Slimede snegle, der ødelægger haver samt kæmpe bjørnekløer, der er noget af det mest uvenskabelige inden for det danske planterige – begge har lige fået en ny modstander.
Et nyt netværk i form af en rådgivende gruppe for invasive arter vil tage kampen op mod de invasive planter.
Etableringen af netværket, der er ledet af Plantedirektoratet og Skov og Naturstyrelsen, begejstrer seniorforsker Hans Peter Ravn fra LIFE på Københavns Universitet. Han har speciale i zoologi, entomotologi, biologisk mangfoldighed og har tæt kontakt til kolleger, der arbejder med invasive arter rundt om i verden.
Han har længe efterlyst fageksperter, der med udgangspunkt i den nyeste forskning inden for videnskaben kan pege på de bedste måder at bekæmpe de uønskede væsner på. »Der er blevet nedsat et netværk af en række organisationer med specialviden – Ornitologisk Forening, Jægerforbundet, Botanisk Forening og mange flere. For bordenden sidder Plantedirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen, som samler informationerne og udgør myndighederne inden for området,« siger han.
Mere handling mindre snak
\ Fakta
INVASIVE ARTER
En invasiv art vil sige en dyre eller planteart, der er indført af mennesker – bevidst eller ved et uheld.Hvis arten opfylder en af følgende tre punkter, er den invasiv.
1. Den reducere biodiversiteten
2. Den har negative sundhedsmæssige konsekvenser
3. Den har negative økonomiske konsekvenser
Invasive arter defineres som en indført art, der enten udkonkurrerer andre arter, skaber økonomiske eller sundhedsmæssige problemer. Netværket begyndte arbejdet i foråret 2010, Indtil videre er der blevet holdt to møder, hvor man blandt andet har arbejdet med at revidere og prioritere listerne over invasive arter. »Det er glædeligt, at det er gået relativt hurtigt med at få dette beredskab op at stå. Så må vi se i hvor høj grad der kommer handling ud af anstrengelserne,« siger Hans Peter Ravn.
Godt initiativ mangler myndighed
Med den nye arbejdsgruppe bliver der en klarere arbejdsdeling mellem de ansvarlige myndigheder på området:
Skov og Naturstyrelsen tager sig hovedsageligt af de arter, der truer den hjemlige biologiske mangfoldighed. Plantedirektoratet skal derimod koncentrere sig om de arter, der skader planterne – altså dem der har økonomisk betydning. De arter, der er til fare for folkesundheden, skal Skov- og Naturstyrelsen først og fremmest tage sig af, vurderer Hans Peter Ravn. Men Skov og Naturstyrelsen og Plantedirektoratet er meget opmærksomme på, at ingen arter må falde mellem deres stole. Strategierne mod invasive arter deler sig i to. Den ene strategi er at lave sortlister over dyr og planter, som man ikke ønsker, den anden er at lave hvidlister.
Idéen, som anvendes i praksis i New Zealand, er at man i stedet for at blackliste uønskede dyr laver en liste over dyr, som man kan accepteres.

Alt andet skal holdes ude og hvis de slipper ind ved et uheld, skal de udslettes. De dyr, som de accepterer begrænser sig til visse husdyr, kæledyr og så naturligvis de indfødte arter. »Jeg tror, man er nødt til at acceptere, at der vil være mange organismer, som vil optræde uden for deres normale forekomstområde. Men mener, det er vigtigt, at man prøver at vurdere så tidligt som muligt, hvilke arter der vil give problemer,« mener Hans Peter Ravn.
Et dansk beredskab vil være en god start, men den øgede globalisering og klimaforandringerne gør, at vi, om vi vil det eller ej, får indført nye arter. Den danske indsats batter først, når der på EU-plan kommer en fælles forvaltning, der tager fat på problemet i praksis, mener Hans Peter Ravn.
EU mangler samlet strategi
EU har endnu ikke nogen samlet startegi for at dæmme op for problemerne med invasive arter. På plantesundhedsområdet samarbejder Plantedirektoratet med tilsvarende myndigheder i de andre lande.
I tilfælde af, at en invasiv art optræder inden for EU kan man oprette en mere snæver karantænezone inden for landområdet.
Det har man for eksempel gode erfaringer med da der i Portugal optrådte der en sygdom (rundorm), som inficerer og dræber fyrretræer. Man lavede en karantænezone og pålagde bekæmpelsesforanstaltninger, men alligevel spredte sygdommen sig til Spanien. Derefter valgte man, at gøre hele den iberiske halvø til karantæneområde. »Hvis du har noget skov, du har dyrket, som har kostet meget, er du ikke villig til at bare at fælde og brænde det. Det gør det svært at håndhæve loven og dermed begrænse smitten,« siger Hans Peter Ravn. Penge er ofte problemet, når der skal gøres noget ved invasive arter. Derfor er det vigtigt, at beredskaber bruger økonomiske overslag, når de skal overtale stater og unioner til at gøre noget ved invasive arter. Indtil der bliver oprettet en fælles overordnet Dansk og Europæisk myndighed, er det Plantedirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen kan gøre, at søge at koordinere indsatsen med lignende myndigheder i andre EU-lande. »Der er behov for at EU laver en samlet politik og et beredskab, som bliver overordnet hensynet til det indre marked, hvis det er nødvendigt« mener Hans Peter Ravn.