en af de rumstationer, som, han forudsiger, vil komme:
\ Læs mere
Vil gøre Månerejser billigere
Ved at dele turen op i mindre bidder ville Månerejser altså være billigere, fordi der ikke var ét fartøj, der skulle kunne gøre det hele, men hvert rumfartøj havde ét enkelt formål.
Rumstationerne skulle samtidig bruges som forskningsstationer.
Og ifølge John Leif Jørgensen, ville værdien i de ting, som man kan finde på Månen, være så eftertragtede, at det kunne betale hele gildet. Det ville altså gøre billetterne billigere.
SpaceX og staterne skal investere i rumforskning
I 1960’erne blev der over-investeret i rumfart, fordi det var blevet et politisk kapløb. Det betød, at man brugte dyre teknologier, og dem har vi altså siddet fast i lige siden.
Teknologien er så dyr at udvikle videre på, at ingen vil gøre det, men ifølge John Leif Jørgensen skal der altså smides flere statskroner i rumforskningen, før priserne falder.
Løfteraketter koster milliarder af kroner, men på de seneste fem år er de faldet med en tredjedel af prisen. En af grundene er det private firma SpaceX, som har private aktører og sponsorer, der støtter udvikling af rumfartøj.
Den øgede konkurrence har ført til prisfald, som, ifølge John Leif Jørgensen, betyder, at der er kommet så mange flere penge til overs i forskningsbudgetterne, at de kan spare penge.
Ferie på Månen?
Netop de potentielt billigere priser på rumfart gør, at vi allesammen er kommet tættere på at kunne betale os fra en tur i rummet.
»Det vil være mit gæt, at der allerede i 2025 vil være åbnet for det kommercielle marked, så man kan flyve til Månen,« forudser John Leif Jørgensen.
Til gengæld mener han dog, at fremtidsudsigterne til en ferie på Mars ligger længere ude i fremtiden. Han regner med, at den type rejser primært vil være forskningsdrevede i løbet af de næste 60 år.
Således oplyste, er der ikke andet tilbage end at glæde sig til, at vi måske skal holde næste ferie på Månen!
