Bliver du jagtet af en nysgerrig hveps, mens du prøver at nyde din vaffelis i fred? På TikTok lyder et simpelt råd: Knips af den.
Det såkaldte ‘knipse-trick’ har taget sociale medier med storm hen over sommeren. I video efter video demonstrerer brugere, hvordan et enkelt fingerknips tilsyneladende får nærgående hvepse til at forsvinde.
Se for eksempel denne video, hvor en ung kvinde knipser en hveps væk midt under en golfrunde:
Eller denne video af en kvinde, der undrer sig over sin succes med tricket:
Men er det bare heldige tilfælde, når folk på sociale medier deler videoer af, at de med et fingerknips kan få hvepse til at flyve væk, eller ligger der faktisk videnskab bag det virale fænomen?
Selvom mange mennesker knipser af hvepse for at få dem til at flyve væk, findes der ikke videnskabelige beviser for, at det virker. Det ville kræve, at man undersøgte metoden under mere kontrollerede forhold.
To forskere siger dog til Videnskab.dk, at der måske alligevel er noget om det, selvom de er skeptiske. I stedet kommer de med andre eksempler på, hvordan man kan få fred fra hvepsene.
De forskere, Videnskab.dk har talt med, er:
- Claus Rasmussen, lektor ved Institut for Agroøkologi - Agerlandets biodiversitet, Aarhus Universitet.
- Thomas Pape, professor ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Thomas Pape har aldrig hørt om knipse-tricket, før Videnskab.dk kontaktede ham, og han mener bestemt ikke, at der er videnskabelige undersøgelser af fænomenet.
Med sin begrænsede viden og erfaring spørger vi ham alligevel, om han tror, at tricket virker.
»Hvis du mener, om den lyd, et fingerknips laver, har nogen effekt på hvepsen, så nej.«
Han forklarer, at hvepse, eller den almindelige gedehams (Vespula vulgaris), ikke har nogen egentlige høreorganer.
»De opfatter verden med øjnene og gennem deres antenner, som opfanger lugt og vibrationer.«
Han udelukker dog ikke, at knipset kan virke af andre grunde:
»Når folk knipser, fægter de ofte samtidig med hånden, og den bevægelse i sig selv kan få hvepsen til at flyve væk. Det visuelle indtryk fra en stor hånd, der bevæger sig hurtigt, kan være nok til at skræmme dem.«
Ifølge lektor Claus Rasmussen ligger det til hvepsens natur at flygte fra pludselige bevægelser.
»De er jo byttedyr, så de skal reagere, når der kommer en hurtig bevægelse.«
\ Videnskab.dk faktatjekker påstande
I artikler med mærkatet 'Kan det virkelig passe?' undersøger Videnskab.dk påstande, som har spredt sig i den offentlige debat, og som kan efterprøves videnskabeligt.
Formatet kan enten være lavet af vores journalister, som har spurgt uafhængige forskere med en relevant baggrund til at kunne svare på spørgsmålet. Eller også er artiklen skrevet af forskerne selv.
Kan det skyldes vindpust og trykbølger?
Så tricket kan have en potentiel virkning, fordi man skræmmer hvepsen med sine pludselige bevægelser. Men hvad med det der lille vindpust eller ‘trykbølgen’, der opstår, når man knipser. Kan det ikke have en effekt?
»Det kan jeg ikke helt afvise,« siger Thomas Pape og tilføjer:
»Men hvepse lever jo ude i naturen, hvor der altid er vind og mange forskellige lyde. Så det lille tryk fra et knips tror jeg ikke gør den store forskel.«
Desuden kommer der heller ikke meget lufttryk ud af et lille knips med fingrene, påpeger lektor Claus Rasmussen.
Selvom både han og Thomas Pape tvivler på effekten af knipse-tricket, så kan de ikke afvise det helt, før det er afprøvet under mere kontrollerede forhold,
De arbejdsløse hvepse
Men hvorfor er hvepsene overhovedet interesserede i os mennesker i første omgang?
Claus Rasmussen forklarer, at hvepsene det meste af sommeren samler protein til deres koloni, for eksempel i form af andre insekter og forskellige insektlarver. Men de tiltrækkes også af hurtige kulhydrater som sukker, og det er dér, vi møder dem, når de har fået duften af vores sodavand og syltetøjsmad.
I takt med, at hvepseboet vokser over sommeren, kommer der flere hvepse, som er ude og samle mad. Derfor støder vi oftere på dem i sensommeren.
Et hvepsebo lever imidlertid kun én sæson, og sidst på sommeren går kolonien i opløsning. Dronningen stopper med at lægge æg eller dør, og der kommer ikke længere nye arbejderhvepse.
»Uden larver og opgaver er arbejderhvepsene i praksis blevet ‘arbejdsløse’ og begynder at flyve planløst rundt for at finde sukker og mad på egen hånd,« siger Thomas Pape.
De har heller ikke længere noget bo at vende hjem til, og derfor ser vi dem ved frokostborde, i nedfaldsæbler, og nogle gange tumle rundt, fordi de er blevet lidt for glade for gæret frugt.
Inden da har hvepseboet produceret nye dronninger, som forlader boet, for at finde en han at parre sig med. De overvintrer alene på skjulte og beskyttede steder, for eksempel i brændestabler eller hule træer, og når foråret kommer, starter de hver især et nyt bo fra bunden.
Knipse-tricket? Forskerne kan ikke hverken be- eller afkræfte, at det skulle virke mod hvepse, men de er skeptiske.
I stedet hælder forskerne mod andre metoder.
Et polsk studie viser, at mørke farver har en ophidsende effekt på hvepse. Derfor kan det være en god idé, at iklæde sig lyse farver, hvis man vil undgå at komme i karambolage med en hveps.
Har du imidlertid en vinrød trøje på, og har hvepsen allerede set sig lun på din vaffelis, så kommer forskerne her med deres bedste råd til, hvordan du kan genne hvepsen væk:
- Du kan vifte den væk med hånden eller en sammenrullet avis.
- Du kan sprøjte vand på den med en vandforstøver.
- Du kan fange den med et insektnet og flytte den væk.
Selvom hvepsene kan virke generende, så håber Thomas Pape, at vi kan møde dem med forståelse:
»Det er faktisk kærlige søstre, man møder. Alle arbejderhvepse er hunner, som har travlt med at fodre de larver, deres mor - dronningen - har produceret,« siger Thomas Pape.
Så næste gang, du ser en hveps ved frokostbordet, kan du overveje, om det i virkeligheden bare er en travl storesøster på jagt efter lidt mad til lillesøster. Og husk på, at hvepse sjældent stikker uden grund.
