De seneste 10 år er væksten af gråbjørne i Yellowstone National Park taget af, og forskere fra U.S. Geological Survey forsøger at finde ud af hvorfor.
I årene mellem 1983 og 2000 steg bestanden i nationalparken årligt med fire til syv procent, skriver LiveScience. Det skete efter flere år med et faldende antal bjørne som følge af nedlukningen af lossepladser, som havde tiltrukket de store bamser.
Nu ser det mindre godt ud for gråbjørnene, og væksten er nede på to procent om året. Det er stadig uklart om nedgangen skyldes, at bjørnene selv forsøger at holde bestanden nede, eller om klimaforandringer kan have en finger med i spillet.
Regulerer bestanden sig selv?
»Vi vurderer, at der er mellem 600 og 700 bjørne i denne bestand. Er det muligt, at vi har nået et mæthedspunkt, hvor bestanden er påvirket af det, vi kalder tæthedsafhængig effekt?« siger Frank van Manen til LiveScience og sætter dermed fokus på et af de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med forskernes arbejde.
Effekten af tætheden i bestanden kan betyde, at bjørnene selv er med til at holde bestanden nede og regulere størrelsen på den måde. Meget barskt betyder det, at de ældre hanner dræber de yngre medlemmer af flokken.
Forskningsarbejdet er dog endnu ikke afsluttet, og der kan være andre forklaringer på, hvorfor væksten er faldet de seneste år. Derfor ser forskningsholdet også efter ændringer i bjørnenes adgang til føde.
Bjørnene ser ikke ud til at mangle føde
En vigtig del af bjørnenes kost er frøene fra hvidbarket fyr.
Varmere temperaturer i området ved Yellowstone kan give større og hyppigere udbrud af biller, der angriber fyrretræerne, og i løbet af få år er mængden af de hvidbarkede fyrretræer faldet med 74 procent.
\ Fakta
Ursus arctos er den mest udbredte bjørneart. Den findes både i det nordlige Skadinavien, sydøst-Europa, det østligste Asien samt i det nordvestlige Nordamerika. Gråbjørnen, også kendt som grizzlybjørn, er af denne art, og findes i Nordamerika. Gråbjørne er lang tid om at forplante sig; de får to unger hvert trejde år, og bliver først kønsmodne omkring fire-fem årsalderen.
Selvom træerne forsvinder, så har bjørnene mulighed for at spise mere kød eller andre planter i stedet, siger Frank van Manen til LiveScience.
Frank van Manen har heller ikke kunnet finde tydelige tegn på, at bjørnenes vægt er blevet mindre, så umiddelbart ser det ikke ud til, at der er mangel på føde i området. Forskerne er derfor stadig på jagt efter årsagen i den faldende bjørnebestand.
Fanger vilde bjørne for at tage prøver
Hvert år fanger og undersøger forskerne mellem 70 og 100 dyr.
Det er et arbejde, der kræver et øvet hold, forsigtighed og cirka en times arbejde til at tage de fornødne prøver.
Holdet fanger bjørnene i et camoufleret bur, hvor et dødt dyr fra vejkanten fungerer som lokkemad. Når bjørnen er fanget, bliver den bedøvet. Her fra har forskerne blot en time til at tage blod- og hårprøver, måle dyret og montere en radiosender på det, før det vågner op igen.
»Sikkerheden for dyrene er vigtig, lige så vel som sikkerheden for vores forskningshold er det,« siger Frank van Manen fra U.S. Geological Survey, lederen af forskerholdet, til LiveScience.
I galleriet øverst i denne artikel kan du se, hvordan arbejdet forløber.