Kig op i december: Julemåneden byder på stjerneskud og planeter på linje
Traditionen tro vender Geminiderne tilbage i december, som også byder på en sjælden konjunktion mellem Saturn og Jupiter. Og så kan du blive klogere på julens astronomiske aspekt.
kig op december 2020 henrik helle stub stubberne geminider konjunktion saturn jupiter jul julestjerne jesus

I december kan du opleve stjerneskudssværmen Geminiderne, skriver Videnskab.dk's faste astro-skribenter, der ses på tegningen her. (Foto: Asim Patel/CC BY-SA 3.0/Illustration: Thøger Junker)

I december kan du opleve stjerneskudssværmen Geminiderne, skriver Videnskab.dk's faste astro-skribenter, der ses på tegningen her. (Foto: Asim Patel/CC BY-SA 3.0/Illustration: Thøger Junker)

Så nåede vi frem til årets sidste måned, hvor nætterne er lange og mørke, og de kendte stjernebilleder som Orion og Tyren nu indfinder sig på vinterhimlen.

Og planeterne, der har fulgt os hele efteråret, er stadig med, selv om man skal ud tidligt på aftenen for at se Jupiter og Saturn.

Vi bliver heller ikke snydt for muligheden for at opleve stjerneskud her i december - denne gang fra meteorsværmen Geminiderne.  

Og nu er det jo julemåneden. Så måske er der nogen, der har gjort sig tanker om Julestjernen. Er den blot et smukt symbol i Juleevangeliet, eller var der mon en usædvanlig stjerne på himlen over Betlehem?

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Sjælden konjunktion giver en nutidig julestjerne

Jupiter og Saturn står hele måneden op i de lyse timer op ad formiddagen.

Så vi må fange dem, inde de går ned - omkring kl 19 i begyndelsen af december og nærmere kl 18 sidst på måneden.  

Der er et par datoer, der er værd at holde øje med.

17. december passerer et smalt månesejl tæt på Jupiter og Saturn. Solen er gået ned allerede omkring 15.30, så lige så snart tusmørket har sænket sig, kan det betale sig at holde øje med de to planeter og Månen. 16. december kan også bruges, men her går Månen ned allerede lidt efter kl 17.  

I det hele taget ses Jupiter og Saturn meget tæt på hinanden hele måneden.

21. december er de så tæt på hinanden, at de næsten ses sammenfaldende, så her oplever vi en nutidig julestjerne. Begivenheden skal dog ses tidligt på aftenen, omkring kl 17.

Der går omkring 20 år mellem et så nært møde på himlen mellem de to store planeter.

Videnskab.dk har også omtalt den sjældne konjunktion i artiklen: Til jul står planeterne på en super sjælden måde, som ikke er set i 800 år.

jupiter saturn konjunktion sjælden jul

Hvis forholdene er gode, hvis aftenhimlen se sådan ud, 21. december, når planeterne er tættest. (Billede: stellarium-web.org)

Venus er morgenstjerne hele december. I begyndelsen af måneden står den op omkring 5.30, og sidst i december omkring kl 7 - så det er let at fange Venus inden solopgangen.

12. -13. december kommer Månen forbi. Det er ganske tæt på nymåne, og 12. december står Månen op lidt efter kl 5.

13. december kan også bruges, men her står det smalle månesejl først op lidt før kl 7. 

Mars står op midt på dagen og kan derfor ses fra mørkets frembrud, og til den går ned mellem kl 2 og 3 om natten.

23. december mødes Månen og Mars i en afstand på knap 6o.

De står højest på himlen omkring kl 19, og Månen går ned knap en time efter midnat. Det er en uge før fuldmåne, så det er en stor måne, der mødes med den røde planet. 

Serien Kig op!

'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.

Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.

Orion, Tyren og Tvillingerne er på decemberhimlen

På stjernehimlen begynder de kendte vinterstjernebilleder som Orion, Tyren og Tvillingerne at indfinde sig. 

Hele måneden finder vi på nattehimlen Orion på den sydlige stjernehimmel med Tyren vest for og Tvillingerne øst for og lidt højere på himlen. 

Karakteristisk for Orion er de tre klare stjerner i krigeren Orions bælte samt den klare røde stjerne Betelgeuse øverst og den klare hvide stjerne Rigel nederst i stjernebilledet.  

Tyren kendes let på den klare røde stjerne Aldebaran, kaldet ’Tyrens røde øje’. 

Stjerneskud i december

Stjernebilledet Tvillingerne, eller Gemini på latin, findes let ud fra de to klare stjerner Castor og Pollux , der udgør toppen af stjernebilledet.

Stjernebilledet  Tvillingerne eller på latin Gemini med de to klare stjerner Castor og Pollux. Udspringet for Geminiderne er lige over Castor. (Illustration: AugPi/CC BY-SA 3.0)

Og netop lige over disse to stjerner udspringer decembers stjerneskudssværm, Geminiderne.

I princippet skulle man kunne opleve stjerneskud i hele perioden 3.-17. december, så det kan måske betale sig at holde et øje med himlen omkring Castor og Pollux på klare nætter.

Størst chance for stjerneskud er der dog 13.-14. december, hvor sværmen topper, fra omkring kl 23 og resten af natten. Og så er det nymåne, og natten er derfor ekstra mørk. 

Med lidt held skulle man denne nat kunne opleve ganske mange stjerneskud.

Det er som altid svært at sætte tal på hvor mange, for angiver man de anslåede tal, er der ofte mange, der bliver skuffede.

Geminiderne udspringer ikke fra en komet, men derimod fra den lille asteroide Phaeton, som er en kun 5 km stor nærjordsasteroide med en omløbstid på knap 1½ år.

Og noget tyder på, at stjerneskudssværmen fra Phaeton bliver større år for år.

En engelsk illustration af Tvillingerne fra omkring 1825. (Foto: CC0 1.0)

Total solformørkelse langt fra Danmark

Der er nok ikke mange, der for tiden rejser langt bort. Men hvis man nu tilfældigvis skulle opholde sig i Sydamerika på rette tid og sted, så er der mulighed for at opleve en total solformørkelse i december.

Den indtræffer 14. december og kan ses i de sydlige områder af Chile og Argentina.

Totaliteten finder sted midt på dagen, hvor Solen står højt på himlen. Dog er længste varighed på bare to minutter. 

Julestjernen  -myte eller virkelighed

Fortællingen om Julestjernen har vi fra Biblen. I Mattæus-evangeliet kapitel 2 fortælles, at Jesus er født i Betlehem i Kong Herodes dage, og at Vise mænd fra Østerland havde set hans stjerne i østen og derfor drog afsted for at tilbede ham. 

Var der så en klar stjerne på himlen omkring Jesu fødsel, eller hvad kan det ellers have været?

Astronomerne giver nogle bud: 

Måske kan der have været tale om et nært møde mellem to planeter, der ses som en meget klar stjerne - ligesom det, vi har til gode her i december mellem Jupiter og Saturn.

I år 7 f.v.t.  var der ikke mindre end tre nære møder mellem  Jupiter and Saturn.

Og i år 2 f.v.t. kom Venus og Jupiter så tæt på hinanden, at de flød sammen til én meget klar stjerne. En supernova eller nova .

Også her er der et par muligheder: I februar år 4 f.v.t. var der en supernova på himlen. Den blev observeret i Kina, Korea og Palestina.

Den er stadig berømt i astronomien og kendes i dag som Hulse-Taylor Pulsaren. Pulsaren er den sidste rest fra den eksploderende stjerne. Senere samme år blev en nova observeret også i Kina og Korea.

Et andet bud er, at der kan være tale om en komet. Halleys komet, der viser sig i år 12 f.v.t., er nævnt i denne sammenhæng.  

Den italienske maler Giotto di Bondone (1267–1337)  forestillede sig Halleys komet som stjernen over Betlehem. (Foto: CC0 1.0)

Hvornår blev Jesus født ?

Tidspunktet for Jesu fødsel blev første gang bestemt i år 525, hvor munken Dionysius Exiguus gik tilbage i historien og vurderede ud fra sin viden, at Jesus var født år 754 efter Roms grundlæggelse.

Herefter indførte man den tidsregning, som vi benytter den dag i dag. 

Hulse-Taylor dobbelt pulsaren blev opdaget i 1974 af Joseph Taylor og Russell Hulse. Den består af to pulsarer, der kredser med stor hastighed om hinanden og begge udsender kraftige jetter. De stammer oprindeligt fra et supernovaudbrud, der fandt sted i årene omkring Jesu fødsel, og derfor optræder som kandidat til Betlehem-stjernen. (Illustration: Michael Kramer /Jodrell Bank Observatory, University of Manchester)

Det er almindeligt antaget, at der er lidt usikkerhed i Dionysios udregninger.

Derfor hælder man i dag til, at Jesus er født mellem år 6 og år 4 f.v.t.

Kong Herodes dør sandsynligvis omkring år 4 f.v.t., så det hænger nogenlunde sammen. 

Hermed bortfalder Halleys komet og et Jupiter-Saturn møde som potentielle julestjerner, mens supernovaen og novaen er mere nærliggende muligheder. 

Men når det er sagt, så er Betlehem-stjernen nok snarere en profeti fra tidligere tider, der skulle opfyldes.

Således står der i det gamle testamente i 4. Mosebog kapitel 24,17:

’En stjerne træder frem fra Jakob - et herskerspir løfter sig over Israel’ 

Denne Jakobs stjerne har man fra gammel tid set som den stjerne, der skulle vise sig og lede de vise mænd fra Østerland frem til det nyfødte Jesusbarn. 

Og derfor har stjernen fået sin plads i Juleevangeliet som en poetisk fortælling, der nok ikke dækker over en astronomisk begivenhed.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.