Mystisk blodrød flod: Dette kan være forklaringen

Den russiske flod Daldykan ved byen Norilsk nord for polarcirklen har for nyligt pludselig fået en kraftig rød farve.

Farveskiftet, der har skabt stor uro blandt lokalbefolkningen, resulterede i stort postyr på de sociale medier.

Der er mistanke om, at en nærliggende metalfabrik, Norilsk Nikel, har forurenet floden, og på trods af at ejeren af fabrikken har fralagt sig ansvaret, forekommer det sandsynligt, at dette er den seneste episode i rækken af store udslip inden for minedrift- og mineralforarbejdningssektoren.

Det er kun en måned siden, at et stort udslip af affaldsprodukter fra aluminumforarbejdning fandt sted i Kina.

Og dét skete blot et år efter et ødelæggende udslip af mineaffald i Minas Gerais i Brasilien samt lignende udslip i Mount Polley i Canada i 2014 og Ajka i det vestlige Ungarn i 2010.

De foruroligende billeder af den blodrøde flod har fanget verdens opmærksomhed og symbolsk henledt tankerne på blod, fare - og endda verdens undergang.

Men det mystiske fænomen kan faktisk have en ret enkel forklaring.

LÆS OGSÅ: Forurening efterlader giftige partikler i vores hjerner

Relativt godartede kemikalier kan få katastrofale følger

Når vand bliver forurenet af minedrift og mineralforarbejdning, kan en rødlig nuance som regel begrundes med jernoxider, som er almindelige i mineralrige områder.

I områder hvor en naturlig forvitring af sulfidmineraler - såsom pyrit (svovlkis) - opstår, er det almindeligt at finde floder, der er opkaldt efter deres rødlige farve, eksempelvis Red River i England, Rio Tinto i Spanien og Afon Goch i Wales.

Udvindingen af mineralforekomster øger chancen for, at den naturlige forvitringsproces bliver fremskyndet, hvilket frigiver flere metaller ud i omgivelserne.

Selvom de resulterende jernoxider er relativt godartede kemikalier, kan aflejringerne kvæle flodlejet og få store økologiske konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Insekt-drevne robotter skal opsnuse miljøkatastrofer

Ved endnu ikke hvilke kemikalier, der er skyld i episoden

Derudover kan affaldet fra minedrift og mineralproduktion være syreholdigt og indeholde en række metaller, der er meget giftige for vandlevende organismer og potentielt skadelige for folkesundheden.

Vi ved endnu ikke præcist, hvilke kemikalier der er skyld i episoden i Sibirien.

Norilsk Nikel, som driver fabrikken, benægter, at forureningen stammer fra fabrikken, men fortæller dog, at de fortsat vil føre tilsyn med situationen.

Men hvis udslippet er opslæmning (meget små partikler af et tungtopløseligt stof jævnt i en væske, hvorved der fremkommer en emulsion, red.), vil det være syreholdigt og rigt på nikkel og kobber (og andre elementer), som er meget giftige for vandlevende organismer.

Ved lignende episoder ved Aznalcóllar (Spanien) og Baia Mare (Rumænien) ved århundredeskiftet havde udslippene langsigtede, økologiske konsekvenser for fugle, pattedyr og fisk.

LÆS OGSÅ: Kemiske robotter skal fjerne giftstoffer

Et voksende problem?

I store dele af Europa og Nordamerika er størstedelen af tung industri skrumpet i løbet af de seneste 30 til 40 år.

Og heldigvis er risikoen for forureningskatastrofer nu relativt lille som følge af håndhævelsen af høje reguleringsstandarder.

Men nedlagte lagerfaciliteter kan stadig svigte, og arven fra den nedlagte minedrift sætter stadig sine spor (omend i et mindre omfang) gennem forurening fra minevand og den gradvise erosion af forurenet overjord.

For eksempel er 5 procent af floderne i England og Wales stadig forurenet af metaller fra miner, der blev nedlagt i det 18., 19. og tidlige 20. århundrede.

Derudover forsætter minedriften med at vokse på verdensplan.

Der er stigende efterspørgsel efter ressourcer - både gamle og nye - og i minerne borer man ihærdigt efter zink, kobber og bly, såvel som sjældne jordarter og e-tech metaller til den vedvarende energi og nye teknologier.

God markør for Antropocæn epoken

Derfor er risikoen for forurening også stigende på globalt plan. Problemet bliver forværret af den øgede bearbejdning af malm af ringere kvalitet, hvilket fører til mere affald.

Faktisk tyder flere undersøgelser på, at den menneskelige cirkulation af metaller gennem minedrift, raffinering, forarbejdning, anvendelse og bortskaffelse nu i høj grad opvejer den naturlige strøm af metaller på planeten, gennem den langsomme forvitring af grundfjeld samt transport og transformation af metaller.

Nogle iagttagere har endda foreslået, at flodsedimenter, der indeholder meget metal fra den tidligeste minedrift, er en god markør for Antropocæn epoken (Den menneskelige tidsalder) - den periode hvor menneskelig aktivitet har haft en markant effekt på klimaet og miljøet.

LÆS OGSÅ: Menneskeracen skaber ny geologisk tidsalder

Løsningen på forureningen

Mineindustrien har taget store skridt for at begrænse miljøpåvirkningerne gennem forskellige initiativer, ikke mindst som følge af de betydelige omkostninger ved håndteringen af de forlængst nedlagte minefelter.

Det omfatter blandt andet bedre kontrol over udspring og nye tilgange for at håndtere mineforureningen, såsom biologisk bearbejdning og behandling af metalholdige farvande.

Men på trods af disse fremskridt kan og vil der stadig forekomme problemer med forurening.

Problemerne kan være forbundet med gammelt affald, mangel på offentlige midler til at løse problemerne eller mindre samvittighedsfulde mineselskaber, der opererer under slappe reguleringsordninger.

LÆS OGSÅ: Atomaffald - ressource såvel som problem

Bedre rapporteringer øger presset på mineselskaberne

I mange tilfælde er pludselige svigt i anlæggene, der oplagrer mineaffaldet, forårsaget af ekstreme vejrforhold.

Derfor skal de nutidige og de nedlagte mineaffaldsanlægs modstandsdygtighed over for de forventede effekter af klimaændringerne prioritetes.

Den foruroligende røde flod i Sibirien er en kraftig påmindelse om de potentielle miljømæssige omkostninger forbundet med moderne teknologi og de alvorlige forureningsrisici forbundet med en af menneskehedens ældste industrier.

Vi må vente på de russiske myndigheders officielle konklusion på årsagen til flodens farveskift.

Men bedre rapporteringer af lignende episoder verden over - som er blevet forstærket af sociale medier i de senere år - vil øge presset på mineselskaberne til at fortsætte med at stramme sig an.

Helena Gomes modtager støtte fra Natural Environment Research Council (NERC). Will Mayes modtager støtte fra UK Natural Environment Research Council (NERC). Denne artikle er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark