Det er ikke kun mennesker, som har små, uskrevne regler for, hvordan vi interagerer med hinanden.
Små ting som et lille nik eller et: ‘Hvordan går det?’ for at indlede en samtale, eller et: ‘Ses’, når man går hver til sit, har deres sidestykker hos vores nærmeste slægtninge, menneskeaberne.
Sådan lyder konklusionen på et nyt studie, hvor forskerne har analyseret 1.242 sociale interaktioner hos chimpanser og bonoboer i forskellige zoologiske haver, skriver ScienceAlert.
Bonoboer blev i lang tid betragtet som en underart af den ‘almindelige chimpanse’, men anses nu som sin egen art under samme slægt, Pan.
Aberne bruger bestemte blikke og signaler til at kommunikere, når de indleder eller afslutter aktiviteter som leg eller soignering af hinanden. Blandt de fysiske signaler var blandt andet berøring af hinanden, holden i hånd samt bløde ‘hovedstød’.
Bonoboerne brugte ‘indgangssignaler’ og gensidige blikke 90 procent af gangene, før de skulle lege, mens chimpanserne gjorde det 69 procent af gangene, skriver ScienceAlert.
Når interaktionen var ovre, brugte bonoboerne ‘udgangssignaler’ 92 procent af tiden, mens chimpanserne gjorde det 86 procent af tiden.
Forskerne tog også sociale faktorer som hierarki og venskab med i deres betragtninger. Hos bonoboerne kunne det for eksempel ses, at jo bedre venner to individer var, des mindre tid brugte de på sociale spidsfindigheder.
Forskerne mener at det afspejler samme afslappede omgang, som menneskevenner har med hinanden, hvor der ikke lægges vægt på de mere formelle aspekter ved social interaktion, skriver ScienceAlert.
At forstå os selv og rødderne for vores adfærd var en af motivationerne bag studiet.
»Adfærd forstenes ikke. Man kan ikke grave knogler op, for at bedømme hvordan adfærd har udviklet sig. Men vi kan undersøge vores nærmeste nulevende slægtninge, menneskeaber som chimpanser og bonoboer,« fortæller adfærdsforsker Raphaela Heesen, ifølge ScienceAlert.
Studiet blev udgivet i tidsskriftet iScience.
\ Læs mere
cll
