Fornuftsfreak, 'ensterlig' og nysgerrig som få: Seks forskere sætter ord på H.C. Ørsted
I anledning af 200 års-jubilæet for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen sætter Videnskab.dk fokus på den danske fysiker.

Hvem var Ørsted? En række danske Ørsted-forskere giver dig her en mulighed for at lære den store danske videnskabsmand at kende gennem 16 ord. (Maleri: C.W. Eckersberg i 1822 / CC0)

Hvem var Ørsted? En række danske Ørsted-forskere giver dig her en mulighed for at lære den store danske videnskabsmand at kende gennem 16 ord. (Maleri: C.W. Eckersberg i 1822 / CC0)

På en forårsdag i 1820 stod en 42-årig fysiker og bøvlede med et stykke platintråd og en magnetnål. Fysikeren sendte en ladning strøm gennem tråden, der var tæt ved nålen, og her kunne han se, at magnetnålen bevægede sig i små ryk. 

Fysikeren er selvfølgelig H.C. Ørsted, og med sit forsøg havde han endelig et bevis for den idé, der havde boet i ham i mange år:

Der var en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme.

Opdagelsen af elektromagnetismen har ændret verden for altid og banet vejen for radioen, telefonen, computeren og al den moderne teknologi, som vi er så dybt afhængige af i dag. 

Derfor er der også grund til at markere 200 års-jubilæet for opdagelsen af elektromagnetismen, og ikke mindst manden bag. På Videnskab.dk markerer vi jubilæet for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen gennem en række artikler. 

Jubilæumsserie om Ørsted og elektromagnetismen

Videnskab.dk markerer 200 års-jubilæet for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen gennem en række artikler. 

Vi går helt tæt på Ørsteds historie, giver alletiders pædagogiske indføring i elektromagnetismen, og undersøger, hvordan opdagelsen påvirker videnskaben i dag.

Temaet er støttet af det landsdækkende formidlingsinitiativ HCØ2020. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.

Hvor starter man med Ørsted?

Hans Christian Ørsted var ikke kun elektromagnetismens fader, han var en markant naturfilosof, stifter af vægtige danske institutioner, der senere skulle blive til DTU og DMI, opfinder af 2.000 nye danske ord og alt i alt en driftig mand. 

Så hvor skal man begynde med historien om Ørsted? Vi bedt en række Ørsted-forskere om hver især at klistre tre ord eller betegnelser på den danske fysiker, som, de mener, indkapsler essensen af Ørsted eller fortæller en sjov historie. 

På den måde kan du lære ham bedre at kende. Helt uforpligtende.

Du kan klikke dig rundt i de forskellige ord i grafikken her. Eller du kan læse forskernes beskrivelser af Ørsted ved at scrolle gennem artiklen. 

Helge Kragh: Ørsted var besat af fornuft

Helge Kragh er videnskabshistoriker og professor emeritus ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. 

Han har blandt andet skrevet om elektromagnetismen i bogen ‘50 opdagelser - Højdepunkter i naturvidenskaben’, som du kan læse et uddrag af på sitet Forskerzonen, der hører under Videnskab.dk. Han har valgt følgende ord om Ørsted:

'Fornuftsfreak'

Ørsted var nærmest besat af den 'fornuft', han ikke blot fandt i naturen, men også i æstetikken og moralen, hvilket kan læses i hans breve til H.C. Andersen, fortæller Helge Kragh.

»Ørsted var overbevist om, at alt var styret af rationelle love, hvilket kan synes overraskende for en person, der ofte karakteriseres som romantiker.«

'Arbejdsnarkoman'

»Ørsted var enormt arbejdsom, og en stor del af hans succes skyldtes, at han arbejdede så utrætteligt og på en lang række områder.«

»Hans produktivitet var forbavsende. Hvis han var et geni, var det efter formlen ‘2 procent inspiration og 98 procent ‘transpiration’ (udskillelse af sved, red.), som Edison vistnok sagde det.« 

'Oplysningsromantiker'

»Det lyder næsten som et oxymoron (kombinationen af to uforenelige begreber, red.), men Ørsted forenede den tyske romantiske filosofi med en stærk forankring i oplysningstidens idealer og praksis, herunder at videnskaben skulle udbredes til borgerskabet,« siger Helge Kragh.

Andrew D. Jackson og Karen Jelved: Kræsen med ord og enormt stædig

Andrew D. Jackson, professor emeritus på Niels Bohr Institutet, og forfatter Karen Jelved er begge Ørsted-forskere og et slags Ørsted-power couple. 

Ægteparret står bag en række udgivelser og oversættelser af Ørsteds rejsebreve samt hans udvalgte videnskabelige artikler.

De har fået dispensation til at vælge fire ord - til og med fire ord, som Ørsted selv fandt på:

'Ordkræsen'

At være kræsen med de ord, man vælger. Det var et ord, som Ørsted fandt på i 1820. Ørsted gav det danske sprog omkring 2.000 ord. Nogle bliver slet ikke brugt mere, mens mange andre stadig bliver brugt, fortæller ægteparret. 

»Ørsted så sig selv som en sprogmand. Han skrev sine artikler på fem forskellige sprog. Han havde i øvrigt mange udvekslinger med sprogforskeren Rasmus Rask.« 

'Medborgersind'

»Endnu et ord, som Ørsted fandt på. Ørsted bidrog med utrolig meget til det danske samfund. Han stiftede det, der senere blev til DTU og DMI. Hans foredrag blev set af tusindvis og dækket i dagspressen.«

»Den danske lovgivning om eneret og patentlovgivning kommer også efter forslag fra Ørsted. Under en kolera-epidemi i 1846 studerede han vandrørene i København, London og Paris for at finde en løsning på sygdommen.«

'Stadigt-værende'

»Ørsted fandt på ordet i 1830. Det betyder, at man bliver ved og bliver ved og bliver ved, og det er essensen af Ørsted. Han var overbevist om, at elektromagnetismen fandtes allerede i 1807. Siden og på trods af modgang ville han ikke give slip på den tanke, som han stod fast på i 13 år, indtil i 1820, hvor han beviste sin store opdagelse.«

'Meddelsom'

»Også et Ørsted-ord fra 1835. Da han skrev sin artikel om elektromagnetismen i 1820, sendte han den direkte til de største kemikere og fysikere i Europa.«

»Han blev æresmedlem af Royal Society i 1820. Samme år fik han Copleymedaljen, der svarer til en Nobelpris. Det hele skete på seks måneder. Det skyldes i høj grad hans livlige korrespondance med inderkredsen af kemikere og fysikere i hele Europa.«

"Forsøg over den elektriske vekselkamps indvirkning på magnetnålen". Sådan lød den latinske overskrift på Ørsteds artikel fra 21. juli 1820, hvor han beskriver sin opdagelse af elektromagnetismen. Rapporten sendte han rundt til de fremmeste kemikere og fysikere i Europa. 

Johs. Nørregaard Frandsen: Store HC og lille HC

H.C. Ørsted og H.C. Andersen havde et tæt venskab, og på den måde er de indvævet i hinandens historier. 

Johs. Nørregaard Frandsen, professor og centerleder ved H.C. Andersen Centret, giver her sine bud på betegnelser, der indkapsler deres forbindelse:

'Den rige kongesøn'

»Ørsted er til stede i flere af H.C. Andersens eventyr. Men i eventyret ‘Klokken’ spiller Ørsted efter alt at dømme en hovedrolle,« siger Johs. Nørregaard Frandsen.

»Det er historien om et samfund, der kan høre en klokke, der spiller et sted ude i naturen. Mens resten af samfundet har opgivet at finde den, vandrer en rig kongesøn, som kan symbolisere Ørsted, og en fattig dreng, som kunne være Andersen selv, længere ud i naturen. De går hver sin vej, men leder i virkeligheden efter det samme, som er ånden i naturen.«

'Poesiens magnetisme'

»De to HC’er havde dyb respekt for hinandens metier. Ørsted sagde gang på gang, at poesien var et vigtigt kraftfelt for ham, og at han aldrig ville have lavet sine opdagelser uden poesien. De er begge optaget af at finde ånden i naturen. Ørsted i de fysiske erkendelser og Andersen i fantasien, der betyder at komme til syne på græsk.«

'De syngende tråde'

»Det er fra citat fra H.C. Andersen, der viser, hvor højt agtet Ørsted var hos ham. Omkring 1860 vandrer Andersen ud til et selskab på Østerbro, hvor han møder kapitalmanden C.F. Tietgen. Tietgen var skeptisk overfor Andersen. Til selskabet rejser Andersen sig op og holder en tale for at hylde Tietgen.«

»I talen siger han: ‘Da jeg gik herud i eftermiddags, hørte jeg en sang i himmelen, så fik jeg øje på telegraftrådene, og tænkte, at det var en hilsen fra den store HC til den lille HC, og det har Tietgen foranstaltet.’ Siden da kunne Tietgen godt lide Andersen,« fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

Illustration af H.C. Andersens eventyr “Klokken” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Kongesønnen til venstre er sansynligvis H.C. Ørsted, mens H.C. Andsersen selv er den fattige dreng til højre. 

Frans Gregersen: En hverdagsglad ordsmed

Ilt. Brint. Udstråling. Tankeeksperiment. Sommerfugl. Det er ikke et absurd digt, men et udsnit af de cirka 2.000 nye danske ord og fagtermer, som Ørsted tilføjede til det danske sprog. 

Nogle ord har hængt ved, mens andre er gået i glemmebogen.

Frans Gregersen, professor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, er en af de forskere, der er bedst inde i det ‘ørstedske’ sprog-kartotek.

Her er de ord, han fremhæver til at beskrive Ørsted:

'Hverdagen'

»Ørsted fandt på mange begreber med hverdag. Smukke og præcise begreber som hverdagserfaring, hverdagsforestilling, hverdagsforstand, hverdagsnaiv, hverdagsskikkelse og så videre. Hverdag var et centralt begreb for ham.«

»Det var vigtigt for ham, at videnskaben kunne hjælpe os med at forstå, hvad vi erfarer i hverdagen og bygge videre på, hvordan hverdagen ser ud. Omvendt skulle videnskaben også korrigere vores umiddelbare erfaringer fra hverdagen, så de blev rigtigere,« siger Frans Gregersen.

'Åndsdygtighed'

»Det er også et Ørsted-ord, og det betyder noget, som jeg gerne vil oversætte til intelligent bevægelsesevne (engelsk mental versatility). Det mangler vi et godt ord for på dansk.«

»Ørsted bruger selv det at lære et fremmedsprog som eksempel på åndsdygtighed. Han lærte sig fransk, fordi han erkendte, at han ikke kunne nå ud til dem, der betød noget inden for kemien, uden at lære det til gavns.«

'Ensterlig'

»Det er Ørsteds forsøg på at lave et dansk ord for 'unik', der er fransk og latin. Ørsted skrev lærebøger inden for naturvidenskab på dansk, så han var optaget af at opfinde de rigtige ord for de naturvidenskabelige begreber. Men halvdelen af de ord, han har foreslået, er faktisk almentvidenskabelige begreber.«

»Det er et udtryk for, at han så naturvidenskaben som en del af den almene dannelse. Han gjorde en helhjertet indsats for at indføre naturvidenskaben i datidens ellers mest litterære almene dannelse, og det er noget, man også kæmper med i dag. Tænk bare på, hvor meget vi pludselig ved om virologi nu. Burde vi have vidst det før?«  

Udsnit af et oliemaleri af Erik Ludvig Henningsen (1855-1930). H.C. Ørsted på talerstolen til en fest 12. juli 1847 for nordiske naturforskere i Det Gule Pålæs gård med Roskilde Domkirke i baggrunden.

Jens Olaf Pepke Pedersen: Sand, god og skøn

Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space og ansvarshavende redaktør på Kvant - Tidsskrift for Fysik og Astronomi, har udgivet et jubilæumsskrift om Ørsted og elektromagnetismen i forbindelse med jubilæumsåret. 

Seniorforskeren er også aktuel med en tegneserie om H.C. Ørsted, og han har valgt følgende ord: 

'Sandheden'

»Da H. C. Andersen i 1833 tog på en stor udlandsrejse, skrev Ørsted i hans rejsealbum om fornuften i det sande, det gode og det skønne. Denne ‘trehed’, som holder verden sammen, optræder også i Andersens senere eventyr.«

»For Ørsted var fornuften i det sande, at naturen kan forstås med vores fornuft, men at indsigt i naturen forudsætter, at vi kan skelne mellem sandt og falsk. Vi skal forstå naturen ud fra en teori om helheden, men vi skal teste vores forståelse gennem eksperimenter.«

'Godheden'

»Om det gode skrev Ørsted, at 'Fornuften i Villien er det Gode'. Ørsteds menneske- og dannelsessyn havde videnskaben og dermed fornuften som udgangspunkt. Inspirationen kom fra filosoffen Immanuel Kants morallære, men blev omformuleret til at man skal gøre sit liv til et aftryk af den 'evige fornuft'. I sit virke bliver den enkelte forpligtet til at bruge sit talent for helhedens skyld.« 

'Skønheden'

»'Fornuften i Phantasien er det Skjønne,' skrev Ørsted også til Andersen. Ørsted var dybt interesseret i litteratur og poesi, og han mente, at naturvidenskaben indeholdt en naturæstetik, som burde have en større plads i skønlitteraturen og digtekunsten.«

»H. C. Andersen var en af digtere, der delte Ørsteds fascination af tekniske fremskridt. I eventyret om 'De vises sten' (1858) er enheden af godhed, sandhed og skønhed indgivet af Gud, men ifølge Andersen er troen nødvendig, for at kunne erkende det,« fortæller Jens Olaf Pepke Pedersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.