Grønland er på vej op af havet
Hidtil uhørt præcise GPS-målinger viser, hvordan Grønland stiger op af havet, i takt med at global opvarmning får øens ismasser til at smelte.

Det grønlandske grundfjeld stiger, efterhånden som isdækket forsvinder. Mere end 50 GPS-stationer rundt om i Grønland giver forskerne millimeter-præcise data af øens vertikale bevægelser. På billedet ses en GPS-station med sender (kuplen), der drives af solenergi. (Foto: Shfaqat Abbas Khan)

Det grønlandske grundfjeld stiger, efterhånden som isdækket forsvinder. Mere end 50 GPS-stationer rundt om i Grønland giver forskerne millimeter-præcise data af øens vertikale bevægelser. På billedet ses en GPS-station med sender (kuplen), der drives af solenergi. (Foto: Shfaqat Abbas Khan)

Grønland er for en stor dels vedkommende dækket af is.

Efterhånden som den grønlandske ismasse smelter på grund af global opvarmning, lettes vægttrykket på grundfjeldet, hvilket får Grønland til at hæve sig.

Danske forskere har nu i samarbejde med internationale kolleger blotlagt, hvordan vægten af is holder verdens største ø nede, og hvordan Grønland i disse år er på vej op af havet.

Resultatet af den nye forskning er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS.

»I øjeblikket hæver Grønland sig nogle steder med 3 centimeter om året, men hastigheden accelererer. Hvis hele isdækket forsvinder, vil Grønland hæve sig omkring en kilometer,« fortæller seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU, Institut for Rumforskning og -teknologi.

Grønland hopper op og ned

De nye målinger giver et meget præcist billede af, hvad der sker med Grønland, når isen smelter.

Ved hjælp af GPS-stationer på øen, kunne forskerne se, at det ikke blot er henover årene, at grundfjeldet under Grønland hæver sig. Det gør den også, efterhånden som årstiderne skifter.
I årets varmeste måneder, hvor isen smelter hurtigst, stiger Grønland med den højeste hastighed, mens øen i de kolde måneder rent faktisk får så meget mere isdække, at den synker ned i havet igen.

Netto-resultatet er, at Grønland stiger med 3 centimeter om året, hvilket modsvarer 3 meter per hundrede år.

»Grønland hæver sig hurtigere end vandstanden i verdenshavene, som vi ellers hører så meget om. Derfor behøver man ikke være bekymret for stigende vandstande på Grønland. Det skal man til gengæld i resten af verden,« fortæller Shfaqat Abbas Khan.

Har betydning for planlægning

Fakta

Det er ikke kun Grønland, der er påvirket af issmeltning – Danmark stiger og falder også.

Nordjylland løfter sig med to millimeter om året, mens Sydjylland synker med omtrent det samme.

Danmarks vertikale bevægelse skyldes eftervirkningerne fra Istiden, hvor hele landet var dækket af kilometertyk isdække, der pressede landjorden ned. Da isdækket forsvandt for omkring 10.000 år siden, begyndte Danmark at hæve sig op af havet, hvilket vi stadig ser eftervirkningerne af i dag.

Smeltende isdække har derfor ikke kun konsekvenser lige nu og her, men kan få konsekvenser langt ud i fremtiden.

Når Grønland er på vej op af havet, kan det få stor betydning for, hvordan man blandt andet kystplanlægger.

Kystområder, der i dag gør det muligt at sejle ind i en havn, har måske ikke den mulighed om 50 eller 100 år. Derfor skal man blandt andet bruge de nye resultater til at planlægge, hvor man bygger havne i Grønland.

En forkert placeret havn kan ellers blive ubrugelig om ganske få årtier.

Fra fem til over 50 GPS-stationer

Siden 1995 har danske forskere haft GPS-stationer i Grønland. GPS-stationerne har givet forskerne information om øens bevægelser både horisontalt og vertikalt.

I 2007 indgik de danske forskere et samarbejde med forskere fra Ohio State University og opskalerede antallet af GPS-stationer fra fem til mere end 50.

Dermed fik de muligheden for at lave de hidtil mest præcise målinger af både isdækkets indflydelse på øen, men også af hvordan Grønland bevæger sig horisontalt, i takt med at den nordamerikanske kontinentalplade forskyder sig.

»Tidligere har vi i høj grad brugt information fra satellitter omkring Grønlands bevægelser, men de kan ikke fortælle os, hvad der foregår lokalt. Det kan vi finde ud af med vores GPS-stationer. Det giver et mere detaljeret billede af ændringerne, som vi kan bruge til at lave bedre modeller for, hvordan klimaet kommer til at forme fremtidens Jord,« siger Shfaqat Abbas Khan.     

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk