Vi befinder os midt i det, der kaldes den sjette udryddelsesbølge. En periode, hvor massevis af arter forsvinder fra jordens overflade – for evigt.
Selvom der ikke findes nogen nøjagtige tal på, hvor mange arter der allerede er udryddet, formodes der at være mindst 900 dyr, planter, leddyr og fugle, som allerede er gået tabt i løbet af denne periode. Der er mange årsager til denne masseudryddelse; måske er den allerværste menneskernes påvirkning af arternes omgivelser.
Flere tiltag er allerede sat i værk i et forsøg på at forhindre, at Jordens artsmangfoldighed tyndes ud. Men i en kronik, som er publiceret i Science, rejser internationale forskere tvivl om nogle af tiltagene.
De ønsker mere intensive og måske mere risikable metoder for at redde de udrydningstruede arter i tide.
»Vi må finde muligheder, hvor arterne kan leve i områder sammen med mennesker,« skriver Philip Seddon, der er professor på Institut for Zoologi ved University of Otago, New Zealand og en af forfatterne bag kronikken, i en mail til Forskning.no.
Traditionelle metoder er ikke nok
Den mest almindelige fremgangsmåde for at bevare en udrydningstruet bestand, er at værne om området, hvor de lever og forbyde jagt eller høst.
En anden mulighed er at reintroducere arterne i deres naturlige habitat for at styrke bestanden.
Men ifølge Philip Seddon vil det ikke være nok til at sikre arternes overlevelse.
»Afhængigheden af fredede områder har haft en begrænset succes, fordi trusler som tab af habitat, for meget jagt og høst, andre arter, forurening og klimaforandringer bare bliver større i takt med, at verdenens befolkning bliver større,« skriver han.
Truede dyr må ikke udsættes for farer
Philip Seddon vil derfor tage andre, mere kontroversielle metoder i brug. I stedet for at føre udryddelsestruede arter tilbage til deres gamle leveområder, foreslår han, at man flytter dem til områder, hvor de ikke udsættes for de samme farer, som gør, at bestanden bliver truet.
I områder, hvor arter allerede er uddøde, ønsker Philip Seddon nogle mere praktiske løsninger. Blandt andet efterlyser han muligheden for at opretholde et allerede eksisterende økosystem, hvor en art erstatter en anden udryddet arts rolle.
Udfordringen bliver at finde frem til løsninger med et minimalt antal uforudsete konsekvenser, mener Philip Seddon.
Ikke noget facit
Philip Seddon understreger dog, at der ikke findes en enkelt løsning på at bevare en udrydningstruet art. Han vil på ingen måde afskaffe de traditionelle metoder, men hellere bruge flere forskellige fremgangsmåder for at opnå bedre resultater.
»Det handler om at forstå, hvilke risici og trusler der er for så derefter at komme op med nogle passende løsninger. Og disse løsninger indebærer højest sandsynlig en hel række af forskellige handlinger, fra at uddanne befolkningen til at værne om naturområder til nye metoder,« fortæller han.
Strenge regler
I Norge findes der 2.398 truede arter, hvor 872 er meget truede. Men det er ikke nødvendigvis så simpelt at bruge Philip Seddons forslag til andre metoder end dem, vi bruger i dag, mener en norsk lektor
»I Norge har vi et uformelt regelsæt, der siger, at man ikke må sætte en planteart ind, som man ikke kan bevise har været her før,« siger Kristina Bjureke, der er lektor på Norges Naturhistorisk museum, hvor hun arbejder med bevarelsen af truede planter, til Forskning.no.
Ifølge regelsættet fra Miljødirektoratet i Norge, kan man altså ikke hente frø fra en del af landet og plante dem et andet sted, selvom det kunne være godt for planteartens overlevelse. Planten kan kun reintroduceres i det samme område, som frøene blev hentet fra.
»Man må gennemtænke nøje, hvordan man reintroducerer arter. Det er vigtigt at sætte kræfter ind for at forstærke populationer, før de forsvinder. Men man bør ikke sprede genetikken for meget. Så mister vi overblikket over artshistorien,« påpeger Bjureke.
Men det kan være en god fremgangsmåde, at genopbygge økosystemet ved at erstatte en art med en anden, synes Kristina Bjureke.
Mulighed for overlevelse
Petter Bøckman, zoolog ved Naturhistorisk museum tror, at Philip Seddons forslag om at flytte arter til andre områder, hvor de har større mulighed for at overleve, kunne være en god løsning.
»Sådanne metoder har fået større gehør i nyere tid. Arter har ikke lige let ved at flytte sig til andre områder, da vi mennesker står i vejen for dem,« siger han til Forskning.no.
Men Petter Bøckman påpeger alligevel, at der findes flere gode grunde til at holde sig til de traditionelle metoder.
»Man kan jo ikke sætte dyr ud i omgivelser, hvor de ikke burde være. Hvis man skal flytte grupper til andre områder, skal man også vide sig sikker på, at de har en mulighed for at overleve.«
Petter Bøckman peger blandt andet på, at det ikke nødvendigvis er så enkelt at finde nye områder for arterne. Områderne bør nemlig have et ordentligt miljø for arten, hvilket indebærer flere komplicerede faktorer.
Hvis ikke man finder sådanne områder, er sandsynligheden for, at arten vil klare sig, temmelig lille.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
