Hvornår er det fuldmåne andre steder på Jorden?

Fuldmånen har vist altid fascineret os mennesker. Det gælder også Spørg Videnskabens læsere, som i denne uge har været ekstra spørgelystne i forhold til fuldmåne-fænomenet, da årets første og største fuldmåne fandt sted i lørdags.

En læser, som kalder sig Seppo vil for eksempel gerne vide, hvornår man kan se fuldmånen andre steder på jorden?

Vi har taget fat i astrofysiker Kristoffer Leer fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som har hjulpet os med at besvare dette og to andre spørgsmål.

»Det er på samme tid, som det er i Danmark.«

Om Månen er fuld eller ej kommer an på, hvor Solen, Jorden og Månen står i forhold til hinanden. Der er nemlig kun et tidspunkt, hvor Solen, Jorden og Månen står lige på linje. Når det er fuldmåne ligger Månen på en måde, hvor Solens lys kan ramme hele den side af månen, som vender mod Jorden.

Månens udseende

En anden læser, Stephan A. Nielsen, spørger, hvorfor han i dag bedre kan se den del af Månen, som er dækket af skyggen, når det for eksempel er halvmåne, end han kunne, da han var barn for ti år siden.

Det er ikke nemt for astrofysikeren at svare på. Men han siger:

»Det kommer nok an på belysningsforholdene, og på hvilket tidspunkt man kigger på Månen.«

Månens udseende kan afhænge af, om man for eksempel står i mørke ude på en mark på landet eller inde i en by, hvor der er lys overalt. Men der er ikke sket noget astronomisk, som gør, at månen skulle se anderledes ud i dag end for ti år siden.

Drejer i en ellipse

En tredje læser, Jacob la Cour, stiller følgende spørgsmål i forbindelse med en artikel, som videnskab.dk har bragt for nylig. Her fik man nemlig at vide, at vi i lørdags fik årets første, men også største fuldmåne:

»Fredag 15. januar var der en ringformet solformørkelse med en maksimal længde på over 11 minutter. Det betyder, at hele måneskiven var inden for solskiven i 11 minutter. Dette kunne lade sig gøre, fordi Månen var meget lille den dag i forhold til Solen, hvilket igen må skyldes, at Månen var meget langt væk.

Hvordan kan det lade sig gøre, at Månen kun 15 dage efter, at den efter min opfattelse må have været meget langt væk, er tættere på, end den kommer resten af året?«

Kristoffer Leer forklarer, at Månen drejer om Jorden i en ellipse, og at det tager Månen 27,3 dage om at nå en hel omgang rundt om Jorden.

Derfor er det ikke så underligt, at Månen allerede et par uger efter, den har været langt væk, pludselig kan være tæt på igen. Der er netop cirka en halv måned, mellem at Månen er tættest ved Jorden, og at den er længst væk.

Spørg Videnskaben takker for de mange månespørgsmål.

Har du lyst til at vinde en Spørg Videnskaben-T-shirt, så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.