Forskere i dino-debat: T-rex ville tabe til en bavian i intelligens

Forestil dig en Tyrannosaurus rex. Ret skræmmende, ikke?

Men hvad nu hvis det otte ton tunge ur-rovdyr, ud over sin størrelse, også kunne bruge redskaber og lære sine artsfæller nye tricks?

I et studie fra 2023 lagde en kendt neurobiolog nemlig op til, at Tyrannosaurus rex var langt mere intelligent end tidligere antaget, cirka på linje med en bavians intelligens.

Det ville have været en meget klog dinosaur. Men studiets resultater vakte en del skepsis, da det gik imod tidligere forskning.

Forskere fra forskellige felter har nu slået sig sammen om et nyt studie, der påpeger problemerne med 2023-studiets metode.

»Det betyder jo ikke, at vi skal se ned på T-rexen. Den er stadig et rigeligt imponerende dyr. Men at den var så klog skal helst bakkes op af god metode,« siger Kai Robert Caspar, ph.d. i zoologi fra Heinrich Heine Universitet i Düsseldorf i Tyskland og medforfatter til den nye videnskabelige artikel, der er kritisk over for 2023-studiet.

Det første studie baseret på moderne fugle

Men hvordan vurderer man i det hele taget intelligensen på en uddød art?

Suzana Herculano-Houzel, prominent professor i neurobiologi på Vanderbilt Universitet i Nashville i USA og eneforfatter til studiet fra 2023, mente, at man kan sammenligne med moderne arter, der er evolutionært tæt på den uddøde art.

Hun var inspireret af studier af moderne fugle, der havde peget på, at de var mere intelligente end tidligere antaget. Selvom de kan have meget små hjerner, kan de kompensere med stor neuron-densitet, altså flere neuroner på mindre plads.

Da fugle er efterkommere af dinosaurerne, virkede det som et godt grundlag for en sammenligning.

I sit studie argumenterede Suzana Herculano-Houzel for, at man kunne vurdere neuron-densitet i dyr i samme generelle gruppe ved at kigge på deres hjernestørrelse i forhold til kroppens.

Idéen er altså, at man kan regne en Tyrannosaurus rex' neuron-densitet ud, hvis man har flere moderne arter, der har samme forhold mellem deres hjernes og krops størrelse som dinosauren.

Det ville betyde, at Tyrannosaurus rex havde samme mængde neuroner som en bavian, hvilket ville muliggøre, at dyret kunne bruge redskaber til at udføre opgaver.

Ikke nok med det, den ville også have evnen til at danne kultur. I zoologisk forstand betyder kultur, at dyr kan lære nye måder at opføre sig på af hinanden.

Det klassiske eksempel er japanske makak-aber, der lærte hinanden at vaske søde kartofler, inden de åd dem, på øen Koshima.

Bavian-konklusionen desværre plettet af palæontologiske fejl

At sammenligne Tyrannosaurus rex med moderne arter er faktisk ikke et dårligt udgangspunkt, selvom vi nok kan kigge på billeder af det store rovdyr og en struds og mene, at der er meget stor forskel på dem.

Men 2023-studiet skulle dække mange videnskabelige områder, både palæontologi, neurologi og zoologisk udforskning af dyrs opførsel.

Og da studiet vakte en del skepsis, samlede en gruppe forskere fra alle disse felter sig for at afprøve dets metoder og se på, om bavian-konklusionen nu kunne være rigtig.

Problemerne med bavian-konklusionen opstod især, fordi det ikke er så ligetil at vurdere hjerne- og kropsstørrelse på uddøde dyr gennem fossiler.

Som nævnt lægger 2023-studiet meget vægt på at regne størrelsen på hjernen og hele dyrets krop ud og så sammenligne dem for at udregne neuron-densiteten.

Men hjernestørrelsen er vurderet ud fra størrelsen på kraniehulen i fossiler af Tyrannosaurus rex, og kigger man på moderne krybdyrarter, såsom krokodiller, fylder hjernen kun 30-50 procent af hulen.

»Den første gang jeg dissekerede en alligator-hjerne, tog jeg toppen af kraniet og sagde ‘Hvor er hjernen?’. For der var altså ret tomt derinde,« udtaler Doug Wylie, professor på canadiske University of Albertas afdeling for biologi og medforfatter til den nye videnskabelige artikel, i en artikel på phys.org.

Der er også fejl i datasættet, der bliver brugt til at bestemme kroppens størrelse. Den består af mange Tyrannosaurus rex-fossiler, men nogle af dem repræsenterer ikke det voksne dyr.

Nogle af fossilerne er nemlig fra ungdyr, og det giver problemer, når man skal bestemme forholdet mellem krops- og hjernestørrelse.

»Det kender vi jo faktisk fra mange dyreunger, også vores egne børn: Hovedet (og hjernen) på børn og unge dyr er større i forhold til kroppen, så det får T-rexens hjerne til at se gennemsnitligt større ud, end den var,« påpeger Kai Robert Caspar.

Oven i dét var der også nogle af fossilerne i datasættet, der var ‘kimærer’. Det betyder, at det var et skelet sammensat af fossiler fra forskellige arter. Så det kan naturligvis ikke bruges til at repræsentere Tyrannosaurus rex, når det også har dele fra andre arter.

Ud over Tyrannosaurus rex handler debatten også om god videnskab

»Tyrannosaurus rex er selvfølgelig ikonisk, men sagen handler ikke kun om vores billede af en genkendelig rovdinosaur, men også om god videnskab,« siger Kai Robert Caspar.

For ham og hans medforfattere handlede det om at komme med et gennemgående modsvar til et studie, der både modsagde lang tids forskning og forestillinger om Tyrannosaurus rex' intelligens og også blev taget meget op i medierne.

Men han understreger også, at det ikke er meningen at dæmpe det imponerende billede vi har af dinosauren.

Tværtimod er budskabet snarere, at dyret ikke behøver at være mere intelligent, end de fleste mener, det er, for at være interessant for os.

»Så når vi siger, at det er plausibelt, at T-rex var cirka så intelligent som nulevende reptiler, så mener vi det ikke dårligt, for reptiler er bestemt ikke dumme,« understreger Kai Robert Caspar.