I den amerikanske stat Nebraska er der blevet fundet en krystal, som bryder med de traditionelle forestillinger om krystaller. Der er nemlig tale om en kvasikrystal, som adskiller sig fra almindelige krystaler ved, at atomerne ikke er i en periodisk gitterstruktur med symmetiske mønstre.
Det skriver LiveScience.
Disse krystaller bryder med reglerne for, hvad, forskerne troede, var muligt for atomare strukturer, og fænomenet blev også først opdaget i 1984.
De blev første gang opdaget laboratoriet, men siden hen har forskere også vist, at de kan opstå i mineraler fra undergrunden i forbindelse med meget højt tryk og varme.
For eksempel fandt forskere fra Princeton University og Firenzes Universitet kvasikrystaller i Rusland og i New Mexico efter en atomeprøvesprængning. Det kan du læse om i artiklen Verdens første atomprøvesprængning skabte krystal, som aldrig før er set på Jorden.
Det fik Luca Bindi, der er geolog ved Firenzes Universitet, til at spærre øjnene op.
\ Kvasikrystaller udløste Nobelpris
I 2011 fik Daniel Shechtman Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af kvasikrystaller.
Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen Nobelpris for kemi, der ikke kan lade sig gøre.
»Af den årsag begyndte jeg at tænke på andre materialer, der er formet under samme forhold. Og der tænkte jeg på fulguritter, som er et materiale, der dannes ved lynnedslag,« siger han ifølge LiveScience.
Fulguritter, som ligner et hult rør, dannes, når lyn slår ned i sand. Det var i Luca Bindis søgen efter kvasikrystaller i Nebraska, at han fandt lige netop det i en to meter lang fulgurit, der blev fundet nær et nedfaldent strømkabel. Det vides ikke, om fulguritten blev skabt af et lynnedslag, eller om det var strømkablet, der skabte effekten.
Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
