Verdens første atomprøvesprængning skabte krystal, som aldrig før er set på Jorden

Dette eksemplar af trinitit indeholdt en helt usædvanlig krystal. (Foto: Luca Bindi/Paul J. Steinhardt)

Dette eksemplar af trinitit indeholdt en helt usædvanlig krystal. (Foto: Luca Bindi/Paul J. Steinhardt)

Kilde: 
21 maj 2021

16. juli 1945 udførte USA verdens første atomprøvesprængning med kodenavnet Trinity i ørkenstaten New Mexico.

Ildkuglen opslugte og pulveriserede næsten alt, den kom i kontakt med. Eksplosionen, som var varmere end Solens overflade (over 5000 grader), var i et splitsekund verdens største smelteovn, og omdannede dele af ørkensandet til en ny type glasagtig mineral, døbt trinitit.

Det radioaktive mineral har siden dengang været genstand for forskning, og, viser et nyt studie, bærer alle disse år efter stadig på en sidste overraskelse: Kvasikrystal.

Det skriver Live Science.

Kvasikrystal er en sjælden type krystal som, modsat den ‘ægte’ slags, ikke er symmetrisk, men i stedet har såkaldt ‘forbudt’ symmetri, der ved sin opdagelse brød med, hvad, forskerne troede, var muligt for atomare strukturer.

Normalt findes kvasikrystaller kun i meteoritter fra det tidlige Solsystem, og man antog tidligere, at de kun kunne skabes af det ekstreme tryk og varme, som findes i universets voldsomste eksplosioner, skriver Live Science.

Men det lader til, at menneskeheden også har evnen til at skabe disse krystaller.

Det kvasikrystal-eksemplar, forskerne opdagede i trinititten, var femsidet med en atomar struktur ulig noget, man før har set på Jorden, skriver Live Science.

Det består primært at silicium fra ørkensandet, men indeholdt også høje mængder kobber, og jern og kalk, som formentlig stammer fra et metalobservationstårn og tilhørende måleudstyr, som i eksplosionens varme smeltede sammen med sandet.

Forskerne forstår endnu ikke helt, hvorfor kvasikrystallen har den form, som den har, men fortæller ifølge Live Science, at den er »prægtig i sin kompleksitet.«

Geofysiker Terry Wallace forklarer hvad opdagelsen potentielt kan bruges til. (Video: Los Alamos National Lab)

Opdagelsen vil i fremtiden kunne hjælpe forskere med at undersøge effekten og sammensætningen af atomvåben.

»At forstå et andet lands atomvåben kræver, at vi har en klar forståelse af deres atomafprøvningsprogrammer,« fortæller geofysiker og studiets medforfatter Terry Wallace, ifølge Live Science.

»Normalt analyserer vi radioaktive rester og gasser, for at forstå hvordan våbnene blev bygget, og hvilke materialer de indeholder, men den slags signaturer henfalder. En kvasikrystal, som er skabt i en atomeksplosion, vil vare for evigt.«

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet PNAS.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.