I de sidste par millioner år har klodens nordlige halvkugle oplevet flere end 30 istider, der har været mere eller mindre kolde og langvarige.
Her har kilometertykke iskapper dækket store dele af Nordamerika og så langt ned i Europa som til Frankrig.
Ny forskning fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) viser, at selvom Grønland har været udsat for mange istider, er det kun ved under fem af dem, at isen i det sydlige Grønland har været så stor og tyk, at den har dækket helt ud til kontinentalsoklen ud for Sydvestgrønland.
Det overraskede forskerne bag det nye studie.
»I vores seismiske analyser af dybhavsbunden ud for Sydvestgrønland kan vi kun se aflejringer, som stammer fra fem ekstreme istider. Det er et anderledes tal end de mere end 30 istider, vi ellers ved har eksisteret på den nordlige halvkugle,« fortæller seniorforsker og geolog ved GEUS Tove Nielsen, der sammen med sin kollega Antoon Kuijpers står bag studiet.
\ Fakta
Når de store gletsjere bevæger sig frem under en istid, høvler de sand og sten af landjorden, som de tager med sig og deponerer ved gletsjerens front, når isen smelter igen. På den måde sletter nye istider også ofte sporene fra gamle istider, når de tager tidligere istiders deponerede materiale med sig. Ved at se på aflejringer i dybhavet kigger forskerne på materiale fra en istid, som senere istidsgletsjere ikke har kunnet røre ved.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports og kan blive et vigtigt redskab til at justere klimamodeller, så de i fremtiden bliver mere præcise.
Tykke bånd fortæller om istider
I studiet har forskerne kigget på seismiske målinger af havbunden i Davisstrædet ud for Sydvestgrønland.
De seismiske målinger tillader forskerne at få et indblik i sammensætningen af undergrunden ned til flere kilometer under havbundens overflade.
Her kunne forskerene se fem tykke bånd af materiale, der skilte sig ud fra resten af undergrunden.
Båndene er mere end hundrede meter tykke, og organiseringen i materialet er mere kaotisk end resten af undergrunden.
»Vores fortolkning er, at disse bånd er aflejringerne, som gletsjerne har deponeret ud over kanten på kontinentalsoklen under istiderne. Her er blandingen af sten, sand og ler gledet ned ad skrænten mod dybhavet og har lagt sig i en undersøisk fordybning på bunden. Når der til gengæld ikke er nogen iskappe til at skovle materiale ud over kanten, flyder en havstrøm gennem Davisstrædet, som aflejrer materialerne anderledes. Derfor kan vi se en forskel i lagene på vores seismiske målinger,« siger Tove Nielsen.
Når forskerne kigger på seismiske data fra længere mod nord, kan de se, at antallet af disse kaotiske aflejringer i havbunden stiger igen, hvilket betyder, at der her har været flere store istidsgletsjere end længere sydpå.
Overraskende gammel istid
Et andet overraskende resultat af studiet er dateringen af istiderne.
Ved hjælp af de seismiske data i kombination med boringer i området kan forskerne datere de fem forskelige ekstreme istider til at være mellem 4,5 millioner og 160.000 år gamle.
Den ældste af istiderne overrasker forskerne.
»Hvis man tror på vores analyse, implikerer det, at der altså har været en ekstrem istid langt tidligere end hidtil antaget.«
Tove Nielsen, GEUS
»Man plejer at sige, at de store ekstreme istider, der kunne dække Grønland helt ud til kontinentalsoklen, først begyndte fra for 2,5 millioner år siden. Men hvis man tror på vores analyse, implikerer det, at der altså har været en ekstrem istid langt tidligere end hidtil antaget,« forklarer Tove Nielsen.
Det betyder også, at forskere måske skal revurdere betydningen af varmeperioden for tre millioner år siden, som normalt betegner begyndelsen på de ekstreme istider.
Kan bruges i klimamodeller
De nye resultater er de første af sin slags, der viser, at man ikke kan tage for givet, at istiderne har været lige ekstreme, og at selv de meget nordlige havområder ikke nødvendigvis har været totalt dækket af is under alle de flere end 30 istider.
Andre resultater viser, at området ud for Sydøstgrønland sandsynligvis heller ikke har været totalt dækket af is under alle istiderne.
Det kan få betydning for forudsætningerne for de klimamodeller, som forskere bruger til at forudsige fremtidens klima og modellere opførslen af indlandsisen under forskellige klimaforhold.
»De fleste af vores klimamodeller er baseret på blandt andet data for, hvordan isen opfører sig på den nordlige halvkugle. Men hvis de forudsætninger er delvis forkerte, hvilket noget kan tyde på, kan vores resultater hjælpe til at justere dem, så de samlede klimamodeller for fremtidens klima bliver mere præcise,« siger Tove Nielsen.
