Ny forskning: Menneskehedens forgænger blev næsten udryddet for 900.000 år siden

Nu er der kun Homo sapiens tilbage, men der har været adskillige andre nære menneskelige slægtninge - og flere der eksisterede samtidigt.

Vores to nærmeste menneskelige slægtninge, denisovanerne og neandertalerne, forsvandt for omkring 30.000-40.000 år siden. På det tidspunkt havde de forskellige menneskelige slægter eksisteret parallelt i flere hundredtusinde år.

Arten Homo sapiens kan være mere end 300.000 år gammel, men hvis vi går endnu længere tilbage, deler disse tre menneskearter en fælles oprindelse.

Forfædrene til det moderne menneske levede for mange hundrede tusinde år siden, og de gennemgik mange forskellige evolutionære stadier - og nu anslår et nyt studie, at vores forfædre engang var udrydningstruede.

Kun 1.300 mennesker tilbage

På et tidspunkt i løbet af en periode på omkring 120.000 år - som startede for omkring 930.000 år siden - kan der have været så få som 1.300 mennesker tilbage af disse forgængere, ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Det kaldes en meget alvorlig evolutionær flaskehals af forskerne.

»1.300 individer lyder frygteligt dramatisk,« siger Torfinn Ørmen til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, efter at have set på den nye forskning.

Han er forsker ved Norges tredje største universitet, OsloMet, og har skrevet bogen 'Historien om oss' om menneskehedens oprindelse.

Men han er også med på, at tallet muligvis er korrekt. Det vender vi tilbage til senere.

Men hvordan kan forskerne anslå, at der var så få mennesker?

»Tæt på at uddø«

Forskerne har brugt en form for statistisk analyse til at se tilbage i menneskets historie. Ved at se på generne fra et relativt stort udsnit af levende personer fra mange forskellige steder både i og uden for Afrika har de opbygget et billede af den nuværende genetiske variation.

Med denne viden kan de estimere den genetiske variation baglæns i tiden og samtidig anslå, hvor mange mennesker der har eksisteret i forskellige generationer.

Med denne computermodel når de frem til denne mulige og dramatiske genetiske flaskehals omkring 900.000-800.000 år tilbage i tiden.

Det betyder dog ikke, at der kun var 1.300 mennesker tilbage i verden, men måske at der på et tidspunkt var 1.300 individer af de direkte forfædre til neandertalerne, denisovanerne og Homo sapiens.

Forskerne konkluderer, at der var så få tilbage, at hele menneskeslægten var »tæt på at uddø«.

Katastrofe?

Men hvorfor der skulle være så få af disse forfædre er uklart.

Forskerne bag det nye studie forslår, at et muligt befolkningskollaps kan kobles sammen med dramatiske klimaforandringer, der fandt sted for omkring 900.000 år siden.

Det var angiveligt en lang periode med både faldende temperaturer og store ændringer i både plante- og dyreliv.

Torfinn Ørmen tvivler på, at det kunne have været afgørende for menneskerne dengang.

Han understreger, at der skete store forandringer på dette tidspunkt, men han argumenterer for, at en relativt avanceret menneskeart formentlig var i stand til at overkomme disse forandringer uden næsten at uddø.

Men der er mange ukendte faktorer på spil. Der findes for eksempel flere arkæologiske fundsteder af tidlige mennesker, som stammer fra denne tidsperiode, herunder fra Gobore i Etiopien og flere mulige fundsteder i Kina.

Men det er ikke sikkert, hvad det er for en menneskeart, der er tale om ved disse fundsteder, siger Torfinn Ørmen.

»Problemet er at adskille den linje, der fører til os, fra de andre linjer, der eksisterede på samme tid,« mener Torfinn Ørmen.

På denne tid i forhistorien fandtes der flere forskellige artslinjer af mennesker. Forskerne bag det nye studie peger på en art, der kan knyttes til Homo heidelbergensis som en sandsynlig direkte forfader til Homo sapiens, neandertalerne og denisovanerne.

Varianter af Homo erectus - en anden linje på stamtræet - levede muligvis parallelt med vores direkte forfædre, som du kan se på det menneskelige stamtræ nedenfor.

Ny art?

Ifølge forskningsartiklen er det dog også en mulighed, at denne lille gruppe på få individer kan også være spor af en helt ny art, der skilte sig ud blandt de andre mennesker, der levede for omkring 900.000-800.000 år siden.

Torfinn Ørmen mener, at det kan være en sandsynlig forklaring og peger på ganske nylige forskningsfund, der viser en stor forandring, der muligvis fandt sted i samme tidsrum.

For omkring en million år siden kan der være sket en kromosommutation, hvor to kromosomer blev splejset sammen til det store 'kromosom 2'.

Ifølge en forskningsartikel fra 2022 opstod denne mutation for omkring 900.000 år siden.

»En mutation af denne type gjorde det formentlig svært at få sunde børn med dem, der ikke havde samme type mutation,« siger Torfinn Ørmen.

Det kan derfor være en mulig forklaring på, hvorfor der var så få individer tilbage. Blandt alle menneskerne, der levede på den tid, var der en lille gruppe mennesker med nye mutationer - som ‘startede’ den familielinje, der førte til moderne mennesker.

Dramatisk, genetisk flaskehals

Det kan altså være et tegn på artsdannelse - en ny, stabil menneskeart bliver skabt, forklarer Torfinn Ørmen. Men det kan tage lang tid, og forskerne peger på en periode, der varer mere end 100.000 år.

»Det kan have taget lang tid, før artsdannelsen egentlig var over, og den var blevet en ny stabil menneskeart - som så senere gav ophav til både os, neandertalerne og denisovanerne.«

Han påpeger, at disse tre menneskearter ser ud til at have samme ophav, og derfor vil de alle bære spor efter denne mulige, dramatiske genetiske flaskehals.

Hvis der havde været mere tilgængeligt DNA fra flere neandertalere, kunne denne flaskehals måske findes igen i deres genetiske materiale, foreslår Torfinn Ørmen.

Forskerne understreger i hvert fald, at der skal forskes mere, både arkæologisk og genetisk, før det kan fastslås, at der faktisk var en så dramatisk flaskehals.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.