Hvad sker der, hvis supervulkanen i Yellowstone går i udbrud?

Hvert år trasker flere end tre millioner turister rundt oven på en slumrende supervulkan.

Under den berømte Yellowstone Nationalpark i USA findes der nemlig et kæmpestort magmakammer, som flere gange i forhistorisk tid har vist sine superkræfter og udspyet kolossale mængder af lava og aske.

Googler man Yellowstones supervulkan, kan man finde masser af skræmmende dommedagshistorier om, hvad der vil ske, hvis den sovende kæmpe pludselig viser tænder igen.

Det forlyder blandt andet, at et superudbrud vil kunne starte en ny istid, at hele kloden vil blive badet i aske, og at en 'supervulkan kan tage livet af milliarder'. Men kan det virkelig passe, vil en af Videnskab.dk’s læsere gerne vide:

»Jeg har hørt om den super-vulkan, der slumrer under Yellowstone. Og om at et udbrud nærmest kan udslette menneskeheden og alt andet liv på Jorden. Men hvor meget af det er sensations-journalistik, og hvor meget af det er reelt?,« spørger Lars Bendsen fra Ishøj i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Hvornår går Yellowstone i udbrud?

Spørg Videnskaben har tidligere besvaret spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er, at vi vil opleve endnu et superudbrud fra Yellowstone. Og vi vil selvfølgelig også gerne kaste lys over, hvad der sker, når og hvis udbruddet kommer.

Vi har derfor hevet fat i fire forskere inden for både vulkanologi, geologi og klimatologi for at finde ud af, hvor meget hold der er i dommedagsprofetierne om Yellowstone-vulkanen.

Men først lidt baggrundsinformation om vulkanen, som primært befinder sig i den amerikanske stat Wyoming.

En af de seneste undersøgelser viser ifølge BBC, at Yellowstones underjordiske magmakammer når ned på dybder mellem 2 og 15 kilometer. Kammeret strækker sig over et område på omkring 90 kilometers længde og 30 kilometers bredde.

Vi har aldrig oplevet et superudbrud 'live'

Yellowstone-vulkanen er karakteriseret som en såkaldt supervulkan. Det vil sige en vulkan, som kan udslynge mindst 1.000 kubikkilometer materiale under et enkelt udbrud.

Forskerne kender til en håndfuld af den slags supervulkaner på Jorden, men der er gået omkring 26.500 år, siden den seneste, som dannede Lake Taupo i New Zealand, havde et rigtigt superudbrud.

Netop derfor er det svært at spå om, præcist hvad der vil ske, hvis en supervulkan som den under Yellowstone pludselig viser tænder, fortæller forskerne.

»Spørgsmålet er relativt simpelt at svare på, for man ved simpelthen ikke, hvad der vil ske. Konsekvenserne af sådan et superudbrud kan man ikke sige noget om, for det er ikke blevet observeret før. Det eneste, man kan sige med stor sikkerhed, er, at det vil have globale konsekvenser,« siger den danske vulkanolog Rikke Pedersen, som er leder af Nordisk Vulkanologisk Center ved Universitetet i Island.

Fortiden fortæller om konsekvenserne

Rikke Pedersen får opbakning af geologen Tod Waight, som er professor på Københavns Universitet og forsker i vulkaner.

»Vi har aldrig oplevet det, så hvis vi vil vide, hvad der sker, hvis Yellowstone går i udbrud, er vi nødt til at kigge tilbage i fortiden. Det kan man gøre ved at se på geologien i området,« fortæller Tod Waight fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Yellowstone-vulkanen menes at have haft tre superudbrud, det første og største for 2,1 millioner år siden, det næste for 1,3 millioner år siden og senest for 640.000 år siden.

Modsat hvad nogle måske forestiller sig, har de tidligere superudbrud ikke fået kogende lava til at flyde ud over det amerikanske kontinent. Men en stor del af USA er derimod blevet ramt af et tykt lag af kold, vulkansk aske, fortæller Tod Waight.

»Vi ved fra det seneste udbrud i Yellowstone, at der blev kastet en kæmpestor mængde aske og pimpsten ud af vulkanen. Det røg op i luften og blev spredt med vinden ud over stort set hele USA og helt ned til Mexico. Tæt på Yellowstone var askelaget flere hundrede meter tykt, og så blev det tyndere og tyndere længere væk fra vulkanen,« fortæller Tod Waight.

»Flere stater vil lægges øde«

Hvis der kom et nyt superudbrud fra Yellowstone, er det usikkert præcist hvor stor en del af kontinentet, der vil blive indhyllet i aske. Det afhænger blandt andet af vindforholdene, forklarer vulkanolog Rikke Pedersen.

»Det er svært at sige, hvor stor en del af USA, der vil blive ødelagt af aske, men det vil komme til at lægge flere stater øde,« fortæller Rikke Pedersen.

Jacob Lowernstein, som er ledende forsker ved det amerikanske Yellowstone Volcano Observatory, fortæller til Videnskab.dk, at han mener, asken fra Yellowstone vil være begrænset til et lag på »nogle få millimeter« allerede ved kysterne af USA.

Rikke Pedersen påpeger dog, at det alligevel er muligt, at asken også falder ned over Danmark.

»Vi kunne godt få aske i Danmark, men ikke i et omfang, hvor man står og kigger op i himlen og tænker, ’hold da op, der falder aske ned’. I Grønland har man for eksempel fundet aske fra vulkaner på den sydlige halvkugle, men der er kun tale om et meget tyndt lag, som kan måles med instrumenter, men ikke ses med det blotte øje,« siger Rikke Pedersen.

Aske - og hvad så?

Men spørgsmålet er så, hvad al den aske vil betyde for USA og for resten af planeten?

Umiddelbart kan nedfaldende aske måske lyde uskyldigt, men Tod Waight påpeger, at asken næsten har samme massefylde som sten, og i store mængder kan den nedfaldende aske have enorme konsekvenser for både USA og det internationale samfund.

»Asken er bestemt ikke ufarlig. Jeg vil mene, at et udbrud fra Yellowstone vil have kæmpestore konsekvenser for USA. Når en stor del af USA er dækket med aske, vil folk ikke kunne arbejde, mange vil flygte, og det vil have store sociale konsekvenser. Store mængder af mennesker vil være nødt til at flytte fra USA,« fortæller Tod Waight og tilføjer:

»Hvis man tager de store briller på og tænker på verdenspolitikken, så vil en stor del af verdens største supermagt nærmest være kastet tilbage til Stenalderen. Så socialt og politisk vil det kunne have konsekvenser for hele Jorden.«

I nogle medier florerer historier om, at et superudbrud fra Yellowstone vil kunne føre til udslettelsen af en række dyrearter eller måske endda masseudryddelse, men den slags forlydender er stærkt overdrevne, lyder det fra de forskere, som Videnskab.dk har talt med.

»På den korte tidshorisont vil stort set alt liv i området omkring Yelllowstone være ødelagt, men livet skal nok komme tilbage til området. Der findes ikke beviser for, at enkelte superudbrud har haft konsekvenser såsom masseudryddelse,« fortæller Tod Waight.

Her vil et superudbrud have konsekvenser

Selvom et superudbrud fra Yellowstone altså ikke vil føre til masseudryddelse og Jordens undergang, så peger forskerne på en lang række punkter, som vil realistisk set vil kunne blive påvirket i længere eller kortere perioder. Ud over, at et superudbrud som nævnt vil have sociale, økonomiske og politiske konsekvenser, nævner forskerne blandt andet, at disse punkter vil blive påvirket:

1. Jordens klima.
2. Landbrug, fødevareforsyning og vandforsyning kan blive påvirket.
3. Infrastrukturen: International flytrafik kan blive lammet, og i USA kan veje, broer og andre vigtige trafikårer blive smadret.
4. Bygninger, teknologi og elforsyning kan blive påvirket.

Men lad os lige dykke ned i de enkelte punkter og forklare nærmere. Først klimaet:

1) Klimaet

Ifølge forskerne vil et superudbrud kunne sende så meget materiale op i luftlagene over Jorden, at det vil kunne skygge for Solens stråler og dermed sænke temperaturen på jordoverfladen.

»Alle de urenheder, som kommer op i atmosfæren efter et udbrud, kan forhindre Solens indstråling. Det er ikke kun aske, som bliver sendt derop. Der kommer også en hel masse svovl, som skygger for Solen. Men svovl kan også betyde, at der kommer syreregn,« siger vulkanolog Rikke Pedersen.

På Danmarks Meteorologiske Institut er man enig i, at et superudbrud fra Yellowstone-vulkanen vil kunne sænke temperaturerne over hele kloden. Hvor meget og hvor længe temperaturen vil falde, er dog usikkert, lyder det.

»Noget af det bedste, vi har at sammenligne med, er vulkanudbruddet fra Pinatubo i Filippinerne i 1991. Det er det kraftigste historiske udbrud, som vi har globale data på, og dengang faldt den globale middeltemperatur omkring 0,5 grader i året efter udbruddet. Pinatubo var selvfølgelig kraftigt, men det var ingenting i forhold til et superudbrud,« siger Niels Hansen, som er klimatolog og pressemedarbejder ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Han påpeger, at hvis et udbrud fra Yellowstone bliver karakteriseret som et superudbrud, vil det være omkring 200 gange større end Pinatubo-udbruddet.

»Men man kan ikke sige, at fordi vulkanen er 200 gange større, så vil temperaturfaldet også være 200 gange større. Vi har ikke rigtig nogle modeller, som kan forudsige, hvordan så stort et udbrud vil påvirke klimaet,« siger Niels Hansen.

2) Landbrug, fødevarer og drikkevandet

Professor Tod Waight fra Københavns Universitet påpeger, at selvom et superudbrud måske kun får Jordens temperaturer til at falde et par grader, så kan det alligevel have store konsekvenser.

»Her i den vestlige verden vil det måske ikke betyde så meget. Vi kan købe nogle flere sokker og stå mere på ski. Men for de mindre udviklede dele af Jorden, vil det have store konsekvenser, for det kan betyde, at høsten slår fejl, og at der pludselig ikke er noget at spise. Men temperaturændringerne vil ikke være permanente, de vil måske vare nogle år,« vurderer Tod Waight.

I forhold til høsten og landbrug påpeger det amerikanske US Geological Survey, at asken fra vulkaner kan betyde, at både dyr, marker og landbrugsmaskiner kan tage skade.

»Overlevelsen af landbrugsafgrøder og græsningsarealer er ofte stærkt begrænset, når askens tykkelse er større end 10-15 cm,« skriver US Geological Survey i en samling af fakta om konsekvenserne af vulkanudbrud.

Her kan man også læse, at nedfalden aske kan forurene drikkevand. Især hvis vandforsyningen kommer fra åbne reservoirs, floder og lignende.

3) Infrastrukturen

Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan et vulkanudbrud vil påvirke infrastrukturen, kan mange formentlig huske, hvad der skete, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010.

Over en periode på 7 dage blev 100.000 fly aflyst, omkring 10 millioner mennesker var ude af stand til at rejse og den lammede flytrafik blev efterfølgende estimeret til at have kostet svimlende 1,7 milliard amerikanske dollar ifølge en pressemeddelelse fra Den internationale lufttransport-sammenslutning IATA.

Selvom Eyjafjallajökulls udbrud var af en helt anden og langt mindre kraftig type end et superudbrud (rumfanget af materiale, som blev skudt ud af Eyjafjallajökull er estimeret til 0,25 kubikilometer), så vidner det altså om, at aske fra vulkaner kan have vidtrækkende konsekvenser for transporten på vores klode.

Ifølge vulkanolog Rikke Pedersen fra Universitetet i Island, vil også andre dele af infrastrukturen kunne tage skade, herunder veje, broer og jernbaner, som i USA vil kunne blive ødelagt af asken.

»Selv ved små vulkaner, hvor der egentlig ikke er store problemer med selve udbruddet, kan asken aflejre sig. Og det kan have store konsekvenser, hvis der efterfølgende kommer en masse regnvand, og der dannes kæmpe mudderstrømme,« siger vulkanolog Rikke Pedersen.

4) Bygninger og teknologi

I områder med meget aske kan huse og bygninger også brase sammen under vægten fra asken. Især hvis den bliver våd og tung af regnvand.

Eksempelvis døde mere end 300 mennesker ifølge US Geological Survey, fordi deres hustage kollapsede under askefaldet fra det kraftige vulkanudbrud ved Mount Pinatu i Filippinerne i 1991.

Også teknologi kan tage skade af vulkansk aske, og det kan blandt andet betyde, at masser af mennesker mister deres strømforsyning.

»Vulkansk aske kan hurtigt føre til udbredt tab af elektricitet til millioner af mennesker, virksomheder og kritisk livreddende services. Strøm-producerende anlæg kan lukke ned under kraftige askefald og vil måske ikke starte igen, før asken er blevet fjernet fra anlægget, luftindtagelses-systemerne og isolatorerne,« skriver US Geological Survey om de generelle konsekvenser af asken fra vulkaner.

I samme ombæring nævnes det, at en række former for kommunikation kan bryde sammen i områder med stort askefald fra vulkanudbrud, herunder radio, tv, telefoner.

Opsummering - hvad sker der?

Skal man opsummere alle konsekvenserne af et nyt superudbrud fra Yellowstone, lyder det således, når man beder den ledende forsker ved Yellowstone Volcano Observatory om at gøre det:

»De tidligere superudbrud begravede de nærliggende landskaber i tykke lag af vulkanske klipper. Aske blev også sendt op og spredt i atmosfæren og skabte tynde aflejringer over store dele af det nordamerikanske kontinent.«

»Man vil kunne forvente få millimeter af aske ved kysterne, hvis der kom et nyt superudbrud ved Yellowstone. Konsekvensen vil mest være økonomisk i fjerntliggende områder – landbrug, transport og elektricitet vil blive påvirket,« fortæller Jacob Lowenstern, som er ledende forsker ved Yellowstone Volcano Observatory til Videnskab.dk.

Beroligende læsning findes her

Der kunne formentlig nævnes en lang række mere eller mindre alvorlige, og spekulative, konsekvenser af et superudbrud fra Yellowstone, men vi vil alligevel stoppe vores liste her.

Hvis du er blevet skræmt af udsigten til et udbrud fra Yellowstone, så kan du berolige dig selv ved at læse denne artikel, hvor forskerne fortæller, at Yellowstone højst sandsynligt ikke vil vise tænder i nogen af Videnskab.dk’s læseres levetid.

Vi siger tusind tak til Lars Bendsen for hans gode spørgsmål. Der er en T-shirt på vej til hans postkasse. Der skal også lyde en stor tak til de fire eksperter, som har hjulpet med at besvare spørgsmålet: Jacob Lowenstern, Rikke Pedersen, Tod Waight og Niels Hansen.

Hvis du selv skulle have et spørgsmål, som du vil have videnskaben til at besvare, så send os en e-mail på sv@videnskab.dk.