Fjerene på den omkring 140 millioner år gamle fugledinosaur Archaeopteryx litographica var ganske enkelt for svage til at kunne bære dyrets kropsvægt gennem en flyvning med vingeslag.
Det viser et ny stykke forskningsarbejde, som er udført af Robert Nudds og Gareth Dyke, blev publiceret i tidsskriftet ‘Science’ sidste fredag.
Forskerne, der kommer henholdsvis University of Manchester og University College Dublin, har undersøgt fossile fjer fra den såkaldte Archaeopteryx litographica, som levede i sen Jura – for omkring 140 millioner år siden.
Duoen har også undersøgt en anden forhistorisk fugl Confuciusornis sanctus, som levede omkring 40 millioner år senere – i tidlig Kridt.
Kontroverser om vingeslag
Først og fremmest har der været kontroverser i fagmiljøet omkring spørgsmålet om, hvorvidt den såkaldte urfugl, A. litographica, kunne flyve.
C. sanctus har man kun givet mindre opmærksomhed. Dette til trods for, at der er relativt mange fossiler af sidstnævnte tilgængelige for forskere, oplyser American Association for the Advancement of Science (AAAS) i en informationsskrivelse.
Flere undersøgelser har antydet, at den primitive urtidsfugl var i stand til at flyve ved at slå med vingerne. men samtidig findes der forskning, som er nået frem til den modsatte konklusion, skriver forskerne i deres undersøgelse.
I undersøgelsen kommer Nudds og Dyke frem til, at den løftekraft, som fjerene kunne skabe, kun var tilstrækkelig til at klare en glideflugt.
Solide, men tyndere
Hos moderne fugle opnås der styrke ved, at fjerene afstives af et fjerskaft. Med fjerskaftet menes der den stive, meget lige midterdel på en fjer. Denne er hul for at spare vægt.
De to britiske forskerne mener, at disse bærende elementer hos A. litographica og C. sanctus er smallere end hos vore dages fjerklædte flyvere.
Ved at beregne de kræfter, som virker på fjerene under en flyvning, fastslår de, at selv om skafterne var solide, så kunne de ikke holde til mere end glideflugt – og det kun lige akkurat.
Måtte være ekstremt lette
Skulle fjerene kunne klare at bære kropsvægten helskindet gennem en flyvetur med vingeslag, så måtte de to krabater kun have vejet henholdsvis 0,188 kilo og 0,215 kilo.
Det er usandsynligt, at de havde så lille en kropsmasse, skriver forskerne. De har arbejdet ud fra, at urtidsfuglens og moderne fugles fjer har tilnærmet samme ydre form og struktur.
De mener dermed, at flyvning med vingeslag først er opstået på et senere tidspunkt i fuglenes udviklingshistorie end hos C. sanctus, som levede for omkring 100 millioner år siden.
Nu må yderligere forskning jo så vise om vingeslags-fløjen atter en gang kan gå i offensiven med nye resultater. For kontroversen er nok næppe ovre med denne undersøgelse.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
