Hele bestande af den såkaldte saiga-antilope er i de sidste par uger fundet døde i massevis.
Halvdelen af alle saiga-antiloperne på Jorden, hvor 90 procent af arten lever i Kasakhstan, er i løbet af få dage faldet død om. Den pludselige død af omkring 120.000 antiloper undrer forskere verden over, men ifølge en dansk forsker er det ikke sjældent, at arter pludselig svinder ind, går op og ned i antal eller helt forsvinder.
»Det er interessant, at hele bestande bliver udryddet i løbet af et par dage, men jeg synes også, at det hele kan gå hen og blive lidt dommedagsagtigt. Det er jo noget, der sker. Mange andre arter har før været tæt på at uddø,« siger professor Tobias Wang ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Han mener også, at det er ofte, at nogle er ude at spekulere i, at det er den globale opvarmning, der er årsagen til masseuddøen af arter, hvilket det også er tilfældet med historien om saiga-antilopen, lyder det fra den danske forsker. Men der bliver ofte skudt lidt for hurtigt fra hoften, påpeger han.
»Det er ikke fordi, at jeg ikke mener, at vi har en global opvarmning, for det har vi. Men jeg synes efterhånden, at man siger det i alle tilfælde, når det står skidt til med dyrs populationer. Det bliver en lidt for hurtig forklaring,« siger Tobias Wang.
Saiga-antilopen er en tilfældighed
Det er som sagt ikke kun saiga-antilopen, der har været drastisk nede og vende i population blandt nogle bestande. Professor Tobias Wang nævner også andre arter, som har haft det hårdt inden for de sidste få år.
-
Hele frøarter uddør lige nu over hele verden på grund af en aggresiv svampeart. Ifølge Tobias Wang er det et godt eksempel på, at en sygdom har haft en enorm effekt på bestandstørrelser.
- Sæler har igennem mange år haft cyklusser, som har fået bestemte sælbestande til at gå op og ned i population. Det har, ifølge Tobias Wang, blandt andet at gøre med tætheden. Hvis den bliver tilstrækkelig stor, smitter dyrene hinanden meget hurtigere og meget bedre. Smitten bliver så reduceret, når de begynder at dø i massevis, de udvikler resistens og så begynder det forfra.
»Det hele er jo en blanding af en tilfældighedskomponent, og så hvor aggressiv en virus kan gå hen og blive. Og så handler det selvfølgelig også om, hvor tæt en bestand lever. Lever en tæt bestand på et lille område, er det ikke meget, der skal til for at slå den ud. Jeg forestiller mig, at det er en tilfældighed, at det lige er saiga-antilopen, der lige rammes hårdt i år,« siger Tobias Wang.
En pludselig og drastisk nedgang i populationer og masseuddøen af arter er, ifølge Tobias Wang, altså ikke ny historie. Han har også et andet bud på en grund til, at man måske hører om flere af historier om masseuddøen af en bestemt art.
»Mennesket er nu spredt mere ud over hele kloden. Før i tiden opdagede vi nok bare ikke de her masseuddøen af arter. Nu er der mennesker overalt, og vi opdager derfor også meget mere,« siger Tobias Wang.
