Fiskeri efter alaskasej i den nordlige del af Stillehavet er et af verdens vigtigste fiskerier, som deles mellem USA, Rusland og andre lande. Værdiskabelsen alene i USA er anslået til fire milliarder danske kroner årlig ifølge en meddelelse fra nyhedsbureauet AP.
Alaskasej er en torskefisk, som handles på de samme globale markeder som torsk, sej og kuller. En nedgang i fiskeriet ud for Alaska kan betyde øget efterspørgsel og højere priser for fiskeindustrien i Norge og Danmark.
Konkurrencen for fiskeindustrien er særlig følsom på markedet for sej og bearbejdede produkter såsom fiskepinde. Fiskeriet er det største i verden af denne type med årlige kvoter på over 1,5 millioner ton alene i USA's del af Beringshavet. Til sammenligning er årets kvoter for torsk i Barentshavet 525.000 ton til deling mellem Norge og Rusland.
Bærekraft
Beringshavet ligger vest for Alaska, og fiskeriet her er blevet udviklet i 1980'erne og 1990'erne. USA's forvaltning af fiskeriet efter Alaskasej er blevet fremhævet som eksemplarisk ud fra miljømæssig bæreevne, og bestanden har givet jævnt høje kvoter i en årrække. Nu begynder det imidlertid for alvor at snerpe til. Togtdata fra 2009 præsenteret på forvaltningsorganet 'North Pacific Fishery Managment Council's seneste møde i Seattle, USA, viser. at bestanden fortsat er lav. Den er sunket under de mål som er sat, for at bestanden skal være bæredygtig.
Lave kvoter
2009-kvoterne blev sat ned til 815.000 ton, noget som næsten var en halvering af niveauet fra to år tidligere. 2010-kvoterne skal fastsættes til december. Direktør Doug DeMaster fra Alaska Fisheries' Science Center, som tilhører det føderale National Oceanic and Atmospherhic Administration (NOAA), siger i en pressemeddelelse, at nedgangen i bestanden ser ud til at skyldes cykliske svingninger og ikke er et resultat af overfiskeri. De forskningstogter, som er gennemført i 2009, viser, at især bestanden af ungfisk er lav.
Forvaltet med forsigtighed
På trods af stor opmærksomhed omkring globalt overfiskeri, er det ikke alle nedgange i fiskebestande, som skyldes for stort pres fra fiskeriet.
»Fiskeriet efter Alaskasej har været forvaltet med forsigtighed, sammenlignet med de fleste andre kommercielle fiskerier i verden,« siger forsker Asgeir Aglen fra Havforskningsinstituttet til forskning.no. At der alligevel kan komme nedture, må man regne med. Aglen påpeger, at der kan forekomme store udsving i miljø- og opvækstvilkår.
Ikke ukendt
Lodden i Barentshavet er et eksempel på en bestand, som har været forvaltet med forsigtighed i det seneste årtier, men alligevel er der store svingninger i bestandens størrelse. Alaskasej kan også sammenlignes med torskefisken kulmule i Nordatlanten, som har lighedstræk i levemåde og bestandsdynamik. Kulmulen, som i stor grad går til laksefoder, er et vigtigt kommercielt fiskeri for Norge.
Aglen siger, at der til tider har været trukket hårdt på kulmulen, men at bestanden alligevel oplevede en periode på omkring otte år med usædvanlig god tilvækst - før den faldt tilbage på sit gamle niveau. For forskerne har det været en udfordring at forklare de periodiske ændringer i tilvæksten i kulmule-bestanden.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
