Det er et dogme, at Grønlands is smelter med stigende hastighed, og at det vil resultere i betydelige vandstandsstigninger i verdenshavene om 100 år. Nu viser det sig, at grundlaget for den opfattelse er forkert.
Danske forskere kan i den netop offentliggjorte udgave af det velansete videnskabelige tidsskrift Science berette, at isen på Grønland ikke opfører sig helt som forventet – hastigheden, som isen forsvinder med, stiger og falder betydeligt hen over årtierne.
Derfor skal klimamodellerne omkring issmeltningens indflydelse på vandstanden i verdenshavene laves om.
Sådan lyder budskabet fra forskerne, som godt er klar over, at det er et kontroversielt område, de bevæger sig ind på.
\ Fakta
Dynamikken i gletsjernes bevægelser er til dels er skabt af smeltevand under gletsjerne og til dels skabt af oceanerne, der langsomt spiser af ismasserne. Når gletsjeren bevæger sig, vil den på et tidspunkt finde et nyt leje, hvor den stabiliserer sig og stopper det dynamiske ismassetab.
»Det er korrekt, at det er kontroversielt. Det er sikkert også grunden til, at Science vil publicere det – forstået på den måde, at det bringer os videre i forståelsen af indlandsisens dynamik,« siger forskningschef fra Statens Naturhistoriske Museum Kurt Kjær.
Kurt Kjær står bag de opsigtsvækkende resultater sammen med Danmarks førende forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet.
Grønland taber ismasse periodisk
Grønland mister ismasse på grund af to effekter:
-
Afsmeltning af is og mængden af nedbør – de to faktorer giver et negativt nettoresultat, der betyder, at Grønland mister ismasse.
- Is, der strømmer ud i havet og brækker af fra gletsjere. Denne form for ismassetab kaldes ’det dynamiske ismassetab’, der kan være mange gange højere end ismassetabet ved afsmeltning. Et eksempel på denne form for ismassetab er det stykke af Peterman Gletsjeren i Nordvestgrønland, der brækkede af i juni måned. Stykket var dobbelt så stort som Manhattan.
Grønland vil miste mindre is de næste år
Hidtil har forskere troet, at det dynamiske massetab er konstant accelererende, hvilket de fleste klimamodeller da også hviler på.
Den nye danske forskning viser derimod, at det dynamiske ismassetab kommer og går med flere års mellemrum.
I perioden 1985-1992 oplevede Grønland et stort tab af ismasse på grund af det dynamiske ismassetab. Men gletsjerne stabiliserede sig, og det dynamiske ismassetab ophørte i over 10 år.
I 2004 begyndte det dog igen og har varet frem til i dag.
»Vi kan se, at det dynamiske ismassetab ikke er konstant accelererende, som vi har troet indtil nu. Det er kun periodisk, at isen forsvinder så hurtigt som i dag.«
\ Fakta
Når isen på Grønland forsvinder, frigives nogle enorme kræfter. Dem kan du læse mere om i artiklen ’Grønland er på vej op af havet’.
»Vi forventer, at ismassetabet på Grønland, der er forårsaget af det dynamiske ismassetab, vil aftage inden for de næste par år og ramme nul-tistand igen,« fortæller seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU, Institut for Rumforskning og -teknologi.
Shfaqat Abbas Khan gør dog opmærksom på, at ismassetabet på grund af afsmeltning fortsætter ufortrødent.
Flyfoto fra firserne gav ny viden
Grundlaget for de nye resultater er 20-30 år gamle fotos taget fra en flyvemaskine af gletsjere på en 700 kilometer strækning i Nordvestgrønland. Ud fra billederne og satellitfoto af nyere dato lavede forskerne et digitalt højdekort af indlandsisens udseende de seneste 30 år.
Herfra analyserede de sig frem til, at gletsjerne i perioden 1985 til 1992 også havde store dynamiske ismassetab, som siden hen var stoppet igen.
\ Fakta
Hvert år flyder 240 milliarder tons ferskvand fra den grønlandske indlandsis ud i verdenshavene. Det svarer til en vandstigning på 5,6 m årligt, hvis vandmasserne blev fordelt ud over Danmarks areal på ca. 43.000 km2. Det samlede verdenshav dækker omkring 360 millioner kvadratkilometer, så vandstigningen globalt vil ’kun’ være cirka en halv millimeter om året.
»Alle eksisterende rapporter omkring det dynamiske ismassetab er baseret udelukkende på satellitfotos fra de seneste 12 år. Derfor vidste vi ikke før nu, at ismassetabet også har fundet sted tidligere og måske sker med jævnlige intervaller,« fortæller Shfaqat Abbas Khan.
Kurt Kjær følger op:
»Jeg tror, der har været andre tidligere dynamiske tab i Grønland på alle tidsskalaer. Men om den globale opvarmning har intensiveret dem, ved vi ikke noget om endnu,« siger han.
Modellerne skal laves om
Den nye viden skal indarbejdes i de eksisterende klimamodeller, hvis klimamodellerne skal kunne give et fornuftigt bud på, hvordan issmeltningen kommer til at påvirke vandstanden i verdenshavene.
»Klimamodellerne skal målrette deres modellering efter at forstå, hvorfor og hvornår den dynamiske udtynding foregår i events, og om disse er cykliske eller ændrer frekvens,« siger Kurt Kjær.
»Hvis ikke de nye resultater bliver inkorporeret i klimamodellerne, kan vi meget vel komme til at overestimere vandstandsstigningerne,« supplerer Shfaqat Abbas Khan.
