Den er stor, den er velnæret, den er et oplagt lederemne. Men hvordan bliver den chefen i stimen?
Når en fiskestime svømmer, bevæger den sig ofte som om stimen var én stor organisme. Hele flokken kan vende rundt, som om den var styret af én usynlig hånd.
Denne usynlige 'hånd' er lederfisken.
Nu har forskere fra Australien, Storbritannien og Sverige fundet ud af hvordan hundestejler vælger deres leder. Resultaterne publiceres i tidsskriftet 'Current Biology'.
Google følger stimen af links
Lederen vælges efter samme metode, som Google bruger til at udvælge de bedste søgeresultater til os.
Google virker på den måde, at de internetsider som har flest links fra andre internetsider pegende imod sig, dukker op øverst i søgeresultatet. Dermed får disse internetsider endnu flere besøg, og efterhånden endnu flere links.
I fiskeflokken sker det samme. Først får en eller to fisk i stimen øje på et lederemne af den rette støbning: Den skal være velnæret og uden parasitter eller andre tegn på sygdom.
Er det flere lederemner i stimen, vil hver af dem få sin lille fanskare som 'peger' mod 'deres' lederfisk. Fanskarerne vokser, og som regel vil en af dem efterhånden blive størst og få overtaget. En ny leder er udpeget.
Følger flertallet
Det er ikke bare hundestejler og andre slags fisk som følger stimen. Mennesker i større grupper vil normalt også følge flertallet.
Selv om en sådan opførsel kan virke uselvstændig, har den sine fordele. Statistisk set, vil du oftest komme heldig ud af det, hvis du ser hvad andre gør og kopierer deres handlingsmønster. Det fascinerende ved en sådan flokmentalitet er, at det enkelte gruppemedlem ikke behøver at foretage selvstændige, reflekterede valg.
Condorcets jury-teorem
Denne tankegangen ligger også bag vores jury-system. Den franske filosof Marquis de Condorcet formulerede allerede i 1785 det såkaldte 'Condorcets jury-teorem'.
Det siger, at jo flere mennesker i gruppen, desto sikrere er det, at de træffer det rigtige valg. Forudsætningen er, at der er en lillebitte tendens til at vælge det rigtige alternativ som udgangspunkt. Dette er en af tankene bag vores ordning med nævninge i vigtige retssager.
Det KAN gå galt
Fra tid til anden vil en sådan 'lemming-opførsel' føre dig ud over afgrunden. Condorcets teorem siger da også, at hvis gruppen som udgangspunkt har en lille tilbøjelighed til at vælge forkert, så vil denne tilbøjelighed også forstærkes, når gruppen vokser.
Forskerne så også, at fiskene en sjælden gang valgte en 'forkert' leder med dårlige egenskaber. Dette kunne skyldes en serie uheldige tilfældigheder, som tilsammen førte fiskene på vildspor.
Forsøgsfisk i mini-stime
Forskerne brugte to hundestejle-modeller i deres forsøg. Den ene så fed og frisk ud, den andre mager og sygelig. Så blev de levende hundestejler udsat for disse kunstige lederemner. Først to, så fire og til sidst otte hundestejler var med i forsøget.
Resultatet blev som Condorcets teorem forudsiger: Jo flere som var med i stimen, desto sikrere valgte hundestejlerne den rette leder.
Men af og til kan det altså føre galt at stole på flertallet. Måske også en god grund til at scrolle lidt nedad næste gang når søgeresultaterne dukker op på Google...
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
