Forskere klistrede 2.879 falske larver på planter over hele verden
40 forskere fra 21 lande med ved hjælp af en hær af falske insektlarver fundet et nøje defineret mønster i, hvordan rovdyr angriber byttedyr, og troperne vinder klart konkurrencen 'sværeste sted at overleve'.
Insektlarve byttedyr rovdyr

Denne insektlarve sidder på et blad i skoven Tai Po Kau i Hong Kong og venter på, at der skal komme et glubsk rovdyr forbi og prøve at spise den. (Foto: Chung Yun Tak)

Denne insektlarve sidder på et blad i skoven Tai Po Kau i Hong Kong og venter på, at der skal komme et glubsk rovdyr forbi og prøve at spise den. (Foto: Chung Yun Tak)

Hvis du var født som insektlarve i Borneo, skulle du seriøst overveje at pakke en kuffert og rejse til Grønland. Her ville din risiko for at blive spist af et rovdyr nemlig være hele otte gange lavere end ved områder i nærheden af ækvator.

Historien kort
  • For første gang har forskere lavet en verdensomspændende undersøgelse af samspillet mellem byttedyr og rovdyr.
  • Resultaterne viser, at det er markant farligere at være byttedyr, hvis man bor i et land tæt på ækvator.
  • Studiet afliver en årelang debat – men giver foreløbig ingen svar på, hvorfor det forholder sig sådan.

Det viser et nyt studie, der netop er udgivet i Science og bygger på et samarbejde mellem intet mindre end 40 forskere fra i alt 21 lande.

Forskerne punkterer med deres studie en årelang diskussion om, hvorvidt der findes sådan et generelt mønster for interaktionen mellem byttedyr og rovdyr. Det kan de nu med sikkerhed sige, at der gør.

De kan dog stadig ikke sige hvorfor.

40 forskere brugte samme slags lim og kuglepen

En af de 40 forskere i studiet er den danske seniorforsker Niels Martin Schmidt, som arbejder ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Ligesom sine 39 kollegaer har han været ude i naturen og placere falske, grønne larver, som han har tilset for 'angrebsmærker' regelmæssigt. Møjsommeligt har han fulgt en minutiøst planlagt forsøgsopstilling, som endda indebar at bruge præcis samme lim og kuglepen som alle andre.

Insektlarve byttedyr rovdyr

Falske insektlarver blev placeret flere steder på 31 lokaliteter rundt om i hele verden og nøje monitoreret af de ansvarlige forskere. (Foto: Tomas Roslin)

En opskrift, som efter hans mening er den helt store styrke ved det nye studie.

»Vi er de første til at finde et mønster via en helt standardiseret metode. Forsøget har været fuldstændig centralt styret – meget sovjetisk – og det er super genialt, for på den måde kan vi med sikkerhed sige, at mønstret ikke bare skyldes forskellige metoder,« siger Niels Martin Schmidt, som forsker i arktisk populationsøkologi med udgangspunkt i forskningsstationen Zackenberg i Grønland.

Dermed repræsenterer hans data et af de geografiske yderpunkter – nemlig polerne – i det nye studie.

Insektlarve byttedyr rovdyr

Hvis man gerne vil undersøge rovdrift på insektlarver, nytter det selvfølgelig ikke at tælle de larver, som allerede er blevet spist. De er – af gode grunde – væk. Desuden kan man umuligt vide, hvor mange larver der var i udgangspunktet. Forskerne løste denne problemstilling ved at bruge falske insektlarver som disse. (Foto: Saskya van Nouhuys)

2.879 insektlarver blev overvåget

2.879 falske insektlarver blev placeret og overvåget rundt omkring i verden i fire til 18 dage. De falske larver skulle ligne rigtige larver så meget, at de kunne lokke rovdyr – myrer, fugle eller pattedyr – til at tage en bid af dem og først da indse, at de var blevet narret.

Når en insektlarve var blevet angrebet af et rovdyr, blev den forsigtigt indsamlet af den ansvarlige forsker og sendt til Helsinki Universitet, hvor to eksperter uafhængigt af hinanden analyserede mærkerne fra det rovdyr, der havde angrebet den.

På den måde kunne de hurtigt se, om der var tale om en myre, en fugl eller et pattedyr.

»Det gode ved denne metode er, at du kan spore rovdyret bag ved at inspicere bidemærkerne. Kæberne fra et insekt – som en myre, vil efterlade to små huller, hvorimod fuglenæb vil efterlade kileformede mærker. Pattedyr vil efterlade tandmærker – og så videre og så videre,« forklarer medforfatter på det nye studie Eleanor Slade, som arbejder i en delt stilling mellem Oxford og Lancaster Universitet.

Fugl øje byttedyr rovdyr naturen

Byttedyr, tag dig i agt! Særligt, hvis du har valgt et land i nærheden af ækvator som dit hjem. Rovdyrene er ude efter dig. (Shutterstock)

Finder også mønster i højden

Da samtlige larver var indsamlet og analyseret, stod sammenhængen tydeligt frem: Der var markant mere rift om byttedyrene omkring troperne.

Det er velkendt, at der er flere arter og større biodiversitet omkring troperne, og derfor lyder det måske umiddelbart logisk, at der også er større tryk på byttedyrene i disse egne. Men resultaterne er målt i rater, hvilket vil sige, at man formentlig ikke 'bare' kan tilskrive tættere beboelse hele forklaringen.

Desuden fandt forskerne også en anden, mere overraskende, sammenhæng. Mønstret viste sig nemlig ikke 'kun' horisontalt – altså fra Borneo til Grønland – men også vertikalt. Jo længere væk fra havoverfladen - det vil sige op i luften - byttedyrene befandt sig, jo mindre risiko havde de også for at blive angrebet af rovdyr.

Samme effekt på bjergsider

Mest fascinerende er det ifølge studiets hovedforfatter, at tendensen ikke 'kun' ser ud til at gælde horisontalt på begge sider af ækvator – men også vertikalt.

»Hvis du bevæger dig op ad en bjergside, finder du det samme fald i prædationstrykket (hvor mange byttedyr, der bliver spist af rovdyr, red.), som når du bevæger dig fra ækvator ud mod polerne. Det antyder, at der er en fælles drivkraft, som kontrollerer arternes samspil på global skala,« forklarer seniorforsker Tomas Roslin fra Spatial Foodweb Ecology Group, Helsinki Universitet.

»Biodiversitet er helt klart en parameter i det, vi finder, men det er formentlig ikke hele forklaringen. Det er meget, meget interessant, at vi er i stand til at finde et parallelt mønster på tværs af en global gradient og samtidig på en højdegradient. Det taler virkelig for en fælles mekanisme,« siger Niels Martin Schmidt.

Skridt til at forstå biologiens indretning

Sagen er bare den, at forskerne endnu ikke ved, hvad mekanismen bag mønstret er. Hvad er det for en drivkraft på verdensplan – såvel udad som opad – der har betydning for, hvor sultne rovdyr er?

Det er der, det bliver rigtig interessant, mener Niels Martin Schmidt.

»Man kan godt sige 'Og hvad så?' til et studie som det her. Det er ikke noget, der i sig selv vælter verden, men det er første skridt til at forstå, hvad der er styrende for, hvordan biologien er indrettet. Det handler om, at det hele hænger sammen – rovdyrene påvirker planteæderne, som påvirker planterne. Det er et dynamisk system, som finder en balance,« siger han og fortsætter:

»Nu har vi etableret mønstret, så er næste skridt at finde mekanismerne bag. Det er der, hvor det bliver helt vildt spændende: Når vi begynder at jagte svaret på, hvorfor fa'en det så egentlig forholder sig sådan.«

Mønstret har længe været debatteret

Den britiske forsker Kevin J. Gaston er begejstret for, at forskerne i det nye Science-studie finder et mønster i rovdyrenes interaktion med byttedyrene. Han er professor i biodiversitet ved Exeter Universitet i England og har ikke deltaget i det nye studie, men læst det.

»Det er et interessant resultat. Eksistensen af et sådant mønster har længe været debatteret,« skriver Kevin J. Gaston i en mail til Videnskab.dk.

Professoren fremhæver studiets globale skala som en særlig styrke ved de nye resultater, som kan bruges til at opnå en dybere forståelse af de mønstre, forskere rundt om i verden ser på lokalt plan.

»Det her er en rigtig fin demonstration af styrken ved at kopiere et relativt simpelt eksperiment på mange forskellige lokaliteter rundt om i verden,« skriver han.

Myrerne kommer!
Insektlarve byttedyr rovdyr myrer

En overraskende konklusion: Myrer var hovedansvarlige for den øgede rovdrift i troperne. (Foto: Shutterstock)

Ud over at en insektlarve tæt på ækvator skal se sig otte gange så meget over skulderen som en tilsvarende larve i Grønland, viste studiet også, at det øgede 'tryk' i nærheden af troperne særligt kunne tilskrives ét rovdyr: Myrer.

Det var en temmelig overraskende konklusion.

Ifølge en af studiets øvrige forfattere, miljøbiolog Will Petry fra University of California, undervurderer folk ofte, hvor vigtige de små leddyr er for biodiversiteten.

»Folk tænker ofte på hvirveldyr som de vigtigste rovdyr i troperne, men det er ikke fugle eller pattedyr, der er ansvarlige for det øgede rovtryk i troperne […] Det er vigtigt at sætte pris på de bittesmå rovdyrs rolle, hvis man vil forstå, hvorfor verden bliver ved med at være grøn og ikke bare bliver overtaget af horder af larver,« siger Will Petry i en pressemeddelelse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk