Dette er diskussionen uden ende: Foregik der seksuelle møder mellem neandertalere og vores forfædre med hybridbørn som følge? Eller gjorde der ikke?
I løbet af årene er der kommet forskning som peger i begge retninger. Et af de sidste og mest betydningsfulde bidrag var Richard Green og hans kollegers rapport, som havde sammenlignet gammelt neandertal-DNA med moderne menneskers arvemateriale.
Artiklen konkluderede, at ja – europæernes og asiaternes forfædre lå i med neandertalerne. Derfor har folk i Europa og Asien fortsat 1-4 procent af genomet tilfælles med vores forhistoriske fætre.
Nu mener imidlertid et forskerteam fra University of Cambridge, at fortolkningen er forkert.
Jo da, vi bærer det fælles DNA, men dette arvemateriale stammer ikke fra blandingsvarianter mellem de to arter. Ligheden kan helt fint forklares ud fra arternes fælles ophav, argumenterer forskerne.
To udvandringsbølger fra Afrika
Langt tilbage i tiden stammer både vores forfædre og neandertalerne antageligt fra samme art – en type fortidsmenneske, som levede i Afrika.
For 350.000-300.000 år siden vandrede en gruppe af disse tidlige mennesker ind i Europa. Der blev de isoleret fra resten og udviklede sig derefter til en ny art – neandertalerne.
Menneskene, som var tilbage i Afrika, blev med tiden til moderne mennesker – altså vores forfædre. Så, for cirka 80.000 år siden, vandrede en ny bølge nordover fra Afrika. Dette var menneskerne, som blev til dagens europæere og asiater.
Geografien spiller ind
I 2010 opdagede Richard Green og co., at mennesker i Europa og Asien har fælles DNA med neandertalerne, mens folk syd for Sahara ikke har det. Dette tolkede de som et klart tegn på, at nogle af de moderne mennesker, som vandrede op fra Afrika, må have parret sig med neandertalere, som de mødte.
Problemet med denne konklusion er imidlertid, at den ikke tager højde for variationerne inden for en art over store geografiske afstande, mener Andrea Manica fra University of Cambridge og hans kolleger.
Det var ikke sådan, at populationerne på det afrikanske kontinent blandede sig frit, argumenterer forskerne.
Der findes både arkæologiske og genetiske spor som tyder på, at der var en smule udveksling af folk mellem populationer i forskellige dele af Afrika. Dermed var DNA’et til de moderne mennesker, som levede i Nordafrika, efter al sandsynlighed mere lig DNA’et hos dem, der udvandrede derfra for over 300.000 år siden og blev til neandertalerne.
Bedre forklaret af fælles ophav
Så er det altså ikke usandsynligt, at den nye bølge med moderne mennesker, som skyllede nordover for cirka 80.000 år siden, allerede var lidt mere lig neandertalerne, end de folk som levede i Sydafrika.
Men kan dette fuldt ud forklare ligheden, som Richard Green og hans gruppe fandt mellem neandertalernes DNA og moderne europæere og asiaters?
Efter at have foretaget grundige simuleringer af mange populationers udvikling over en halv million år, mener forskerne, at sagen er ganske klar:
De genetiske ligheder mellem neandertalere og europæere og asiater kan faktisk bedre forklares af et fælles nordafrikansk ophav, end af parringer mellem neandertalere og moderne mennesker.
»Selv om vi ikke påstår, at anatomisk moderne mennesker aldrig blandede sig med andre hominider, antyder vores resultater, at eksisterende beviser for sådanne blandingshændelser i bedste fald er ufuldstændige,« skriver forskerne i tidsskriftet PNAS.
Om det sidste ord i denne diskussion dermed er sagt, er imidlertid stadig tvivlsomt.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
