Når mennesker ikke kan få børn, vælger nogle par at adoptere sig til en familieforøgelse.
Om motivationen er den samme, er ikke sikkert, men ifølge ny forskning kan egernmødre finde på noget lignende.
En ny canadisk undersøgelse har nemlig vist, at egernmødre kan finde på at adoptere andre egernunger, der har mistet deres mor.
Opdagelsen er overraskende, fordi egern er territoriale dyr, som ikke normalt byder andre egern velkommen i deres område.
»Sociale dyr som løver og chimpanser er ofte omgivet af slægtninge, så det er ikke overraskende, at en hun kan finde på at adoptere et ungt forældreløst familiemedlem, fordi de allerede har tilbragt så meget tid sammen,« siger adjunkt Andrew McAdam, der er evolutionærbiolog ved University of Guelph i Canada.
»Men egernerne lever i komplet isolation og er meget territoriale. Det eneste tidspunkt, de vil lade et andet egern træde ind på deres territorium, er den ene dag om året, hvor hunnerne er parringsklar, eller mens de passer deres unger,« siger han.
Kun sket få gange – men altid inden for familien
Sammen med forskere fra University of Alberta og McGill University har han i 20 år undersøgt det amerikanske røde egern Tamiasciurus hudsonicus i et stort egernforskningsprojekt i Yukon i det nordvestlige Canada.
Og nu viser det sig, at de territoriale egern alligevel kan tage unger til sig, som de ikke selv har født.
»Adoption kan ske hos egern, men det er meget sjældent,« siger Andrew McAdam.
Igennem de mange år er egernadoptionerne således kun forekommet fem gange. Det interessante er ifølge Andrew McAdam, at egernene tilsyneladende kun kan acceptere en ny unge, hvis de er i familie.
»Familieforhold spiller en afgørende rolle for, om egern vil adoptere eller ej,« siger han.
\ Fakta
VIDSTE DU
Egernfamilien, der har det latinske navn Sciuridae, indeholder blandt andet jordegern, flyveegern og murmeldyr.
I alle fem tilfælde af egernadoption var ungerne enten niecer, nevøer, søskende eller børnebørn til den nye adoptivmor.
Adoptionsprisen skal være lav
»Egernene vil kun adoptere en forældreløs unge, når prisen for adoptionen er lav, og når ungen bærer en stor procentdel af de samme gener,« siger han.
Men hvorfor skulle et territorialt dyr adoptere, når det potentielt kan forringe overlevelsesmulighederne for dets eget afkom? Andrew McAdam mener selv, at det godt kan give evolutionær mening.
»Under de rette omstændigheder kan et dyr få spredt flere kopier af sine gener ved at hjælpe familiemedlemmer med at opfostre sine unger end ved at få unger selv. Så i nogle tilfælde er det måske en god ide at adoptere og så acceptere omkostningerne,« siger Andrew McAdam.
Dansk forsker: Adoptionerne kan være fejltagelser
Torben Dabelsteen er lektor i adfærdsbiologi på Biologisk Insitut ved Københavns Universitet. Han har personligt aldrig hørt om egern, der adopterede andres unger.
Han understreger, at han ikke har læst undersøgelsen og derfor ikke kan udtale sig specifikt om resultaterne.
Med det forbehold in mente vurderer han, at der hos de canadiske egern måske snarere er tale om fejl hos moderen end egentlig bevidst adoption. Det ville også forklare de meget få tilfælde, der er observeret.
»Man kender det fra andre dyr, hvor sådan en adoption nogle gange sker ved en fejltagelse,« siger han og fortæller om en historie om to sortbjørnemødre, der mødtes og kom op og toppes om ungerne.
»Den ene havde tre unger, mens den anden kun havde en. Da bjørnene mødte hinanden, angreb moderen med tre unger simpelthen den anden og stjal ungen fra hende. Det er oplagt, at den ikke kunne finde ud af, at den fremmede unge ikke var hendes egen,« siger han.
Visse dyr kan selvfølgelig godt genkende deres eget afkom, understreger han.
»De dyr, der lever i store flokke, har sofistikerede og sikre metoder til at genkende deres unger i en flok, så der vil det ikke kunne ske. Men fejltagelser af den slags sker af og til hos territoriale dyr som for eksempel egern,« siger Torben Dabelsteen.
De canadiske forskeres resultater er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.
