I 1820 gennemførte den danske fysiker Hans Christian Ørsted (1777-1851) det første forsøg, der påviste, at der var en sammehæng mellem elektricitet og magnetisme.
Samme år lavede han en række opfølgende forsøg og skrev flere videnskabelige artikler, der underbyggede hans opdagelse. Ligesom han blev æresmedlem af Royal Society i 1820 og fik Copley-medaljen, der svarer til en Nobelpris i dag.
I 2020 fejres 200-års jubilæet for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i hele landet, og Videnskab.dk skriver i den anledning en række artikler om Ørsted og Elektromagnetismen.
Temaet er støttet af det landsdækkende formidlingsinitiativ HCØ2020. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
I anledning af 200 års-jubilæet for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen sætter Videnskab.dk fokus på den danske fysiker og videnskabsmand gennem en række artikler. (Grafik: Thøger Junker)
Opdagelsen af elektromagnetismen har ændret verden for altid og banet vejen for radioen, telefonen, computeren og al den moderne teknologi, som vi er så dybt afhængige af i dag.
Ørsted var ikke kun elektromagnetismens fader. Han var en markant naturfilosof, en hovedperson i den danske guldalder, stifter af institutioner, der senere skulle blive til DTU og DMI, opfinder af 2.000 nye danske ord og meget mere.