Har du nogensinde oplevet, at din hund har kigget bebrejdende på dig, hvis du har fyldt madskålen ti minutter senere end du plejer? Eller undret dig over, hvorfor fuglene altid begynder at kvidre på samme tidspunkt om morgenen?
Vores læser Heidi undrer sig over, hvordan dyr kan være så præcise på klokkeslæt.
»Vi har spiseplads ud mod terrassen, hvor der er et fuglebad. Stort set hver dag, når vi spiser frokost, dukker der en solsort op. Nu er vi kommet til at tale om, hvad der gør, at fuglen har denne utrolige præcision med hensyn til tid?« spørger hun.
Heidis spørgsmål har fået flest stemmer i vores læserafstemning, og derfor har Spørg Videnskaben taget det gode spørgsmål med videre til følgende forskere:
- Mads Bertelsen, Zoologisk direktør i København Zoo og adjungeret professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet
- Frédéric Gachon, professor ved Institut for Biomedicin - Forskning og uddannelse på Aarhus Universitet.
- Tobias Wang, professor ved Sektion for Zoofysiologi, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Tidsfornemmelse er et indre ur
Tidsfornemmelse er en evne udviklet gennem evolutionen, der gør det muligt for mennesker og dyr at orientere sig i tid og tilpasse adfærd til omgivelsernes rytmer.
Pattedyr styres af det, der kaldes den cirkadiske rytme. Det er et komplekst system, hvor den centrale del sidder i hjernen, i hypothalamus. Professor Frédéric Gachon forklarer, at det er dette ‘centrale ur’, som organiserer de rytmiske funktioner i kroppen.
Men vi har også andre ure. Faktisk har hver celle i kroppen en slags ur, men de er afhængige af det centrale ur i hypothalamus for at være synkroniserede.
»Hvis man fjerner det centrale ur, vil cellerne stadig have rytme, men med tid kommer det ud af sync med hinanden,« fortæller professoren.
Hos fugle er det lidt mere komplekst, fordi de har flere ‘centrale ure’, blandt andet et i nethinden og et i koglekirtlen - en lille kirtel i hjernen, som også er involveret i reguleringen af søvn ved at producere hormonet melatonin. Men alle urene har det til fælles, at de bliver synkroniseret af lys.
»Det er først og fremmest lyset, der styrer deres døgnrytme. Altså hvornår de vågner, synger og gør sig klar til for eksempel ynglesæsonen,« forklarer adjungeret professor Mads Bertelsen.
Fuglen ‘ved’, hvad tid på dagen det er. Ikke med klokkeslæt, som vi forstår det, men den har en fornemmelse af, hvor vi er henne på døgnet, siger professor Tobias Wang.
Han tilføjer, at udover et døgn-ur, så har både fugle og mennesker også et års-ur, og de to spiller sammen.
»Året rundt skifter det, hvornår og hvor længe, det er lyst. Det tager de indre ure også højde for.«
Vi påvirker dyrene omkring os
Forskning har vist, at mennesket har sværere ved at falde i søvn, hvis man har kigget på en skærm lige inden sengetid. Det skyldes, at det kolde, blålige lys fra skærmen snyder din krop til at tro, at det er dag.
Men det er ikke kun menneskers indre ur, som påvirkes af kunstigt lys. Det samme sker for dyr og fugle. Deres ur bliver synkroniseret af lys, og hvis det pludselig ændrer sig, så opstår der en forstyrrelse, forklarer Tobias Wang.
Derfor er det vigtigt, hvordan og hvornår vi som mennesker er aktive. Hvornår vi tænder lyset om morgenen, og hvornår vi slukker for natlampen om aften.
Sluk lyset
Ifølge Tobias Wang er lysforurening et kæmpe problem, fordi kunstigt lys om natten forstyrrer de indre ure hos både mennesker, dyr og planter.
Det bedste, du kan gøre, er at slukke lyset om natten og lade være med at have udendørs lys tændt hele tiden.
Professor Mads Bertelsen er enig, men han tilføjer også, at det i høj grad er de store samfundsmæssige lyskilder, som gadebelysning og store drivhuse, der forstyrrer fuglenes døgnrytme.
Vores vaner kan også påvirke dyrene omkring os:
»Hvis man for eksempel altid spiser morgenmad udenfor og lægger brød frem, så lærer fuglene, at der er mad på det tidspunkt. Deres adfærd synkroniseres med det,« siger Frédéric Gachon.
Vores læser Heidi lægger imidlertid ikke brød frem til sin solsorte-ven. Derfor er årsagen til dens daglige besøg nok snarere, at det er en del af dens naturlige rytme, siger Tobias Wang.
»Det er lidt som os mennesker. Vi foretrækker også bestemte tidspunkter at gøre ting på. For eksempel hvornår vi bliver sultne eller trætte. Det styres af vores indre ur.«
Vi siger tak for det gode spørgsmål til vores læser Heidi. Der er en Videnskab.dk-t-shirt på vej til dig.
Også mange tak til Mads Bertelsen, Frédéric Gachon og Tobias Wang.
Har du et videnskabeligt spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få svar på, så kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
