Strudse absorberer mere bevægelsesenergi i elastiske sener ved hvert afsæt, og det er forklaringen på, hvorfor strudsen er den hurtigste løber af alle fugle.
Det viser ny forskning af Jonas Rubenson fra University of Western Australia.
Strudsevæddeløb
Strudse og mennesker har en lang, fælles historie. Man har blandt andet fundet 60.000 år gamle strudseæggeskaller med menneskelavede inskriptioner i floden Verlorenvlei i Sydafrika.
Men selv om både æg, kød, fjer og skind har givet mennesker næring og glæde op gennem årtusinder, er det strudsens løb, som har fanget forskernes interesse.
En struds i fuldt tospring over den sydafrikanske veld er et spektakulært syn. De lange ben går som trommestikker, og dyret raser frem over det gulsvedne græs med en topfart på 70 kilometer i timen.
Men hvorfor er strudsen så hurtig, at folk rider på den i strudsevæddeløb i Sydafrika?
Rubenson og kollegerne havde nogle teorier og ville afprøve dem på fem strudse fra en lokal farm.
Sammenlignet med mennesker
Strudsene blev trænet i nogle dage og udstyret med specielle refleksbrikker, der blev sat fast på leddene på benene og andre steder på kroppen.
Det skulle gøre det lettere at registrere bevægelserne på film.
Forskerne skulle også bruge et andet dyr at sammenligne med. De valgte deres egen art: homo sapiens.
Mennesker vejer omtrent lige så meget som en struds, cirka 70 kilogram. Men benstrukturen er en helt anden, og topfarten er under halvdelen, cirka 30 kilometer i timen.
Fem veltrænede mænd på omkring 25 år blev udvalgt og udstyret med samme refleksbrikker som strudsene.
Så startede de natlige forsøg på en 50 meter lang løbebane, der var udstyret med en tryksensor, som registrerede de forskellige deltageres afsæt.
Løbene blev optaget på film, og bevægelserne blev overført fra videooptagelserne ind i et computerprogram til videre analyse.
Elastisk led
Den vigtigste forskel mellem et strudseben og et menneskeben ligger i leddet mellem knoglerne i mellemfoden og tæerne. Hos strudsen sidder det halvvejs oppe på benet og har længere og mere elastiske sener. Strudsen løber med andre ord på tæerne.
Når strudsen løber, absorberer elastikken i mellemfodens led bevægelsesenergien.
Akkurat som når en almindelig elastik bliver spændt og sluppet igen, omsættes kraften i en ny bevægelse, når foden igen sætter af. Dermed bruger strudsen mindre energi end mennesket.
Forskerne mener, at den nye viden kan være nyttig, når ingeniører skal udvikle ben til robotter eller avancerede benproteser til mennesker.
Ved at efterligne strudsen kan sådanne kunstige ben således bruge mindre energi.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
