I årtier har landmændene avlet på deres afgrøder som byg, raps og kartofler for at få dem til at trives bedst muligt i det våde, kolde klima. Men paradoksalt nok kan det betyde, at afgrøderne har en dårligere chance for at kunne klare sig i fremtiden, hvor klimaet bliver varmere og derfor også mere tørt.
Det udtaler seniorforsker Teis Mikkelsen fra Afdelingen for Biosystemer, Risø DTU. Han deltager i et projekt, der går ud på at undersøge, hvordan fortidens og nutidens plantesorter vil reagere på fremtidens klima.
»Vi er nu i fuld gang med at undersøge, om det er de gamle eller om det er nutidens sorter, der har de største odds for at klare sig, når den globale opvarmning for alvor sætter ind. Jeg har en mistanke om, at det er de gamle,« siger Teis Mikkelsen til videnskab.dk.
\ Fakta
Gamle sorter i nye rammer Helt præcist har forskerne sået gamle, yngre og helt unge sorter af byg og raps i et topmoderne vækstkammer, der simulerer de klimatiske forhold, som planterne ifølge Danmarks Meterologiske Institut vil blive udsat for i 2075. Planterne følges igennem mindst ni generationer svarende til to et halvt år, og undervejs kan forskerne se, om de nye klimaforhold får planterne til at udvikle sig i en ny retning – eller om de vil få planterne til at trives dårligere, og måske ligefrem vil bukke under. Forskerne kan følge udviklingen ved at kigge på planternes gener.
»Vi vil gerne vide, om det kun er planter med en særlig genkombination, som vil overleve – eller om planterne langsomt begynder at tilpasse sig de nye forhold ved at begynde at trække på nogle andre gener i deres arvemateriale end hidtil,« siger Teis Mikkelsen.
Gode gener smiddes væk Foreløbigt er forskerne kun kommet til anden generation, så der er et godt stykke vej igen før de første planter har været igennem et helt forløb. Men Teis Mikkelsen vil ikke undre sig, hvis resultaterne til sin tid viser, at det er de ældste planter, der har størst chance for at klare sig.
»Når man avler på afgrøder, tvinger man planterne til at fremelske nogle gener og smidde andre væk. Men det betyder, at en stor del af den genetiske variation, som afgrøderne havde i fortiden, i dag er forsvundet. Dermed har de ikke længere nogle reserve-gener, som de i en snæver vending kunne trække frem af skuffen, når de bliver trængt. Og dermed er der større risiko for, at de ikke kan klare sig,« siger Teis Mikkelsen.
Viser det sig, at de ældre plantesorter tilpasser sig, mens de unge bukker under, så ringer alarmklokkerne. Så er det på høje tid at forsøge at designe nogle nye planter – ellers risikerer vi at komme til at mangle korn i fremtiden.

Frøproducenterne skal måske sadle om De danske frøproducenter prøver hele tiden at avle nye, robuste sorter til landmændene – men for at kunne gøre det, har de brug for at vide, hvad det er for egenskaber planterne skal have. De kommende forskningsresultater kan vise, om de skal fortsætte med at avle på de planter, som de allerede har i pipelinen, eller om de skal forsøge at avle på nogle andre.
»Hvis alt går galt, kan frøproducenterne i princippet starte forfra igen ved at tage nogle af de gamle plantefrø frem fra lageret og så avle på dem. Når nutiden indhenter fremtiden vil vi have nogle nye sorter klar, der er designet til at trives i det tørre, varme klima,« siger Teis Mikkelsen til videnskab.dk.