Selv om der i dag eksisterer blot én menneskeart på planeten - gode gamle Homo sapiens - har vi historisk set delt planeten med en lang række andre menneskearter.
Nu tyder det på, at vi kan skrive endnu en art på vores fælles stamtavle, efter to forskere har foreslået en ny menneskeart:
Nemlig Homo juluensis (eller bare Juluren), groft oversat til 'mennesker med store hoveder’, der levede i Østasien for omkring 300.000 år siden - indtil de forsvandt for omkring 50.000 år siden.
Forslaget om den ‘nye’ menneskeart baserer sig på fossiler, der blev fundet i Nordkina i perioden mellem 1976 og 1979.
Tidligere er disse fossiler blevet klassificeret som alt fra Homo erectus til neandertalere og Denisova - en anden menneskeart, der boede i Sibirien og Østasien indtil dens uddøen for omkring 25.000 år siden.
Men efter at have arbejdet på et nyt system til at organisere menneskefossiler bemærkede forskerne Xiujie Wu fra Det Kinesiske Videnskabsakademi og Christopher Bae fra Hawaii Universitet, at disse knogler ikke var helt ligesom de andre - og at der altså kan være tale om en hidtil ubeskrevet menneskeart.
Forskerne fremhæver blandt andet, at Homo juluensis havde en anderledes tandudvikling end andre menneskearter samt et større, bredere og stærkere kranium sammenlignet med for eksempel Homo erectus, neandertalere og moderne mennesker - og en langt større hjerne end andre mennesker, der levede på det tidspunkt (Homo sapiens inkluderet):
Forskerne regnede ud, at et Juluren-kranie var omkring 1.700 kubikcentimeter. Et moderne menneskes kranie er i gennemsnit blot 1.350 kubikcentimeter, og en neandertalers omkring 1.450 kubikcentimeter.
\ Sådan skiller Juluren sig ud sammenlignet med andre mennesker ifølge forskerne:
- Stor hjernekapacitet med ‘lavt’ og bredt kranie sammenlignet med andre kendte homininer (menneskearter).
- Deres næsegulv, det indre øre ('temporal labyrinth') og en tynd nakkekam ('occipital torus') minder om neandertalere, men er ikke eksklusive for dem.
- Store tænder med en blanding af primitive og moderne træk - deres tandsæt kombinerede både gamle og nyere anatomiske karakteristika.
- Langsom tandudvikling - tandvæksten var langsommere og lignede mere moderne menneskers end tidligere homininers.
- Fossilerne viser en unik blanding af primitive og moderne strukturer i kæben og tindingebenet.
Jagede heste og lavede stenredskaber
Den nye menneskeart stammer sandsynligvis - ligesom Homo sapiens og neandertalere - fra Homo erectus, fortæller Felix Riede, professor i præhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet, da Videnskab.dk ringer for at spørge ind til den nye menneskeart.
Ifølge forskerne jagede Homo juluensis vilde heste og lavede stenredskaber, men »derudover mangler vi stadig data, der kan fortælle os, hvordan de har levet, hvordan deres adfærd har været, og hvad de har spist,« siger Felix Riede.
Han tilføjer, at det i øvrigt ikke er en lille ting at kunne foreslå en ny menneskeart:
»Menneskefossiler er enormt sjældne, så det at definere en helt ny art vil være et karrieremæssigt højdepunkt for enhver palæoantropolog,« fortæller professoren.
Han tilføjer, at det dog er sket før, at forskere har foreslået en ny menneskeart, som senere viste sig at høre til en allerede kendt art.
»Den palæontologiske artsdefinition afhænger af det materiale, vi har til rådighed,« forklarer Felix Riede.
»Hvis vi inden for de næste år finder flere fossiler fra samme tid og sted, kan det vise sig, at Homo juluensis ikke er en særskilt art alligevel. Det ville ikke være første gang, en ny menneskeart bliver lagt i graven igen!«
\ Artsinddelingen »en konstant debat i forskningsverdenen«
Det er svært at slå fast, hvad der helt præcist definerer en ny menneskeart, fortsætter Felix Riede.
For eksempel er en tommelfingerregel, når man i dag klassificerer dyrearter, at hvis to individer kan få fertilt afkom, hører de til samme art. Men det gør sig ikke nødvendigvis gældende for vores forhistoriske slægtninge.
Homo sapiens kunne få børn med neandertalere - og alligevel kategoriserer vi dem og os som særskilte arter.
»Hvis man alene gik ud fra det biologiske artsbegreb, ville vi måske ikke kalde neandertalere en selvstændig art. Men i praksis bruger forskere også andre kriterier som fysiske forskelle i kranier og knogler,« forklarer Felix Riede.
Ny teknologi, som DNA-sekventering, har gjort det nemmere at kortlægge genetiske forskelle mellem fossile mennesker og dermed afgøre, om der er tale om den ene eller anden art.
»Men vi har stadig et ufuldstændigt billede. Mange fossiler indeholder ikke bevaret DNA, og derfor er vi ofte nødt til at stole på fysiske træk alene. Det gør artsinddelingen til en konstant debat i forskningsverdenen,« siger Felix Riede.
Nye menneskearter forventet i fremtiden
Homo Juluensis føjer sig til et østasiatisk stamtræ, der de seneste år er vokset støt.
I 2003 blev det første gang foreslået, at Homo floresiensis - en menneskeart, der har fået kaldenavnet ‘hobbitter’, eftersom de havde en højde på blot lidt over en meter - havde levet på indonesiske øer, indtil for omkring 50.000 år siden hvor moderne mennesker dukkede op.
I 2019 og 2021 blev menneskearterne Homo luzonensis og Homo longi foreslået på baggrund af fossiler, man havde fundet i delvist Filippinerne og Kina. Dem kan du læse mere om i artiklerne herunder:
Men hvorfor dukker der netop nu så mange nye menneskearter op i Asien?
»En af de vigtigste faktorer er, at vi tidligere ikke har kigget grundigt nok, da der simpelthen ikke har været penge, ressourcer eller interesse for at lave det nødvendige arkæologiske arbejde,« svarer Felix Riede.
Han peger på, at mange af de tidlige fund af nye menneskearter blev gjort af europæiske kolonimagter, som primært fokuserede på Østafrika og Europa, hvor neandertalere og de tidligste Homo sapiens levede.
»Men de seneste år er Kina og Australien begyndt at investere i arkæologi, og det har givet os et langt mere detaljeret billede af, hvordan menneskearter har udviklet sig på forskellige tidspunkter og steder,« siger Felix Riede.
Han tilføjer, at vi derfor med stor sandsynlighed vil se endnu flere nye arter dukke op i den nærmeste fremtid. Ikke kun i Asien – men også i Vestafrika, hvor arkæologiske undersøgelser indtil videre har været stærkt begrænsede, fortæller professoren.
En anden årsag er, at alle menneskefossiler fundet i Kina, som ikke passede til Homo erectus eller Homo sapiens, indtil for nylig har været placeret i én og samme kategori.
»Om noget,« skriver forskerne bag Homo juluensis i deres kommentar i Nature Communications, »så får de mange fund fra Østasien os til at indse, hvor kompleks menneskets evolution i virkeligheden er.«
