Nej, der er ikke fundet en stor finger i Grønlands indlandsis, og nej, intet tyder på, at danske forskere har fundet liv fra rummet.
Det var en aprilsnar. Men Videnskab.dk’s opsigtsvækkende afsløring 1. april af ukendt dna i Indlandsisen indeholdt en hel del elementer, som er inspireret af virkeligheden.
De mest oplagte ligheder er:
-
Videnskabsfolk arbejder rent faktisk med såkaldte gyldne søm.
I aprilsnarren er det gyldne søm et helt konkret fund, men i virkeligheden er et gyldent søm et begreb, som markerer overgangen fra én vigtig geologisk periode til en anden; f.eks. afslutningen af den seneste istid – som forskere fra Københavns Universitets Center for Is og Klima ved hjælp af boringer i iskerner i Grønland har dateret til 11.703 år før år 2000. (Se mere i videoen herunder.)
-
Da forskerne for nogle år siden havde boret sig mange hundrede meter ned i isen, sad boret fast og måtte løsnes med alkohol som nævnt i aprilsnarren.
- Under samme boringer for fire år siden fik forskerne også i den virkelige verden et fremmed objekt med op: en træsplint, som geologer senere har konstateret stammer fra et piletræ, som er flere hundrede tusinde år gammelt.
Video fra Niels Bohr Institutet om iskerner og gyldne søm:
Danske topforskere arbejder reelt sammen
Det er også ganske virkeligt, at der er sammenfald mellem iskerneboringerne i Grønland (Center for Is og Klima) og arbejdet med at analysere fossilt dna (Center for GeoGenetik).
\ Fakta
Artiklen om dna-opdagelsen indeholdt flere antydninger af, at historien var en aprilsnar. De mest udtalte var Ran Lirpa-instituttet i Israel (prøv at stave navnet bagfra) og professoren ved SETI-instituttet Elliot Thompson, der både har nogle rammende initialer og i øvrigt deler fornavn med drengen fra Steven Spielbergs klassiker fra 1982, E.T.
Helt konkret vejleder de to centre fra Københavns Universitet den samme ph.d.-studerende. Astrid Schmidt er i Grønland i færd med at grave dybt i vores fortid ved at trække jordpartikler ud af kerner, som stammer helt nede fra den cirka tre kilometer dybe bund af iskernen ved det såkaldte grundfjeld.
Prøverne stammer fra den første iskerne, der blev boret af amerikanere i 1960erne ved Thulebasen, som ligger tæt ved den nuværende boring ved forskernes lejr i Nordvestgrønland, kaldet NEEM-campen.
Gammel jord kan give nye klimamodeller
Prøverne er interessante, fordi isen nede på bunden er blandet op med jord, som blev samlet op dengang gamle gletsjere skøjtede hen over jordoverfladen.
»Jeg prøver at udtrække fossilt dna fra jordpartikler i isen, så vi kan finde ud af, om der for millioner af år siden var skov, eng, sø eller andre områder i Nordvestgrønland og Antarktis. Det kan hjælpe os til at forstå, hvor hurtigt afsmeltning og opbygning af iskapper sker, og vi kan måske få et billede af, hvor hurtigt biodiversitet opstår, hvis vi kan beskrive og datere de forskellige tidsperioder, som isprøverne repræsenterer,« forklarer Astrid Schmidt fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet og Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum.
»Hvis vi kan bestemme alderen på jordpartiklerne, kan vi også bruge det til at gøre nutidige klimamodeller mere præcise, fordi vi kan finde ud af, om området var dækket af is eller lå frit før den sidste istid, som mange sammenligner klimaforandringerne i dag med,« tilføjer Astrid Schmidt, der er uddannet biolog og selv har brugt masser af timer i laboratoriet for at lave dna-analyser.
Umuligt at bruge kulstof-14-målinger
Partiklerne fra bunden af isen er så gamle, at dna som regel er ødelagt eller tilintetgjort, og det er umuligt at lave klassiske kulstof-14-analyser. Med andre ord: ingen velafprøvede metoder kan bruges til at datere de oldgamle levn.
En del af Astrid Schmidts arbejde er derfor at bruge helt nye dateringsmetoder til at studere henfald af uran, berylium, klor eller aminosyrer i jordpartiklerne. De er nemlig alle påvirket af både tid og temperatur.
»Det er et kæmpearbejde, som har varet 3½ år indtil videre, men vi regner med at være færdig til sommer,« beretter Astrid Schmidt.
Forskeren holder øvrige oplysninger om projektet tæt til kroppen, fordi hun håber på at publicere resultaterne i velrenommerede tidsskrifter.
Vejledere med fine CV'er
Hvis den helt store drøm skulle gå i opfyldelse, og det lykkes at få resultaterne igennem hos f.eks. Nature eller Science, går Astrid Schmidt i fodsporene på sine to vejledere.
Den første er lektor Jørgen Peder Steffensen – der står i spidsen for iskerneboringerne i Grønland og for tre år siden var med til at offentliggøre den revolutionerende opdagelse, at markante klimaforandringer kan finde sted på bare tre år; et resultat, der også er behandlet i videoen herover og i øvrigt også indbragte forskergruppen prisen for årets forskningsresultat fra Videnskab.dk i 2008.
Den anden vejleder er såmænd professor Eske Willerslev – der skabte en veritabel verdensnyhed, da han sidste år sidste år stod i spidsen for den første kortlægning af genomet hos en 4.000 år gammel grønlænder ud fra en simpel hårtot.
Og dermed slutter vi som vi startede: Med endnu en parallel til aprilsnarren.
