Noget af det, der gør det vanskeligt at ‘studere’ evolution, er, at det ofte er langvarige processer, der fører til så store forandringer inden for en art, at der dannes nye arter.
Det kan være ret så vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om variation inden for farve og udseende inden for en art, og hvornår der rent faktisk er opstået så store forskelle, at der er tale om en ny artsdannelse.
Artsbegrebet er defineret ved, at individer af to forskellige arter ikke er i stand til at producere levedygtigt afkom, dvs. at der er opstået en reproduktiv barriere mellem de to arter.
Som regel kræves det, at der opstår en geografisk opdeling mellem populationer af en art, for eksempel at en bjergkæde forhindrer udveksling af individer mellem de to populationer, for at der kan ske en udvikling til en ny art inden for de to adskilte populationer.
Observationer af fluesnapperes fjerdragt
Derfor findes nogle af de bedste studier af artsdannelse på vulkanske ø-systemer, hvor en række øer er opstået via vulkansk aktivitet, så man har en tidslinje, der definerer øernes alder, hvilket giver mulighed for, at man kan følge en arts udvikling over evolutionær tid (ofte millioner af år), idet man sammenligner individer på den yngste ø med dem på den ældste ø.
Evolutionsbiologer har måske opdaget en pågående artsdannelse i en fugl på Salomonøerne, altså en art der er i gang med en opsplitning til to arter.
Fuglen, som er en fluesnapper (Monarcha castaneiventris), findes i flere farver, bl.a. en med rødbrunt bryst, som findes på én ø, og en, der er helt sort, som lever på en lidt mindre ø kun 10 km derfra.
Ved at studere et gen, som kontrollerer mængden af sort pigment, der produceres (altså den sorte farve i fjerdragten), fandt forskerne frem til en enkelt mutation, altså en enkelt ændring i den DNA-sekvens, der koder for den sorte farve, og denne mutation betød en ændring i en enkelt aminosyre.
Denne ene aminosyre havde stor betydning for produktionen af sort farve, på den måde at fugle med det muterede gen producerede mere sort farve og dermed fremstod som helt sorte i stedet for sorte med rødbrunt bryst.
Én lille forandring kan føre til en ny art
I sig selv er en farveforskel ikke tilstrækkeligt til, at man kan kalde den sorte fugl en ny art, da der findes mange arter, som kan have vidt forskellige farvevariationer, men stadig tilhører den samme art.
Det springende punkt er, hvorvidt det forskellige udseende medfører en ændring i artsgenkendelsen, så de rødbrune fugle foretrækker at parre sig med rødbrune fugle, mens de sorte fugle foretrækker sorte artsfæller.
I så fald opstår der en reproduktiv barriere, som medfører, at fuglene gennemgår en langsom udviklingsproces, som i sidste ende medfører dannelsen af to arter.
Der findes en del eksempler på, at individer foretrækker en mage, der ser ud ligesom deres nærmeste slægtninge, hvilket altså betyder, at man diskriminerer en anderledes udseende artsfælle og fravælger den som mage alene på grund af udseendet.
Det spændende ved den pågældende undersøgelse er, at man er i stand til at påvise én enkelt forandring i ét enkelt gen, som medfører en bestemt ændring i udseendet, som kan vise sig tilstrækkelig til at drive dannelsen af to helt nye arter.
Tiden vil vise, hvorvidt denne udvikling rent faktisk kommer til at resultere i en helt ny art.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
