Boringen startede for lidt over to uger siden i et område kaldet Tarim-bækkenet i det nordvestlige Kina.
Udstyret vejer over 2.000 tons, og allernederst i hullet - så dybt, de kan komme - vil det være mindst 200 grader celsius, skriver avisen The Guardian.
Men hvad laver kineserne dér?
11 kilometer dybt
Vores klode består af tre lag: skorpe, kappe og kerne.
Det er kun det øverste lag, altså jordskorpen, der er muligt at udforske. Det er det øverste og tyndeste lag af jordkloden.
Ikke desto mindre kan den blive op til 70 kilometer tyk, alt efter om vi måler under bjerge, ørkener eller vand - og det er kinesernes plan at grave sig 11.100 meter - eller omkring 11 kilometer - ned i jordskorpen.
Fra Kina til Norge
For at sætte det hele i perspektiv: Hvor dybt skal kineserne bore, før de dukker op i Norge?
Ret meget dybere hvis vi skal tro, hvad forskerne allerede ved om Jordens indre. Fra jordskorpen til kernens centrum er der i alt 6.400 kilometer.
Ganger vi dette med to, for kineserne skal ud igen på den anden side, bliver det 12.800 kilometer.
Det nye hul kommer altså ikke dybere ned end det mest overfladiske lag.
Videnskab og olie
Det nye hul vil ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua give forskerne ny geologisk indsigt og bidrage til videnskaben.
»I medierne er der fokus på den videnskabelige information, der vil komme fra boringen. Det er selvfølgelig vigtigt, og der kan komme en masse stor videnskabelig interesse fra sådan et projekt,« forklarer Øystein Nordgulen, geolog og forsker ved Norges Geologiske Undersøkelse (NGU).
»I den sammenhæng kan et fokus på den videnskabelige tilgang og en 11 kilometer dyb boring være en måde at fremme Kinas satsning på videnskaben,« fortæller geologen.
Men måske er der mere til det - ifølge mediet New Scientist giver det også kineserne adgang til ultradybe oliereserver.
»Ud fra det, der er kommet frem i medierne, er der grund til at tro, at der i bund og grund er tale om et kommercielt boreprojekt,« siger Øystein Nordgulen, der følger boringen i Kina.
»Tarim-bækkenet er en vigtig petroleumsressource for Kina med store reserver af olie og gas,« konstaterer han.
2.000 tons udstyr
Til selve boringen vil kineserne bruge udstyr, der vejer mere end 2.000 tons, og boret skal passere gennem mere end 10 kontinentalplader.
Det bliver svært, mener Øystein Nordgulen. Borehullet vil sandsynligvis flade ud og ende på omkring 9 kilometer.
»Det her er også meget dybt,« understreger Øystein Nordgulen og tilføjer:
»Under sådanne forhold er det ikke aktuelt med petroleum.«
Hernede bliver det nemlig mindst 200 grader celsius.
Der er også stor sandsynlighed for, at der vil være problemer med boringens stabilitet. Det er teknisk meget udfordrende at kontrollere boreoperationer på sådanne dybder.
»Det var et kendt problem ved at bore i så store dybder,« siger han.
Næstdybeste i verden
Som geolog har Øystein Nordgulen fulgt med i boringen af flere dybe huller i verden.
Faktisk besøgte han det dybeste hul, der nogensinde er lavet: Kola Superdeep Borehole på Kola-halvøen, der blev boret af russere i 70'erne og 80'erne.
Hullet er i dag over 12 kilometer og det dybeste menneskeskabte hul, som i dag svejset til med solidt metal , som dækker hullet.
Men mens russerne brugte 20 år på at bore ned til 12 kilometer, vil Kina bruge 457 dage på deres hul.
Over 500 millioner år gammel
Kineserne er godt i gang med boringen. Men hvad sker der, når de kommer længere og længere ned i jorden?
»Jordskorpen i Tarim-bækkenet er relativt tyk, cirka 35 til 45 kilometer,« siger Øystein Nordgulen.
»I dette område har sedimentære aflejringer stået i meget lange perioder.«
De ældste sedimentære lag blev aflejret helt tilbage i en geologisk periode kaldet Kambrium, for cirka 500 millioner år siden.
Kineserne skal ikke helt ned til disse lag. De planlægger at bore gennem dem, der går tilbage til Kridttiden, som er en meget yngre periode end Kambrium.
»Det er stadig et enormt tidsrum på 145 millioner år. Så ved at bore gennem disse lag kan projektet give information om, hvad der skete i denne del af jorden over meget lang tid,« afslutter Øystein Nordgulen.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
