Kinesisk satellit skal teste ubrydelig kvantekryptering
Hvis man vil være helt sikker på, at ingen lytter med, når man udveksler hemmelige beskeder, skal man bruge kvantekryptering. Nu skal eksperimentet QUESS vise, at kvantekommunikationen også kan ske via satellit.
Quess satellit Kina fotoner

Den 620 kg tunge satellit er designet til at virke i to år. I satellitten skabes sammenfiltrede fotoner, som sendes til Jorden og kan bruges til en krypteringsnøgle. (Foto: CAS)

Den 620 kg tunge satellit er designet til at virke i to år. I satellitten skabes sammenfiltrede fotoner, som sendes til Jorden og kan bruges til en krypteringsnøgle. (Foto: CAS)

Natten til tirsdag løftede en kinesisk Lange March 2D-raket sig mod himlen fra rumhavnen Jiuquan i Gobi-ørkenen.

Ombord var verdens første kvantekrypteringssatellit QUESS (Quantum Experiments at Space Scale). Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det kinesiske videnskabelige akademi.

Med satellitten håber kineserne at vise, at det er muligt at bruge kvantekryptering, når man vil sende hemmelige beskeder, også når man er meget langt fra hinanden.

»Hvis det lykkes, er det helt klart et meget vigtigt skridt i den rigtige retning, hvis man ønsker sikker kommunikation over store afstand. Det er der ingen tvivl om,« siger professor Ulrik Lund Andersen fra Danmark Tekniske Universitet (DTU), hvor han er leder af kvanteinformationsgruppen på Institut for Fysik.

LÆS OGSÅ: Kina: Verdens nye videnskabelige supermagt?

QUESS-satellitten

QUESS-satellitten har fået kælenavnet Micius efter en kinesisk naturfilosof, der levede for cirka 2.400 år siden.

Fysiske love garanterer ubrydelig kryptering

De krypteringsmetoder, der benyttes i dag, er sårbare over for matematiske gennembrud, og de mest populære metoder vil ikke længere kunne bruges, hvis det lykkes at udvikle en velfungerende kvantecomputer.

LÆS OGSÅ: Vær med til at bygge en dansk kvantecomputer

I modsætning hertil er kvantekryptering umulig at bryde. Sikkerheden ligger i de kvantemekaniske love.

Hvis nogen forsøger at lytte med, vil det blive afsløret.

Det skyldes i bund og grund, at det ifølge kvantemekanikken er umuligt at måle på et system uden at ændre det. Og ændringen vil kunne opdages.

Fotoner forsvinder i fiber

Det er altså muligt at bruge fysikkens love til at udveksle en krypteringsnøgle, som man kan være sikker på kun kendes af de to parter, der har brug for at sende hemmelige beskeder til hinanden.

Men det er ikke helt nemt, hvis man er langt fra hinanden, fortæller Ulrik Lund Andersen:

»Vi er kommet relativt langt med kvantekryptografi, hvor det gælder om at etablere en sikker nøgle mellem to eller flere personer i et netværk, så de kan kommunikere sikkert. Hidtil har man sendt nøglerne over fibernetværket mellem byer eller inden for bygrænser, men der er en øvre grænse for, hvor langt man kan være fra hinanden.«

LÆS OGSÅ: Kvantemekanik bruges til super sikker kommunikation

»Signalerne er kodet i fotoner, og de er meget skrøbelige. Over lange afstande mister man informationer i fiberen. Derfor ønsker man at sende via satellitter, hvor der ikke er det samme tab, som man ser i fiber.«

Sikker kommunikation på langdistancen

Den hidtidige rekord for afsendelse af en kvantekrypteringsnøgle er 307 km gennem et optisk kabel, men med satellitbaseret kommunikation kan man i teorien være meget længere fra hinanden.

Derfor er QUESS så interessant, for eksperimentet kan vise, at det rent faktisk er muligt at sende kvantekrypteringsnøgler via satellitter.

Den kinesiske satellit skal kredse 600 km over Jordens overflade, og hvis kvantekommunikationen med modtagestationer i Kina og Østrig fungerer efter hensigten, vil Kina gå videre med planerne om at etablere et globalt kvanteinformation-satellitnetværk i løbet af 2030'erne.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Kina møde verden

Sådan så det ud, da den kinesiske raket sendte QUESS-satellitten ud i rummet. (Video: CCTV America)

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk